Fusionsnipsernes fortegnelse over god fodboldlitteratur

Denne side er en samling titler på litteratur om fodbold - med bedømmelser, minianmeldelser og resumeer. Den er tænkt som en vejviser i junglen af litteratur hvor fodbold er en vigtig del af bogens handling. Siden redigeres af Fusionsnipserne, men er blevet til med hjælp fra en masse fodboldfans.

Vi har indtil nu samlet 34 titler. Heraf er de 17 vurderet og de 10 anmeldt.

Hver bog er så vidt muligt beskrevet med alle (tekniske) data så det er nemt at bestille den på biblioteket eller hos boghandleren. Flere af titlerne har desuden en kort beskrivelse af bogen. Egentlige anmeldelser kommer på efterhånden som de skrives (måske af dig?).

Flere af de danske titler er nok desværre så gamle at de ikke længere kan købes i en alm. boghandel. Sandsynligvis skal de findes antikvarisk. Prøv fx på www.antikvariat.net (Skandinavisk samarbejde mellem antikvariske boghandlere).

Mange af de engelske bøger kan være lidt svære at skaffe i Danmark. Nogle danske boghandlere kan dog hjælpe. Hvis ikke, må du på biblioteket. Kan du ikke leve uden, kan du kigge på Sports Books Direct eller Amazon (UK) (har de fleste).

Har du en mening om en - eller flere - af bøgerne, eller har du lyst til at anmelde en bog - så skriv til os. Det gælder selvfølgelig også hvis du synes der mangler en titel på listen (bøger af Kurt Thyboe og Desmond Morris dog undtaget!).

God fornøjelse!
Fusionsnipserne


Engelske bøger (inkl. danske oversættelser)

***** Fever Pitch / Nick Hornby og Fodboldfeber (Fever Pitch) / Nick Hornby
**** Football Against the Enemy / Simon Kuper
**** Awaydays / Kevin Sampson
*** Among The Thugs / Bill Buford og Blandt hooligans / Bill Buford
*** Power Corruption and Pies - a decade of the best football writing from "When Saturday Comes" / edited by When Saturday Comes-magazine
*** European Football: A Fans' Handbook: The Rough Guide (Rough Guides) / Peterjon Cresswell, Simon Evans, Dan Goldstein (Editor), da Goldstein
*** The Football Factory / John King
** Sunday muddy Sunday : the heart and soul of Sunday league football / Pete May
Everywhere We Go : behind the matchday madness / Dougie and Eddy Brimson
Fodbold i sol og skygge / Eduardo Galeano (oversat af Thure Hastrup)
One of the Lads / Anne Coddington
Tales from the Boot Camps / Steve Claridge with Ian Ridley
Left foot in the grave? : a view from the bottom of the football league / Garry Nelson
Hooligans abroad : the behaviour and control of english fans in continental Europe / John Williams, Eric Dunning and Patrick Murphy
All played out: the full story of Italia' 90 / Pete Davies
The Esquire Book of Sports Writing / edited by Greg Williams
A Book of Two Halves - New Football Short Stories / edited by Nicholas Royle

Danske bøger

**** Hafnia Punk / Benn Q. Holm
**** Den dyre langside - Bogen om dansk elitefodbold / redigeret af Lasse Ellegaard
*** Hovedstød - 13 målsøgende meninger om fodbold / redigeret af Jens Andersen
*** Løb for livet - når livet er andet end fodbold / Jan Bartram
*** Fodboldenglen / Hans Jørgen Nielsen
*** På egen boldgade. 17 kendte fans om deres mesterklub / redigeret af Niels Idskov
** Det handler ikke om at vinde... / Kenneth Damsgaard, Poul Dengsøe og Steffen M. Jensen
** Fodbold er ikke for de stumme / Lasse Ellegaard
* På evig jagt efter den umulige drøm / Kurt Thyboe
  Verdens 25 bedste fodboldspillere / Benn Q. Holm
Brøndbys bagmænd / Henrik Madsen
Blå-gul ære og sjæl / Jens Thiede

Biografier

Schmeichel : "ingen større end holdet" : historien om den store målmand / Flemming Toft
Pele - mit liv i fodbold / Pele og Robert L. Fish (På dansk ved Hans Flemming Kragh)
Ambassadøren / Jakob Kvist

Engelske bøger (inkl. danske oversættelser)

 

