Optakt til
Lyngby-F.C. København mandag d. 30-08 1999 kl. 19.00:

STATISTIK:

  Kampe V U T M M+/- Målsnit(FCK) Pointsnit Tilskuersnit
Hjemme 11 5 4 2 23-16 +7 2,09 1,73 7250
Ude 13 4 4 5 17-16 +1 1,31 1,23 4868
I alt 24 9 8 7 40-32 +8 1,67 1,46 5960

KAMPENE:

Dato Sted Turnering Resultat Tilskuere
12-09-92 Hjemme SUPER U 2-2 11.152  
22-11-92 Ude SUPER U 1-1 3.500  
21-03-93 Ude SUPER V 2-0 2.385  
30-05-93 Hjemme SUPER U 2-2 7.253  
05-09-93 Ude SUPER U 1-1 6.122  
21-11-93 Hjemme SUPER T 0-1 3.054  
20-03-94 Ude SUPER V 3-0 3.140  
23-05-94 Hjemme SUPER V 3-0 8.453  
31-08-94 Hjemme SUPER T 0-3 5.480 Udvisning af Lars Højer Nielsen
27-11-94 Ude SUPER U 0-0 2.313  
26-03-95 Ude SUPER T 0-1 4.060  
21-05-95 Hjemme SUPER V 3-2 4.725  
10-09-95 Ude SUPER U 2-2 7.497  
19-11-95 Hjemme SUPER U 2-2 5.001  
28-04-96 Ude SUPER T 0-4 6.820  
11-08-96 Ude SUPER V 2-0 4.279 Udvisning af Mate Sestan
17-11-96 Ude SUPER T 0-2 3.852  
11-06-97 Hjemme SUPER U 1-1 7.515  
14-09-97 Ude SUPER V 4-0 7.073  
14-11-97 Hjemme SUPER V 3-2 6.305  
10-05-98 Ude SUPER T 1-2 6.015  
18-10-98 Hjemme SUPER V 5-1 6.000  
01-04-99 Hjemme SUPER V 2-0 12.531 Lars Højer brænder straffe
20-05-99 Ude SUPER T 1-3 6.228  

MÅLSCORERNE:

Lars Højer Nielsen 7 (1)
David Nielsen 5  
Martin Johansen 4  
Iørn Uldbjerg 3  
Morten Falch 3  
Stefan K. Hansen 3  
Christian Lønstrup 2  
Jacob Svinggaard 2  
Brian Kaus 1  
Michael Manniche 1  
Jesper Sørensen 1  
Michael Johansen 1  
Morten Nielsen 1  
Diego Tur 1  
Bjarne Goldbæk 1  
Thomas Thorninger 1  
Martin B. Larsen 1  
Claus Nielsen 1  
Selvmål 1  

KOMMENTAR:

Ahhhh, hvilken befriende sejr. Uden sammenligning den smukkeste denne sæson - naturligvis også den eneste, men hvem gider og hænge sig i sådanne småting, når verden igen er smuk og god, venlig og blid. Når det gode træder på det onde. Som f.eks. i onsdagens kampe. Især den sene jo var ren H.C. Andersen. Først måtte vor helt så grueligt mange uretfærdigheder igennem, for til sidst at sejre over selveste det onde.

Jo, ugen har absolut ikke været dårlig i fodboldmæssig forstand.
Og så må vi ikke glemme jubilæerne. FCK-kamp nr. 300 blev fejret med endnu et jubilæum, nemlig sejr nr. 100 i ligaen. Og sejren var tiltrængt, var den, omend den burde have været større, men københavnere jo ikke dem der piver. Det var tre points - og DEM kunne vi absolut bruge til noget.

Denne, for FCK så sjældne, medgang skal nu bruges på mandag (ja, vi skal igen plages af en mandagforestilling) til at hente yderligere tre points mod Peter 'jeg-under-kun-mig-selv-og-min-ven-Tude Per-noget' Packness' tropper fra forstaden Lyngby, i noget man kunne betegne som et derby. Det er absolut et af de hold Deres optaktskrivende nipser gerne så slået så godt og grundigt, at samlige 1131 tilhængere i fremtiden vil bøje hovedet i skam, når de hører noget, der blot tilnærmelsesvis minder om København.

