Optakt til
Lyngby-F.C. København søndag d. 31/10 1999 kl. 15.00:

STATISTIK:

  Kampe V U T M M+/- Målsnit(FCK) Pointsnit Tilskuersnit
Hjemme 11 5 4 2 23-16 +7 2,09 1,73 7250
Ude 14 4 4 6 17-17 0 1,21 1,14 4903
I alt 25 9 8 8 40-33 +7 1,60 1,40 5936

KAMPENE:

Dato Sted Turnering Resultat Tilskuere
12-09-92 Hjemme SUPER U 2-2 11.152  
22-11-92 Ude SUPER U 1-1 3.500  
21-03-93 Ude SUPER V 2-0 2.385  
30-05-93 Hjemme SUPER U 2-2 7.253  
05-09-93 Ude SUPER U 1-1 6.122  
21-11-93 Hjemme SUPER T 0-1 3.054  
20-03-94 Ude SUPER V 3-0 3.140  
23-05-94 Hjemme SUPER V 3-0 8.453  
31-08-94 Hjemme SUPER T 0-3 5.480 Udvisning af Lars Højer Nielsen
27-11-94 Ude SUPER U 0-0 2.313  
26-03-95 Ude SUPER T 0-1 4.060  
21-05-95 Hjemme SUPER V 3-2 4.725  
10-09-95 Ude SUPER U 2-2 7.497  
19-11-95 Hjemme SUPER U 2-2 5.001  
28-04-96 Ude SUPER T 0-4 6.820  
11-08-96 Ude SUPER V 2-0 4.279 Udvisning af Mate Sestan
17-11-96 Ude SUPER T 0-2 3.852  
11-06-97 Hjemme SUPER U 1-1 7.515  
14-09-97 Ude SUPER V 4-0 7.073  
14-11-97 Hjemme SUPER V 3-2 6.305  
10-05-98 Ude SUPER T 1-2 6.015  
18-10-98 Hjemme SUPER V 5-1 6.000  
01-04-99 Hjemme SUPER V 2-0 12.531 Lars Højer brænder straffe
20-05-99 Ude SUPER T 1-3 6.228  
30-08-99 Ude SUPER T 0-1 5.356  

MÅLSCORERNE:

Lars Højer Nielsen 7 (1)
David Nielsen 5  
Martin Johansen 4  
Iørn Uldbjerg 3  
Morten Falch 3  
Stefan K. Hansen 3  
Christian Lønstrup 2  
Jacob Svinggaard 2  
Brian Kaus 1  
Michael Manniche 1  
Jesper Sørensen 1  
Michael Johansen 1  
Morten Nielsen 1  
Diego Tur 1  
Bjarne Goldbæk 1  
Thomas Thorninger 1  
Martin B. Larsen 1  
Claus Nielsen 1  
Selvmål 1  

KOMMENTAR:

Orker man næsten tage til Lyngby igen? De sidste tre gange er det end i med gråd og tænders gnidsel, for ikke som om nederlagene ikke var slemme nok, så var spillet nærmest det værste. Det er som om vi ikke kan få det til at fungere i Lyngby. Om det er de triste omgivelser eller de onde øjne fra et af de mest forhadte medlemmer af den efterhånden nærmest komiske P-bande, skal Deres optaktsskrivende nipser afholde sig fra at gætte på, men at vi har det skidt i Lyngby, tja det kan vel næppe skjules.

Hvor meget det end skærer i mit i forvejen tyngede FCK-hjerte, så må man jo indrømme, at man er noget imponeret af Lyngbys formåen. I gud ved hvor mange år, har denne nipser spået landsbyholdet med den ringe opbakning en krank skæbne, men på en eller anden måde, så har de alligevel formået at holde sig midt i tabellen. Ikke mindst på grund af en evne til at få deres purunge trup til at yde det optimale. Hatten af for det, men så også kun for det.

I søndags fik Lyngby et enkelt point ude mod AB, da de spillede 2-2 - og det efter at have ført med to. Vi vandt jo i Parken over knoldesparkerne fra Herfølge med 2-0, men spillet var absolut ikke smukt - dog højder over det sydsjællandske. Især virkede det som om, at vore to unge midtforsvarere Svensson og Madsen havde rigtigt godt fat, og det er svært at sætte en finger på deres indsatser i de seneste mange kampe. Todi var også rigtigt velspillende, og de tre skal nok vise sig at være udslagsgivende for kampen på søndag.

Lyngby ligger hele seks points over os i tabellen, så en sejr på søndag vil absolut gøre det hele noget lysere. Et nederlag vil derimod kunne hægte os helt af i kampen om en europæisk plads til næste år, da både Silkeborg og Viborg skulle have gode chancer for points. Samtidigt ville det betyde at vi ville blive pustet kraftigt i nakken af holdene bag os. Uafgjort er næsten lige så skidt - altså igen en kamp der skal vindes.

Kan vi vinde på søndag? Jeg tvivler lidt, for den sidste kamp i Lyngby (d. 30. august) spøger stadigt i baghovedet. Det var rasende ineffektivt og frustrerende, og jeg er lidt bange for, at vi igen vil henfalde til det lange triste spil mod de hurtige Lyngbyspillere. Forsvaret (og Stensgaard i målet) virker dog så solidt i øjeblikket, at vi næppe lukker mål ind. Derfor tror jeg på det triste (og det også spillemæssigt) resultat 0-0. Det er også snart fem år siden vi sidst har spillet det mod Lyngby, så nu er det vist ved at være tid igen.

Sidst var man vist lidt for kæk, hvad angår tilskuertallet, så derfor vil jeg denne gang gætte på, at vi bliver nogenlunde det samme antal som sidst. Denne gang er det godt nok søndag eftermiddag (i august var det mandag aften), men det er blevet koldere i vejret, og som sagt har vi ikke mange gode minder fra Lyngby. 5859 tilskuere lyder som et fornuftigt bud, så det siger jeg.

Som altid i denne kolde vintertid bør du huske lange underbukser og morfars gamle islænder, thi du vil vel ikke ligge hjemme i sengen med snue og drikke kamillete, mens vi andre er i Parken og se kampen mod det onde på næste søndag - vel?

Fusionsnipserne ønsker alle (undtaget "P den Hulkende" naturligvis) en god kamp!

Rundens øvrige kampe (*mandag):
Esbjerg - OB: Uha den er svær. 1-1.
Herfølge - Silkeborg: Silkeborg vinder 2-0
Vejle - Viborg: Det bliver kedeligt - det bliver 0-0.
BIF A/S - AB: P-bande-opgør! De er solidariske. De deler: 2-2.
*AGF - AaB: AaB vinder 2-0.

Fusionsnipserne


Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1998-1999
Sidste rettelse: 29. oktober 1999.