Der foreligger to muligheder for konklusion, når man har læst "Det handler ikke om at vinde...". Enten er det meget banalt at være fodboldsupporter eller også er bogen overflødig. Jeg heller mest til, at den er overflødig, fordi bogen ikke fortæller, hvorfor man starter med at gå til fodboldkampe, hvorfor man bliver hængende eller hvad det er der gør det specielt at gå til fodbold frem for en anden sportsgren. Forfatterne sætter indledningsvis lighedstegn mellem dem der "søndag efter søndag tager til fodbold iklædt favoritholdets farver" og medlemmer af supportklubber, fordi forfatterne mener, at de uorganiserede supportere muligvis kun adskiller sig ved at være uorganiserede. Senere fortælles det, at de uorganiserede adskiller sig ved at "have ry for til tider at optræde voldeligt". "Det handler.." giver ikke et nuanceret billede af fankulturen, fordi forfatterne fra starten har valgt at afskære sig fra at tage stilling til den opsplittede fankultur du bl.a. oplever til hver hjemmekamp. Fans er nødvendigvis ikke medlemmer af supportklubber og medlemmer af supportklubber er ikke altid fans, der søndag efter søndag tager til fodbold (hvem sagde 15.000 tilskuere). Forfatterne prøver bogen igennem at karakterisere fodbold supporteren gennem citater fra gruppeinterviews foretaget blandt fanklubmedlemmer fra AGF, AAB og BIF, hvilket bogen igennem giver en ensidig fremstilling af supporterkulturen. Alt for mange udsagn for lov at stå ukommenteret et eksempel på dette fra Brøndby Supports formand: "Jeg regner med, at vi om 2 til 3 år har opdraget så godt på de nuværende medlemmer, at vi til den tid har en kerne på 10.000 ægte Brøndbyfans". Dette og andre eksempler som "2000 medrejsende Brøndbyfans på Vejle stadion" (hvilket ville kræve ca. 37 busser) viser, at forfatterne ikke har forstået, at fan- og supporterkulturen er mere nuanceret end som så. Det er ikke så meget det, at citaterne får lov at stå alene, de mange procent opgørelser eller gentagelser, jeg har noget imod. Problemet er, at forfatterne ikke giver noget bud på, hvorfor man skal melde sig ind i en supportklub, for det fællesskab der opleves og refereres eksisterer også uden et plastikkort i panden. Forfatterne skelner heller ikke mellem passive medlemmer og dem, der arbejder for at gøre rammerne om fodbolden bedre - og er det ikke det sidste, vi er medlemmer for?
Supportere bliver opdelt i følgende typer: Medløberne, Hardcore-supportere, De trofaste, De distancerede og De nydende. Selv tilhører jeg umiddelbart de distancerede alene af den grund, at jeg er "tilknyttet en videregående uddannelse". Jeg føler mig dog også ramt af typen "trofast" fordi jeg ønsker at se "god og underholdende fodbold". For mig virker opdelingen af typer banal, selvom jeg positionere mig selv blandt Cooligans - eller måske netop derfor.
"Det handler... " finder aldrig sit ståsted mellem videnskabelig undersøgelse og ønsket om at give et billede af supporterkulturen, så også supporteren kan læse den. Denne svaghed fremgår tydeligst i kapitel V, hvor der henvises til Giddens, Durkheim og Maffesolis m.fl. samtidig med, at Thomas Ziehe's tanker kan læses mellem linierne. Det skyldes højst sandsynligt, at forfatterne som led i deres studium på Aalborg Universitet har lavet en sociologisk undersøgelse af fodboldsupportere, der er blevet til "Det handler...". Jeg tror ikke bogens forfattere gennem længere tid har fulgt fodboldsupportere eller selv har været i miljøet inden de gik i gang med deres videnskabelige opgave og dette bærer bogen stærkt præg af. Alene formuleringer som "Superligaen blev stiftet i 1991" og "ikke underligt blev Brøndby med deres sportslige succes også pionere på tilskuerområdet" (jeg ved ikke, om her tænkes på danske mesterskaber i årene 92-95) viser at bogen er skrevet uden den store baggrundsviden. Efter at have brugt en stor del af bogen på at fokusere på Brøndby Support, fremgår det af bogen appendiks 1., at "hos Brøndby Support mente bestyrelsen dog ikke, at det var i medlemmernes interesse at deltage i en spørgeskemaundersøgelse", hvilket for mit vedkommende ændrer validiteten af undersøgelsen, specielt på opgørelser af beskæftigelse og uddannelse (ja og det om gennemsnitsafstand mellem bopæl og hjemmebane - red.).
"Det handler ikke om at vinde" kan anbefales til dem, der ikke går til fodbold, dem der har glemt, hvordan det var at være ung i sindet og dem der er på jagt efter en identitet, for som der bliver konkluderet: "For mange er der mode i at være supporter, i stil med at køre på rulleskøjter". Men giv den ikke til den uforstående kæreste - den vil gøre dine argumentations muligheder for at se FCK dårligere.
Citater fra "Det handler ikke om at vinde..." kommenteret af Martin Kreisberg.
19 år og intellektuel!
"Min søndag morgen starter med, at jeg ser Snurre Snups Søndagsklub. Herefter
skal jeg vælge, hvad for noget tøj jeg skal ha' på. Så hører jeg GF-sangen..."
Udviklingspsykologien sejrer!
"Før jeg blev AAB supporter var jeg fan af The Kelly Family"
AGF-smædesang - skrevet af Bamse eller Helmig?
"Han er Brøndbys nr. 9
og han spiller som en pi'"
Forkølelse er en slem ting!
"Nu var jeg ret nervøs i dag, fordi min T-shirt var til vask"
Hvem sagde Hilda?
"Mine højhælede sko kan knap nok følge mig"
Hvem sang: Hvorfor alle er på bistand i Brøndby? - Nogen skal jo
være skraldemænd!
"Jeg møder på arbejde klokken halv fem hver morgen undtagen lørdag og søndag.
Det vænner man sig til, selv om det kan være hårdt. Så er det godt jeg har
Brøndby."
Hvem forstår ikke de tidligere venner?
"Før jeg gik hundrede procent ind i det her, havde jeg en stor del af min
vennekreds udenfor. Dem ser jeg aldrig nu. Alle mine venner, alt handler om Brøndby
Support."
Det kan umuligt være en FCK’er!
"Jeg er primært med i fanklubben på grund af den interne information om den
klub, jeg holder med, både for bedre at kunne følge med, men også for at få en positiv
indgangsvinkel på klubben, den kan man ikke få i pressen - som langt fra er neutrale i
dækningen."
Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1999