‘På egen boldgade’ er en bog, indeholdende 17 små historier, skrevet af kendte fans om deres kærlighed til de 17 respektive klubber der som de eneste igennem tiderne har kunne bryste sig af titlen som danmarksmester.
Bogen er generelt ganske fornøjelig læsning. Idéen med 17 forskellige indlæg fra 17 vidt forskellige, mere eller mindre, kendte personer er ganske god. Ikke mindst fordi, det på den måde bliver bekræftet, at man ikke er den eneste i verden, der er "aktiv fan". Opfattelsen af hvad det vil sige at være aktiv fan, får i øvrigt en ny drejning i Michael Falchs indlæg om AB, hvor det er lykkedes den kendte musiker at pådrage sig en fibersprængning i låret under en kamp i Gladsakse Idrætspark…som tilskuer. En temmelig bemærkelsesværdig præstation.
Det er ikke alle forfatterne som er lige kendte. Selvom komtesse Josephine af Rosenborg, i indlægget "Blåt blod over Lyngby", gør opmærksom på at hun engang deltog i TV3’s sekundashow "Fangerne på Fortet", ringer det ingen klokke hos mig. Man kan omvendt også sige, at det rundt regnet er lige så let at opstøve en kendt Lyngbyfan, som det er at vinde en million i Lotto. Komtessen indrømmer desuden blankt, at hun ikke er medlem af Blue Vikings. Ikke sært, at min opfattelse af at være fan tilsyneladende ligger langt fra komtessens.
Holger K. Nielsen har skrevet indlægget om Esbjerg som bemærker sig ved titlen "Da Esbjerg var skræmmende". En titel jeg i øvrigt ikke forstår; i mine øjne er Esbjerg skræmmende. Det kan godt være at enkelte konservative politikere har "drukket af potten" og umiddelbart derefter kørt radiobil, men Holger K. Nielsen afslører i sit indlæg, at han har været med til at kaste sten efter modstandernes målmand, nu kaster han trods alt kun med mudder. En ellers glorværdig politisk karriere synes nu definitivt uden for Holger K.’s rækkevidde efter denne afsløring.
Afsnittet om FC København er skrevet af pladeaktuelle Nikolaj Nørlund, der, forhåbentlig også objektivt anskuet, er blandt de få, hvis indlæg virkelig oser af engagement (læs: udebaneture) og entusiasme. Mange af indlæggene er erklæringer til hold som måske ikke klarer sig så fantastisk længere. Om det er grunden til at mange af indlæggene synes som "et blik i bakspejlet" er svært at svare på. Faktum er dog at Nikolaj Nørlund rammer plet i forsøget på at beskrive fankulturen i FC København. Jeg kan meget let identificere mig med mange af de tanker og overvejelser, som bliver bragt i det 9 sider lange indlæg. Ikke mindst, men ej heller kun, fordi jeg også er stor FC København- og Christian Lønstrup-fan. Nikolaj Nørlund fremstår i sit eget indlæg, som en stolt og værdig repræsentant for os fans.
KB-indlægget er skrevet af altid kritiske Mik Schack (kendes bl.a. fra Tipsbladet, hvor han til tider tegner skægge og knap så skægge FCK-tegninger). Hans manglende kærlighed til FC København skinner da også kraftigt igennem. Kommentarer som "FC København er blot et forbigående forretningsfænomen" og "indtil videre er FC København KB når de vinder og B 1903 når de taber" springer i øjnene. Iagttagelsen om at FC Københavns bomærke, eller logo om man vil, er en stor hanløve, sammenholdt med det faktum, at det kun er hunløven der jager og at hannen er notorisk doven, er dog ganske skarp.
Forfatter Peter Fogtdal (der engang har mødt Morten Olsen i en schweizisk elevator!?!) har skrevet lidt om B 1903, hvilket er resulteret i ikke så få guldkorn og en enkelt selverkendelse fra egen fodboldkarriere eller begyndelsen til enden på selvsamme: "Som 14-årig fik jeg en fibersprængning i lysken, og da jeg endelig blev klar igen, opdagede jeg rom og cola og glæden ved pigebryster. Næste gang jeg var i stand til at fokusere, var min ungdom forsvundet…".
Indlæggene har hver især deres helt personlige præg og er alle værd at læse. Måske er det trods alt ganske godt, at de er skrevet af vidt forskellige personer. Nogle indlæg rummer mere informationsværdi end andre. Hvorom alting er, så kan bogen anbefales. Det er en oplagt julegave. Om ikke til andre, så til sig selv.
Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1999