F.C. København mod Brøndby (14/3/99)

Statistik

  Kampe V U T Mål +/- Point Snit Tilskuersnit
HJEMME 15 7 1 7 20 - 28 -8 22 1,47 25.277
UDE 9 5 1 3 16 - 11 5 16 1,78 15.583
IALT 24 12 2 10 36 - 39 -3 38 1,58 21.297

Kampene

06-09-92 Ude SUPER U 1-1 Tilskuere: 8.845
07-10-92 Hjemme POKAL V 2-0 Tilskuere: 7.100
15-11-92 Hjemme SUPER U 0-0 Tilskuere: 13.800
25-04-93 Hjemme SUPER T 0-4 Tilskuere: 16.864 Udvisning af Iørn Uldbjerg
13-06-93 Ude SUPER V 3-2 Tilskuere: 18.270 FCK vinder DM 93
08-08-93 Ude SUPER V 1-0 Tilskuere: 14.460
17-10-93 Hjemme SUPER V 3-1 Tilskuere: 9.748
24-04-94 Hjemme SUPER V 2-1 Tilskuere: 24.123
29-05-94 Ude SUPER T 0-1 Tilskuere: 14.642 Udvisning af Lars Højer Nielsen
23-09-94 Hjemme SUPER V 2-1 Tilskuere: 16.779
30-10-94 Ude SUPER V 4-0 Tilskuere: 16.478
17-04-95 Ude SUPER V 3-2 Tilskuere: 15.114
18-06-95 Hjemme SUPER V 1-0 Tilskuere: 36.623
27-08-95 Ude SUPER V 4-1 Tilskuere: 17.117
24-03-96 Hjemme SUPER T 0-3 Tilskuere: 39.640
23-05-96 Hjemme SUPER T 0-4 Tilskuere: 30.891 Udvisning af Per Frandsen og Michael Johansen
31-07-96 Hjemme SUPER T 2-3 Tilskuere: 21.419
20-10-96 Hjemme SUPER T 1-2 Tilskuere: 28.491
19-05-97 Ude SUPER T 0-2 Tilskuere: 17.712
22-08-97 Hjemme SUPER V 4-1 Tilskuere: 31.197
20-03-98 Ude SUPER T 0-2 Tilskuere 17.612
21-05-98 Finale Pokal T 1-4 Tilskuere: 41.044
24-05-98 Hjemme SUPER T 1-4 Tilskuere: 33.124
30-08-98 Hjemme SUPER V 1-0 Tilskuere: 26.000 Niclas Jensen brænder straffespark

Målscorerne

Lars Højer Nielsen 7 (4)
Martin Johansen 4
Per Frandsen 3
Christian Lønstrup 2
Iørn Uldbjerg 2
Michael Johansen 2
Morten Falch 2
David Nielsen 2
Peter Nielsen 2
Peter Møller
Morten Nielsen
Michael Giolbas
Jørgen Juul Jensen
Allan Nielsen
Diego Tur
Mark Robbins
Todi Jönsson
Bjarne Goldbæk
Selvmål

Kommentar

Endelig skal vi igen se Superligafodbold. Pausen har været lang - nærmest ulidelig lang - og kunne man næsten forstille sig en bedre kamp at starte med, end det altid interessante møde mellem os og dem. Nogle hader dem i ordets værste betydning, andre hader dem af et godt hjerte mens andre igen bare ikke bryder sig synderligt meget om dem der fra Vestegnen. Fælles for os alle er vel, at ingen af os vil se Løverne tabe til dem. At vinde over lige netop dem, er for mange næsten vigtigere end alskens medaljer og succes.

Nuvel, sådan har de jo også derude på Vestegnen. De har så absolut heller ikke lyst til at tabe til os. Der er derfor altid en helt speciel stemning til disse kampe. Spillerne kæmper, som var det selve fanden de stod overfor, og tilskuerne pisker deres helte frem, i et fanatisk inferno af flag, konfetti, creperuller, stortrommer og et sandt tordenbrag af eder, forbandelser, jubelråb og slagsange. Man ved ikke hvordan det er, før man har været der. Det er en fantastisk oplevelse, og tidligere tiders uheldige efterspil af slagsmål og tilfældigt hærværk er heldigvis aftagende. Det er nærmest umuligt at undgå, at en lille flok frustrerede fans af det tabende hold ikke kan styre deres alt for lille hjernekapacitet og alt for store promille, når dette brag bliver afviklet. Som sagt er det heldigvis for aftagende, men med den noget forsinkede efterårskamp Vejle-BIF in mente, bør man nok igen være ekstra opmærksomme fra politiets side (og de gjorde faktisk et godt stykke arbejde sidst vi var derude på Vestegnen), således at vi, der godt nok brænder for sagen, kan være nogenlunde sikre på at overleve det, der på trods af at betyde utroligt meget for utroligt mange, i sidste ende "blot" er en fodboldkamp.