Kan vi så slå dem? Selvfølgelig kan vi det! Spørgsmålet er så om vi gør det...
Lyngby har ikke imponeret i de første fem runder. På nær en enkelt sejr på hele 5-1 mod Esbjerg, så er det blevet til nederlag. De har tabt til BIF A/S, AB, Herfølge og Viborg. Det har heller ikke været de letteste hold at møde, men det indikerer dog, at de kære forstadsbeboere ikke har voldsom megen medgang i øjeblikket. Vi har smagt på den søde succes sidst, og det skal vi udnytte på mandag. Hele tiden har vi sagt, at får vi lidt succes, så skal 'resten' nok komme. Nu har vi fået en smule, og så skal vi nu bevise, at 'resten' så også kommer.

Senest vi mødte Lyngby, blev det til et grumt nederlag på 3-1 på Lyngby 'Stadion'. Vi kom ellers foran på et mål af Claus Nielsen, men så gik der et eller andet galt. Fem gange er der gået et eller andet galt i Lyngby. Fire gange er det gået godt, og fire gange er vi taget hjem med det ene point vi havde med.

Traditionen tro er det Højer, der er vores mest scorende spiller. Han har scoret syv gange efterfulgt af David med fem kasser. David er nok også det mest fornuftige bud på en FCK-målscorer på mandag (han er jo også den eneste der har scoret).

Igen er der ingen af de to hold der rigtigt kan tåle at tabe, og endnu engang er der heller ingen der kan bruge et enkelt point til noget særligt. Vi må og skal sidde ret tæt på Lyngbyspillerne for at undgå, at de får udbytte af deres hurtige spillere. Der skal tackles første gang, og så må vi jo tage de gule kort med. Vi har rigeligt af dem i forvejen. Modsat skal vi styre begivenhederne, for det er min fornemmelse, at deres forsvar er til at tale med. De gode løb på kanten fra OB-kampen skal vi holde fast i, og blot håbe at vi også kan få den venstre kant med. Endelig skal det blive spændende at se om Donatas Vencevicius kan leve op til den fremragende præstation i hans debut. Kan han det, så skulle vi stå med gode kort på midten, og som altid er den nøglen til FCK-succes.

Det bliver ikke let på mandag, men opfylder vi blot 2/3 af det ovenfor anførte, så skulle der ikke kunne pilles ved sejren. En sejr på 2-0 bliver Fusionsnipsernes bud. David scorer naturligvis det første, og helt utraditionelt i midten af første halvleg. Det andet mål sætter 'Fløde' ind i starten af anden, og så er den potte ude. Stol trygt på mig. Jeg er inde i en bølge af optaktsmæssig 'held', og sidst gættede jeg jo som bekendt både resultat, målscorer og den rigtige halvleg for scoringen. På tilskuersiden var jeg små 1100 fra, men over 10.000 var der da.

Det lidt tynde tilskuertal til mandagskampe blev til fulde gjort til skamme i mandags. 11.295 tilskuere er meget fornemt. Sammenholdt med opbakningen til vores 'bundhold', vidner det om, at vi absolut har ligaen bedste tilskuere. Intet mindre! På mandag vil en hel del nok tage turen til Lyngby, og der er næppe tvivl om at forholdet bliver noget der ligner 70-30 i vort favør. Der bliver under alle omstændigheder tale om sæsonrekord, og faktisk tror jeg, at hele 7.628 vil finde vej til Lyngby. Så må vi jo se om de formår at håndtere sådanne masser derude i forstaden, for det er jo ikke noget de ser så fa'ens tit på de kanter. Skal du have en pølse eller en pilsner, så køb den straks du ankommer (og det i god tid), for ellers kommer du næppe i nærheden af boden igen. Service er ikke deres stærke side derude...

Således opfyldt af håb og tro vil jeg afslutte denne optakt med de snart klassiske ord ;

'Fusionsnipserne ønsker alle en rigtig god kamp.'

Rundens øvrige kampe (søndag):
Silkeborg - AGF: Det lugter af uafgjort, men SIF vinder knebent.
Esbjerg - AB: Overraskelse! Uafgjort 1-1.
BIF A/S - Herfølge: Det bliver kedeligt - det bliver 0-0.
Vejle - Viborg: Vejle vinder 2-1 - desværre.
OB - AaB: AaB vinder 2-0. (spilles 17.15)

Fusionsnipserne


Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1998-1999
Sidste rettelse: 26. august 1999.