Fever Pitch / Nick Hornby - London.
Victor Gollantz Ltd., 1992 - 252 sider.
ISBN: 0575056355 eller 0575053151. Pris: 99,- kr.
Fodboldfeber (Fever Pitch) / Nick Hornby - København.
Lindhardt og Ringhof, 1998 - 255 sider.
ISBN: 87-595-0933-3. Pris: 99,- kr.
*****

(Dansk oversættelse: **** )

"Nick Hornbys bog er uundværlig. Køb den, lån den eller stjæl den, koste hvad det vil." -NSM

Anmeldelse: Fever Pitch - bedste fodboldbog nogensinde (Brølet nr. 20, Sommer 1998)
Anmeldelse: Filmatiseret 1997 med titlen: Fever Pitch.

I'm not really a footballfan, dad! (Fusionsnipserne, leder 23/05/98)

 

Football Against the Enemy / Simon Kuper - London.
Phoenix 1996 - 229 sider
ISBN: 1857992490. Pris £ 5,59 (Amazon).
**** "En af pionerbedrifterne indenfor den 'nye' fodboldlitteratur. Den minder dog slet ikke om Fever Pitch, men er nærmest en slags New Journalism - essays fra forskellige lande, set fra tribunerne." -NSM

 

Awaydays / Kevin Sampson - London.
Jonathan Cape, 1998 - 188 sider.
ISBN: 0224050559. Pris £ 7,99 (Amazon).
**** "En strålende roman om Paul Carty, 19 år og voldelig Tranmere Rovers-fan, og hans mystiske ven og slagsbror Elvis som har hang til Bowie og poesi. Bogen foregår i 1979 og er ikke kun en god historie med masser af action og humor, men også et godt tidsbillede og et vigtigt bidrag til skildringen af den engelske fankultur, især i området omkring Merseyside. Stærkt anbefalet for Everton- og Liverpoolfans! " -NSM
Anmeldelse: Awaydays - Mere end blot hooligan-nostalgi

 

Among The Thugs / Bill Buford - London.
Mandarin, 1992.
ISBN: 0749313285
Blandt hooligans / Bill Buford - København.
Samleren, 1992 - 323 sider.
ISBN: 87-568-1051-2. Desværre udsolgt fra forlaget. Kan måske findes antikvarisk.
*** "En lidt sjov sag, fordi den er skrevet af en amerikaner med et særdeles begrænset kendskab til selve fodboldspillet. Ikke desto mindre har han levet og åndet i selskab med en flok af de værste Man. Utd-djævle op gennem 80'erne! Bogen giver et godt indblik i hooligan-mentaliteten og fremfor alt også i, hvordan grupperinger på den yderste højrefløj, læs: National Front, forsøger at infiltrere og udnytte den afstumpethed, som desværre også er en del af fankulturerne. I virkeligheden er den nok mere et sociologisk dokument end en egentlig fodboldfanbog." -JEH

 

Power Corruption and Pies - a decade of the best football writing from "When Saturday Comes" / edited by When Saturday Comes-magazine. - London.
Two Heads 1997
ISBN: 1897850387. Pris £ 7,99 (Amazon).
*** "Dækker de første ti år af bladet 'When Saturday Comes' eksistens (87-97). Nick Hornby har bidraget, og det samme har bl.a. de anerkendte fodboldskribenter Simon Kuper og Harry Pearson. Forordet er skrevet af Commitments-forfatteren Roddy Doyle. Den er et herligt og indsigtsfuldt bidrag til at forstå den nyere fodboldhistorie." -NSM
Anmeldelse: På vej.

 

European Football: A Fans' Handbook: The Rough Guide (Rough Guides) / Peterjon Cresswell, Simon Evans, Dan Goldstein (Editor), da Goldstein
Rough Guides, paperback - 604 sider (januar 1998).
ISBN: 185828256X.
*** "Unik rejsefører, som indeholder praktiske oplysninger og baggrundsviden om topklubber i hele Europa, vittigt skrevet af to engelske forfattere. Meget nyttig for dem af os, der er forargede over, at når vi er i Rom eller Barcelona kan vores guidebøger fortælle om 736 museer, men ikke hvordan man finder vej til Olimpico eller Nou Camp.
Ulemper: den er allerede lidt forældet (som undertegnede fandt ud af, da han skulle have billetter til Tottenham på en række ikke-eksisterende telefonnumre), den har ikke nok engelske klubber og afsnittet om FCK er en værre gang sludder."
-NSM
Anmeldelse: The Rough Guide: European Football - a fans’ handbook. (Brølet nr. 18, Julen 1997)