Sidst vi mødte Brøndby var i Parken. Her blev det til en 1-0 sejr til FCK, men den burde vist have været større. Vi spillede en rigtig god kamp, og det eneste der manglede var flere mål. Denne Fusionsnipser husker det som en noget frustrerende oplevelse, at se FCK spille så flot, og så brænde så meget. Men alt det var glemt igen, da Goldbæk fik scoret det forløsende mål, og FCK kunne trække sig sejrrigt ud af opgøret.

Goldbæk er ikke med denne gang, han spiller som bekendt for Chelsea nu, men som afløsning for ham, er kommet Brian Laudrup. Han vil nok tiltrække sig en del opmærksomhed fra Brøndbys spillere, der nok vil gøre alt for, at lige netop han ikke scorer sit første mål for FCK mod dem. Det skulle gerne give plads til andre spillere, og især Todi der virker som Sølvrævens førstevalg som angrebskollega til Brian. Vi ved at Todi kan spille en rigtig flot omgang fodbold, men husker samtidigt en del spildte chancer, der altså bare skulle have ligget i kassen. Der bliver nok ikke råd til den helt store spildprocent på søndag, så lad os håbe, at Todi kan bevise at han er Sølvrævens tillid værdig.

Forsvaret har set ud til at være vores største problem i træningskampene. Det har været noget ustabilt, naturligvis skyldes noget af dette, at vores nye træner har eksperimenteret en del, men det det efterlader altså stadig en sagte kilden i maven at tænke på, hvor galt det kan gå, hvis vi ikke også spiller optimalt her.

Et stabilt forsvar, og skarpe angribere så vinder vi den kamp, men det bliver altså både meget svært og meget tæt.

Kigger man på statistikken, så ser det ret lovende ud. Dog med den lille hage, at vi har tabt de seneste to kampe ude.

Ellers er vores udebanestatistik bedre end vores hjemmebanestatistik med et snit på 1,78 point ude mod de 1,47 hjemme. Scoringssnittet er også bedre ude, men igen er der den lille ubehagelighed, at vi ikke har scoret i de seneste to kampe i Brøndby. Det skulle vi gerne lave om på på søndag. Brøndbys udsatte kamp mod Vejle var vist ikke det de havde drømt om, men Vejle er jo også stærke hjemme - i hvert fald forsvarsmæssigt. Måske gør den kamp os ikke klogere med henblik på søndagens brag, da motivationen jo som bekendt er en helt anden i disse "nyklassikere" (som TV2 jo ynder at omtale dem), men lad os da bare flå de blå-hvide briller op af brystlommen, og kalde det et lille svaghedstegn, der taler til FCK's fordel.

Lars Højer er vanen tro, vores mest scorende spiller med 7 mål - heraf 4 på straffe. Han er desværre ramt af karantæne, hvilket er meget ærgerligt, da han jo om nogen har prøvet dette før, og tillige meldes i storform.

Af de ni spillere der har scoret to eller flere mål mod Brøndby, er de fem stadig i klubben, men Højer er altså ude. Morten Falch, Kaptajnen og David har hver scoret to og ligeså har Løns. Det ville jo lune gevaldigt, hvis han som i de gode gamle dage, kunne tage et af sine giftige ryk i dybden og lave to til tre. Todi har blot scoret et enkelt mål mod Brøndby. En fordobling på oplæg fra Brian er vist ikke helt urealistisk at tro på.

Brian skal vi dog ikke forvente udrette mirakler konstant. Ham vil der blive passet meget godt på, da jeg er sikker på, at alle i Brøndby vil gøre hvad de kan for, at han bliver en fiasko. Det skulle som tidligere nævnt, give meget mere plads til især Todi, men også til midtbanen, der altså skal med frem.

De spillere der nok vil kunne tippe læsset til vores side vil blive Lønstrup, Todi og så Biil, der meget vel kan gå hen og blive den helt store oplevelse med den plads Brian skaber.

Vores bud er en 2-1 sejr til FCK med 17.856 tilskuere på lægterne.

Fusionsnipserne ønsker alle en god fodboldSaften på Vestegnen, og håber samtidigt at det tabende holds tilhængere kan beherske deres temperament.

Fusionsnipserne

Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1999
Sidste rettelse: 9. marts 1999.