Optakt til
Vejle - F.C. København d. 12. september 1999 kl. 15.00
_______

STATISTIK:

  Kampe V U T Mål Mål+/- Points Snit Tilskuersnit
HJEMME 6 2 2 2 8-6 +2 8 1,33 7.759
UDE 6 3 0 3 6-7 -1 9 1,50 5.142
IALT 12 5 2 5 14-13 +1 17 1,42 6.450

KAMPENE:
01-09-95 Hjemme SUPER T 1-2 Tilskuere: 6.243
26-11-95 Ude SUPER V 1-0 Tilskuere: 3.234
31-03-96 Ude SUPER V 2-1 Tilskuere: 2.837
08-09-96 Hjemme SUPER U 0-0 Tilskuere: 6.108
13-10-96 Ude SUPER T 0-3 Tilskuere: 4.222
15-05-97 Hjemme SUPER U 1-1 Tilskuere: 6.289
Udvisning af Carsten Hemmingsen
27-07-97 Hjemme SUPER V 2-1 Tilskuere: 6.163
19-10-97 Ude SUPER T 0-1 Tilskuere: 8.038
13-04-98 Hjemme SUPER V 4-1 Tilskuere: 11.697 
26-07-98 Ude SUPER V 3-1 Tilskuere: 5.621
Udvisning af Kim Madsen(2xgult)
29-03-99 Hjemme SUPER T 0-1 Tilskuere: 10.051 Udvisning af Carsten Hemmingsen
24-05-99 Ude SUPER T 0-1 Tilskuere: 6.901

MÅLSCORERNE:
Todi Jónsson 3
Bjarne Goldbæk 2
Per Frandsen
Jesper Sørensen
Carsten Hallum
Morten B. Nielsen
Peter Nielsen
Diego Tur
Carsten Hemmingsen (str.)
David Nielsen
Niclas Jensen

KOMMENTAR:

Sidste gang jeg kastede mig ud i at gisne om udfaldet af en kamp mod Vejle, havde vi lige tabt til Lyngby - i Lyngby. Det er således også udgangspunktet for denne optakt, og som sidst er det svært at være ret optimistisk.

Man kan analysere sig til døde om problemerne på holdet, men uanset hvad man når frem til, så kommer vi ikke uden om, at der er problemer. Det er simpelthen for dårligt at tabe til et middelmådigt Lyngbyhold - uanset hvordan man vender og drejer den. Spillet er fantasiløst og forkrampet, og at skulle være vidne til næsten en hel kamps trist losseri, se det er i sandhed det værste jeg længe har været udsat for. Det er så frustrerende at se ens hold i en kort periode af første halvleg spille glimrende kombinationsspil med løb over fløjene - og rent faktisk se det fungere og resultere i en godt pres - for i næste øjeblik at igen at være vidne til en omgang Drillobold af værste skuffe.

Min bøn til spillerne og trænerne er derfor for alt i verden at holde bolden langs jorden i kampen mod Vejle på søndag. Så vinder vi. Skal vi igen se lange bolde, ja så ser det ikke ud til, at vi kan gøre os forhåbninger om meget mere end et enkelt point. Det er alt for svært for angriberne at få noget fornuftigt ud af det når de skal bruge 90% af deres kræfter på luftdueller, der ikke har en jordisk chance for at føre til noget.

Vejle har haft en mildest talt elendig start på sæsonen. Tre uafgjorte og dermed tre points er det blevet til i seks kampe, og man må regne med, at deres selvtillid er tæt på at være dårligere end vores. De kan kun bruge tre points til noget på søndag, og vi kan heller ikke bruge ret meget andet til noget.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi ikke har det alt for godt med Vejle - hverken ude eller hjemme. 2 sejre, 2 uafgjorte og 2 nederlag på hjemmebane siger statistikken. I alt kan den berette om 5-2-5. Det er altså meget lige, og vi er nok en del der kan huske ret mange triste oplevelser med Vejle som modstander.
Hele tre kampe (af tolv mulige) har vi fået en spiller udvist mod Vejle og af dem tegner Hemmingsen for de to.

Helt imod traditionen har Højer ikke scoret et eneste mål mod Vejle, men til gengæld er Todi topscorer med tre mål. David, Hemme, Diego og Niclas har scoret hver et. Faktisk scorer vi ikke meget mod Vejle. Kun 14 mål i 12 kampe er det blevet til - heraf 8 i seks kampe på hjemmebane. Ikke imponerende, men til gengæld scorer Vejle heller ikke meget mod os, så det går vist lige op.

Normalt holder denne optaktsskrivende nipser sig ikke tilbage med et optimistisk bud på tilskuertal og resultat, men denne gang er jeg da ikke bleg for at indrømme, at jeg er på herrens mark. Man befinder sig i en opgivende stemning, hvor holdet faktisk efterhånden kun kan overraske positivt, idet man faktisk forventer det værste. Alligevel kunne man i mandags som sagt se en flig af, hvordan vi faktisk kan spille nu, hvorfor jeg derfor alligevel vil tillade mig et optimistisk bud på udfaldet af søndagens kamp i Parken. Vi vinder 1-0 i en lige og underlig kamp, hvor vi glimtvis vil se rigtig godt FCK-spil, men i det store hele tror jeg ikke at det bliver overbevisende. Nuvel, de tre points kan måske fjerne den værste angst og forhåbentlig løsne lidt op for det forkrampede og fantasiløse spil vi stort set har været vidne til det meste af sæsonen.

Tilskuermæssigt bliver det såmænd nok rigtig pænt igen. Man kan altså sige meget om spil, spillere, trænere og alle mulige andre, men os tilskuere har fand'me gjort det eminent. Det er helt utroligt at der stadig kan mobiliseres sådan en opbakning. Hatten af for os fans! Hele 11.251 vil finde vej til Parken og på bedste evne forsøge at bære FCK frem til sejr.

Vi ønsker som sædvanligt alle en god kamp!

Rundens øvrige kampe:
AaB - Lyngby: AaB vinder 3-0.
AGF - OB: Mon ikke den ender uafgjort...
Herfølge - Esbjerg: John Fixe's tropper vinder.
AB - Silkeborg (kl. 17.15): Silkeborg vinder 1-0.
Viborg - BIF A/S (mandag): Lad os da håbe på 2-0.

Fusionsnipserne

 


Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1998-1999
Sidste rettelse: 6. september 1999.