 

The Football Factory / John King - London.
Jonathan Cape, 1996.
ISBN: 0224043021. Pris £ 4,79 (Amazon).
*** "Et bredt forsøg på at skildre den hvide engelske arbejderklasse, med fodbolden, Chelsea, og Vestlondon som omdrejningspunkt, en slags leftover fra Thatcher-tiden og et samfund med langt større sociale skel end man kan relatere direkte til en dansk normalvirkelighed. Dette langt mere end en egentlig fodboldbog. Men den kan da absolut læses, hvis man er litterært sulten. Men er man direkte fodboldhungrende bogelsker findes der nok langt bedre alternativer." -JEH
Anmeldelse: The Football Factory - Det hvide affald

 

Sunday muddy Sunday : the heart and soul of Sunday league football / Pete May - London.
Virgin, 1998 - 160 sider
ISBN: 0753502224. Pris £ 6,39 (Amazon).
** "Har den fedeste titel og omhandler alle "fritidsspillerne", dem der render rundt i Parkerne hver søndag (i England)."
Anmeldelse: Kløvermarken (In English)

 

Everywhere We Go : behind the matchday madness / Dougie and Eddy Brimson - London
Headline, 1996 - 245 sider.
ISBN: 0-7472-5225-4
"Om hooliganisme. Et forsøg på at fortælle sandheden om vold i engelsk fodbold. Og når man ser billedet af de to brødre bagpå bogen, tror man gerne på, at de har baggrunden til at kunne skrive troværdigt!" -NSM

 

Fodbold i sol og skygge / Eduardo Galeano (oversat af Thure Hastrup) - Århus.
Klim, 1996 - 271 sider
ISBN: 87-7724-594-6
"Forfatterens personlige beretning om fodboldspillets historie. Med verdensmesterskaberne som den røde tråd fortælles om spillere, trænere, klubber, organisationer og episoder, altsammen som en kærlighedserklæring til det, der for Galeano er spillets sjæl - legen, fantasien og skønheden."

 

One of the Lads / Anne Coddington - London.
Harper-Collins 1997 - 228 sider.
ISBN: 0044409699
"En bog om kvindelige fodboldfans." -NSM

 

Tales from the Boot Camps / Steve Claridge with Ian Ridley - London.
Vista 1997 - 240 sider
ISBN: 057560185x. Pris £ 4,79 (Amazon).
"Forfatteren er angriber og pokalhelt hos Leicester, og har desuden spillet i stort set alle middelmådige britiske klubber. Desuden har han brugt flere penge, end han nogensinde har tjent på en rasende spillegalskab. Alle betegner selvbiografien som dybt spændende og utrolig morsom og uselvhøjtidelig." -NSM

 

Left foot in the grave? : a view from the bottom of the football league / Garry Nelson - London.
CollinsWillow, 1998 - 288 sider
ISBN: 0002187744
Originally published: 1997
"Omhandler Torquay United."

 

Hooligans abroad : the behaviour and control of english fans in continental Europe / John Williams, Eric Dunning and Patrick Murphy - London.
Routledge, 1989 - 230 sider
ISBN: 0415025508
"Skrevet af 3 engelske sociologistuderende. Er kommet i 2. oplag, hvor den bl.a. også beskæftiger sig med tiden efter Heysel." -J

 

All played out: the full story of Italia' 90 / Pete Davies - London.
Mandarin, 1991 - 470 sider.
ISBN: 0-7493-0991-1
"En meget grundig gennemgang af englændernes VM '90 i Italien. Skulle give en utrolig indsigt i det engelske landsholds forhold - dog ikke uden at kamme kraftigt over i nationalromantik hen mod slutningen." -NSM

 

The Esquire Book of Sports Writing / edited by Greg Williams - London.
Penguin, 1995 - 320 sider.
ISBN: 0140251243
"En samling af de bedste sportsartikler fra det eksklusive mandeblad Esquire, skrevet af nogle af de bedste reportere og forfattere - nogle af disse er dog amerikanere og selv om deres skrivning ikke fejler noget har de det store problem, at de regner baseball og basketball for interessante sportsgrene. Høj litterær kvalitet hele vejen igennem." -NSM

 

