Optakt til
F. C. København - BIF fredag d. 28. maj 1999 kl. 19.00

Statistik

  Kampe V U T Mål +/- Point Snit Tilskuersnit
HJEMME 15 7 1 7 20 - 28 -8 22 1,47 25.277
UDE 10 5 1 4 18 - 14 4 16 1,60 15.857
IALT 25 12 2 11 38 - 42 -4 38 1,52 21.416

Kampene

06-09-92 Ude SUPER U 1-1 Tilskuere: 8.845
07-10-92 Hjemme POKAL V 2-0 Tilskuere: 7.100
15-11-92 Hjemme SUPER U 0-0 Tilskuere: 13.800
25-04-93 Hjemme SUPER T 0-4 Tilskuere: 16.864 Udvisning af Iørn Uldbjerg
13-06-93 Ude SUPER V 3-2 Tilskuere: 18.270 FCK vinder DM 93
08-08-93 Ude SUPER V 1-0 Tilskuere: 14.460
17-10-93 Hjemme SUPER V 3-1 Tilskuere: 9.748
24-04-94 Hjemme SUPER V 2-1 Tilskuere: 24.123
29-05-94 Ude SUPER T 0-1 Tilskuere: 14.642 Udvisning af Lars Højer Nielsen
23-09-94 Hjemme SUPER V 2-1 Tilskuere: 16.779
30-10-94 Ude SUPER V 4-0 Tilskuere: 16.478
17-04-95 Ude SUPER V 3-2 Tilskuere: 15.114
18-06-95 Hjemme SUPER V 1-0 Tilskuere: 36.623
27-08-95 Ude SUPER V 4-1 Tilskuere: 17.117
24-03-96 Hjemme SUPER T 0-3 Tilskuere: 39.640
23-05-96 Hjemme SUPER T 0-4 Tilskuere: 30.891 Udvisning af Per Frandsen og Michael Johansen
31-07-96 Hjemme SUPER T 2-3 Tilskuere: 21.419
20-10-96 Hjemme SUPER T 1-2 Tilskuere: 28.491
19-05-97 Ude SUPER T 0-2 Tilskuere: 17.712
22-08-97 Hjemme SUPER V 4-1 Tilskuere: 31.197
20-03-98 Ude SUPER T 0-2 Tilskuere 17.612
21-05-98 Finale Pokal T 1-4 Tilskuere: 41.044
24-05-98 Hjemme SUPER T 1-4 Tilskuere: 33.124
30-08-98 Hjemme SUPER V 1-0 Tilskuere: 26.000 Niclas Jensen brænder straffespark
14-03-99 U SUPER T 2-3 Tilskuere: 18.316

Målscorerne

Lars Højer Nielsen 7 (4)
Martin Johansen 4
Per Frandsen 3
Christian Lønstrup 2
Iørn Uldbjerg 2
Michael Johansen 2
Morten Falch 2
David Nielsen 2
Peter Nielsen 2
Peter Møller
Morten Nielsen
Michael Giolbas
Jørgen Juul Jensen
Allan Nielsen
Diego Tur
Mark Robbins
Todi Jönsson
Bjarne Goldbæk
Niclas Jensen
Caraten Hemmingsen (str.)
Selvmål

Kommentar

Så skal vi til det igen. Vi skal spille mod "dem der", og endnu engang ser det ud til, at vi skal blive de små. Det behøver nødvendigvis ikke at holde stik, til disse kampe er både spillere, trænere, direktører, fans og alle der bare har den mindste berøring med FCK ekstra opsatte på sejr. Desværre er sejr ikke lige det første ord der flyver ud ad munden når man snakker om 'Byens Hold', medmindre det er mangel på samme, der er emnet naturligvis. Derimod er et ord som kriseramt flittigt brugt, og det er vel heller ikke helt forkert og malplaceret at bruge.

På trods af at det hele rent ud sagt er ad helvedes til, så kan en sejr på fredag rette lidt op på vores miserable forår. Det kan absolut ikke redde sæsonen, det kan ikke engang tre på stribe, men skal vi have rettet bare lidt op på det, så kræver det altså en sejr. Det vil sandsynligvis også medføre at vi vinder de næste to, og så kan vi da gå på sommerferie med lidt selvtillid i bagagen. Endvidere kan det måske ryste krisebetegnelsen af holdet, således at de kan få ro til at genetablere et sammentømret hold med gejst og spillelyst gennem sommerpausen.

Der er altså meget mere på spil end "bare" det at slå Brøndby A/S - denne optakstskrivende nipser mener, at det er altafgørende for, hvordan næste sæson skal se ud. Naturligvis er det altid en fest at slå Brøndby A/S, og kan det samtidigt være med til at koste dem mesterskabet, så er det jo bare ekstra herligt. Ikke fordi at man meget hellere ser mesterskabet til AaB, men af to onder så er de nu at foretrække.

Sidst vi mødte BIF A/S tabte vi desværre 2-3 ude på Vestegnen. Det var både Christian Andersens første og sidste kamp, og vi spillede egentlig en udmærket en af slagsen. Tre dumme fejl i forsvaret, og så var løbet kørt. Thomas Gill husker man også havde en lidt skidt aften. Det begyndte ellers så godt med et hurtigt mål af Niclas, men glæden blev kort, og BIF A/S fik bragt sig foran 3-1, inden Hemmingsen mod slut kunne reducere til 2-3 på et straffespark. Faktisk var vi tæt på det ene point, men sådan skulle det altså ikke være.

Hjemme i Parken er det meget jævnbyrdigt ifølge statistikken. 7 sejre, 1 uafgjort og 7 nederlag er det blevet til i de 15 kampe på eget græs. Seneste hjemmekamp vandt vi 1-0, og burde have vundet med mere i en ret flot kamp af os.

Vanen tro er Lars Højer den flittigste målscorer med 7 mål. Løns, Falch, Kaptajnen og David er de næstmest scorende (af de nuværende spillere) med hver to mål.

Det er meget svært at spå om udfaldet af fredagens kamp, men ikke desto mindre skal man jo til det. Denne optaktsskrivende nipser tror på, at et eller andet sted så undervurderer BIF A/S vores styrke. Det man kunne se i Vejle var sgu' ikke så dårligt, og kan vi finde den samme forsvarsmæssige styrke og fighterindstillingen på midtbanen, så er der håb om sejr. Det bliver absolut ikke let, men ikke desto mindre, så vinder vi den kamp. I erkendelse af, at det ikke kører for os for tiden, så vil vi nok spille lidt mere afventende end ellers. Faktisk som BIF A/S spiller mod os. Det har vi haft succes med før mod netop BIF A/S. Det flotte tekniske fodboldspil er ikke deres varemærke, og da de skal bruge en sejr, er de tvunget til at prøve at skabe lidt denne gang. Det bliver vores chance...

Kampen vinder vi 2-1 i overværelse af 35.752 tilskuere.

Rundens andre kampe (spilles søndag/*mandag):
Herfølge - Viborg: 0-0 eller 1-1 - GAAAAAAAAB
AaB - B93: Stensikker AaB-sejr!
Silkeborg - Aarh. Fr.: Det kunne ende 1-1.
Lyngby - Vejle: Desværre løber Lyngby nok med alle 3 points.
AGF - AB *: Uafgjort på pløjemarken...

Fusionsnipserne ønsker alle en rigtig god kamp i Parken på fredag!

Fusionsnipserne


Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1999
Sidste rettelse: 26. maj 1999.