A Book of Two Halves - New Football Short Stories / edited by Nicholas Royle - London.
Indigo, 1996 - 288 sider.
ISBN: 05754009798
"Mere noveller omkring fodbold end artikler om fodbold. Fodbold kan ikke altid tåle at blive lagt i hænderne på intellektuelle, men i dette tilfælde går det som regel godt. Men bogen lider lidt under det samme som mange andre novellesamlinger: man får til tider den fornemmelse, at forfatterne har skrevet novellerne på kortere tid end det tager at læse dem." -NSM

Danske bøger

Verdens 25 bedste fodboldspillere / Benn Q. Holm - København.
Munksgaard/Rosinante, 1999 - 100 sider.
ISBN: -. Pris: 120,- kr.
"Den fodboldgale forfatter Benn Q. Holm er en håbløs romantiker, som dog har en befriende evne til at skrive en realistisk stil, der kan få læseren ned på jorden igen med et grimt bump. Det præger hans bog 'Verdens 25 bedste fodboldspillere', et bestillingsarbejde i en større serie fra Rosinante, hvor de andre værker drøfter film, popmusik, vin, porno og andre gode ting.
Holm taler imod intellektuel omklamring af sine 25 fodboldfavoritter og den sport - husk, det ER sport - de udøver, men samtidig gør han sig faktisk selv skyld i at behandle sit stof med en intellektuel indgangsvinkel. Men det er gudskelov ikke den eneste vinkel, og så er det i orden - fremfor alt er det begejstringen og den helt utvivlsomt oprigtige entusiasme for fodbolden, der bærer hans små artikler.
Samt det faktum, at Benn Q. Holm simpelthen er en eminent forfatter og har et greb om nudansk, som ikke mange kan overgå. Og at han hele tiden har et glimt i øjet, som gør at man ved at hans højtravende betragtninger bestemt ikke skal tages for mere end de er." -NSM
Anmeldelse: På vej.

 

På evig jagt efter den umulige drøm / Kurt Thyboe - København.
Borgen, 1999 - 248 sider.
ISBN: -. Pris: 199,- kr.
* "Man tager en række mediebegivenheder fra de sidste to år, krydrer dem med et par helteportrætter af gamle eller næsten gamle FC-koryfæer, koger lidt flæskefed wild west-ordsuppe på det hele, "skæv-skørt" og "raffi-smart", og vupti det bliver til en bog, en "story" for at simre i Thyboe-suppen. Overfladisk og ganske ligegyldig mytomani, bliver de mest rammende beskrivelser. For Thyboe er decideret mytoman, for ham eksisterer personlighederne og deres nuancer ikke, hans univers er rørende en-dimensionelt. Der eksisterer helte og der eksisterer helte, og hvis der til nøds findes skurke er det flyvske begreber som den altid legitime "jantelov", som han hiver frem flere gange i bogen og med belejlige mellemrum smider ind, for til at slut fade helt væk i dens skær. Hos Thyboe går ting aldrig galt, ikke hvis man tror nok på dem, og det gør man hvis man er en ærlig fighter, en champ af guds nåde. Derfor behøver man heller ikke at reflektere eller researche. " -
Anmeldelse: Thyboes forgæves jagt på en mulig bog (Fusionsnipserne, 1999)
Anmeldelse: Ikke godt nok, champ (Brølet nr. 25, Oktober 1998)
Alternativ anmeldelse: Den forkortede drøm (Brølet nr. 25, Oktober 1998)

 

Hafnia Punk / Benn Q. Holm - København.
Munksgaard/Rosinante, 1998 - 334 sider.
ISBN: 87-16-16261-7. Pris: 328,- kr.
**** "... først og fremmest er vi til fodbold med FCK, ude mod Hvidovre og Silkeborg, og hjemme i Parken til pokalfinale og Europa Cup-kampe. Det er et miljø, hvor mænd er mænd, eller snarere drenge med hvide halstørklæder og vulgære slagsange, hvor man ønsker sig en søn, for at han kan blive medlem af De Unge Løver ..." -Politiken
Anmeldelse: En forfatter du bør kende og en roman du skal eje! (Brølet nr. 21, Vinter 1998)

 

Den dyre langside - Bogen om dansk elitefodbold / redigeret af Lasse Ellegaard - København.
Divisionsforeningen 1993 - 220 sider
ISBN: 87-89974-47-6
**** "En rigtig interessant bog! En slags fodboldantologi (i mangel af bedre ord). Indeholder flere gode og velskrevne bidrag fra notabiliteter i den danske kunst- og fodboldverden (Lasse Ellegaard, Frits Ahlstrøm, Per Høyer Hansen, John Idorn, Niels Chr. Holmstrøm, Morten Bruun, Lasse Jensen, Per Kirkeby, Niels-Jacob Andersen, Jens Andersen, Hans-Jørgen Nielsen, Tage Skou-Hansen, Steen Ankerdal). Beskriver og debatterer grundigt udviklingen i dansk elitefodbold (op til 1993). Især revolutionen professionel fodbold i Danmark analyseres grundigt og perspektiveres historisk. Bogen er udgivet i anledning af Divisionsforeningens 25 års jubilæum. Bør læses. " -HLP

 

Hovedstød - 13 målsøgende meninger om fodbold / redigeret af Jens Andersen - København.
Høst & Søn, 1998 - 125 sider.
ISBN: 87-14-29492-3 . Pris: 188,- kr.
*** "Når en fan af andre og ringere klubber en sjælden gang forvilder sig ind på siden her, er man sjælden i tvivl. Deres sprog består for det meste af ord, man ikke bruger overfor sin farmor, og deres Caps-Lock tast er permanent trykket i bund. Så da forlaget Høst og Søn i efteråret samlede en flok folk med et forhold til fodbold og samtidig en vis skrivefærdighed, kan det ikke undre at der var en del FCK-fans imellem. De tretten mennesker skrev hver et bidrag til bogen "Hovedstød", der som sit eneste udgangspunkt havde ordet "Fodbold". Hvordan de tretten ville fortolke det udgangspunkt var helt op til dem selv. At forfatteren Benn Q. Holm derfor valgte at skrive om sit forhold til FCK, kan ikke undre nogen, og journalist Niels Pedersen fra Jyllandsposten skrev selvfølgelig også om fodboldkultur som den ser ud fra C-tribunen. At der så også er bidrag fra andre FCK-fans, som undertegnede, er bare en viden man kan hygge sig med når man læser bogen. Den indeholder også bidrag fra folk som Jakob Kvist (skarp), Frederik Stjernfeldt (klog) og Synne Garff (lækker). " -SB
Anmeldelse: Syv-otte flotte mål, nogle fine detaljer… (Brølet nr. 22, Vinter 1999)

 

Løb for livet - når livet er andet end fodbold / Jan Bartram - København.
Aschehoug, 1998 - 216 sider.
ISBN: 87-11-11284-0 . Pris: 199,- kr.
*** "En selvbiografisk, (lomme)filosofisk, fodboldbog skrevet af et sympatisk, velovervejet og tænksomt menneske. Bogen er opdelt i tre dele: livet som professionel fodboldspiller - inkl. tiden på landsholdet, livet som rygsækrejsende - måske med lidt flere midler end den gennemsnitlige rygsæk turist på dannelsesrejse i Østen! - men på samme mission, og livet som sportchef i AGF. Som historisk dokument er bogen glimrende. Man får et udmærket indblik i livet som professionel fodboldspiller. Som kritiker af moderne fodbold er den mindre værd. Bogens diskussioner og deres konklusioner er alt for personlige til at være generelt gældende. Men Bartram er et tænkende menneske og derfor er bogen værd at læse. (Han beskriver bl.a. en masse af sine kollegaer og deres personligheder - heriblandt to nuværende FCKere; Brian Laudrup og Thomas Thorninger). " -HLP

 

Fodboldenglen / Hans Jørgen Nielsen - København.
Tiderne Skifter, 1989 - 240 sider
ISBN: 87-7445-108-1. Desværre udsolgt fra forlaget. Kan findes antikvarisk.
*** "Om Fremad Amager. Men dybest set handler den om at være fodboldnørd i de hårdeste år som mand... rødstrømpernes årti!" -HR

 

På egen boldgade. 17 kendte fans om deres mesterklub / redigeret af Niels Idskov. - København.
Lindhardt og Ringhof, 1997 - 144 sider.
ISBN: 87-595-0804-3. Pris: 198-, kr.
*** "17 kendte danskere fortæller om deres yndlingsfodboldhold. Bl.a. Michael Falch om AB, Holger K. Nielsen om Esbjerg og Nikolaj Nørlund om F.C. København." -NN
Anmeldelse: På egen boldgade - Sytten kendte fans om deres mesterklub (Brølet nr. 18, Vinter 1997)

 

Det handler ikke om at vinde... / Kenneth Damsgaard, Poul Dengsøe og Steffen M. Jensen - Højbjerg.
Forlaget Hovedland, 1997 - 141 sider.
ISBN: 87-7739-331-7. Pris: 168,- kr.
** "Bogen baseres på en undersøgelse, Damsgaard og Jensen har foretaget i deres (sociologi)specialestudium ved AUC. I undersøgelsen udsendte man spørgeskemaer til alle danske superligafanklubber - minus Brøndby Support, der ikke ville være med. Desuden gennemførte man en del interviews. Bogen er spændende læsning, og kan bestemt anbefales. Nogle få steder skinner det dog igennem, at forfatterne - som man altid vil opdage efter en undersøgelse - har glemt nogle vigtige aspekter. Forfatterne fortsætter for tiden deres undersøgelser i et forlænget speciale." -NN
Anmeldelse: Det handler om dig - eller gør det? (Brølet nr. 18, Vinter 1997)

Uddrag af bogen kan findes på nettet: http://www.cultur.com/okt-cronik.html

 

Fodbold er ikke for de stumme / Lasse Ellegaard - Vallensbæk Strand.
Gonzo, 1986 - 183 sider
ISBN: 87-981615-4-7
** "Handler hovedsagligt om Søren Lerby og Mexicodrengene fra 80erne. Giver et godt indblik i hvor professionelt fodboldspillere allerede i 80erne opførte sig overfor deres klubber, fans og pressen. Desuden beskriver den udmærket den (rivende) udvikling dansk fodbold var igennnem i (især på landsholdsplan) i 80erne.
Nå jo, så har Steen Ankerdal været med til at skrive den (gad vide om det er ham, som står for alle stavefejlene?) - måske ikke nogen anbefaling? " -HLP

 

Brøndbys bagmænd / Henrik Madsen - København.
Børsen Bøger, 1993 - 297 sider
ISBN: 87-7553-403-7

 

Blå-gul ære og sjæl / Jens Thiede.
Brønden, 1998 - 427 sider.
ISBN: 87-90667-01-8. Pris: 149,- kr.
"Jens har været BIF-fan siden engang i starten af firserne, og uden i øvrigt at ville kopiere Fever Pitch har han villet skrive en bog, som har en del paralleller, blandt andet af den enkle grund, at han er en meget intens fan af klubben. Desuden er den i modsætning til Thyboes vamle kvad en ærlig bog, der går tæt på de skumle affærer, klubben har rodet sig ud i, i stedet for at gå på listefødder rundt om. Han er ikke ked af at sige sin mening, heller ikke om FCK og andre konkurrenter, og for så vidt er han indstillet på, at der måske er folk, der vil blive sure over bogens indhold." -NSM

 

Biografier

Schmeichel : "ingen større end holdet" : historien om den store målmand / Flemming Toft - København
Parlando 1996 - 128 sider
ISBN: 87-90421-04-3

 

Pele - mit liv i fodbold / Pele og Robert L. Fish (På dansk ved Hans Flemming Kragh) - København.
Lindhardt & Ringhof 1997 - 220 sider
ISBN: 87-75602-55-5

 

Ambassadøren / Jakob Kvist - Viby J.
Centrum 1998 - 319 sider.
ISBN: 87-58310-90-8. Pris 248,- kr.
"Igennem interviews og research fra ind- og udland skildres Michael Laudrups liv og karriere, fra han rejste ud som 19årig og frem til i dag. Hans sejre og hans nederlag, omkostningerne ved den udsatte tilværelse som megastjerne og de mange skyggesider, som fodbolden rummer, indgår i dette portræt af Danmarks største fodboldspiller gennem tiderne." -NN

Bedømmelser

***** Suveræn! Du kan ikke leve uden at have læst den.
**** Glimrende. Skal læses.
*** Ok. Du bliver fint underholdt.
** Læs den hvis du ikke har andet at lave.
* Kunne være skrevet af Kurt Thyboe. Hold dig langt fra den!

Forkortelser

NSM Nikolaj Steen Møller
JEH Jan E. Hansen
HLP Henrik L. Poulsen
HR Henrik Rønsbo
J Johan
SB Sebastian Dorset

Alle rettelser, spørgsmål og kommentarer til litteraturlisten sendes til: [email protected].


Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1999
Sidste rettelse: 21. oktober 1999.