Optakt til F. C. KØBENHAVN - LYNGBY d. 1. april 1999:

STATISTIK:

  Kampe V U T M M+/- Målsnit(FCK) Pointsnit Tilskuersnit
Hjemme 10 4 4 2 21-16 +5 2,10 1,60 6494
Ude 12 4 4 4 16-13 +3 1,33 1,33 5187
I alt 22 8 8 6 37-29 +8 1,68 1,45 5809

KAMPENE:

Dato Sted Turnering Resultat Tilskuere
12-09-92 Hjemme SUPER U 2-2

11.152

 
22-11-92 Ude SUPER U 1-1

3.500

 
21-03-93 Ude SUPER V 2-0

2.385

 
30-05-93 Hjemme SUPER U 2-2

7.253

 
05-09-93 Ude SUPER U 1-1

6.122

 
21-11-93 Hjemme SUPER T 0-1

3.054

 
20-03-94 Ude SUPER V 3-0

3.140

 
23-05-94 Hjemme SUPER V 3-0

8.453

 
31-08-94 Hjemme SUPER T 0-3

5.480

Udvisning af Lars Højer Nielsen
27-11-94 Ude SUPER U 0-0

2.313

 
26-03-95 Ude SUPER T 0-1

4.060

 
21-05-95 Hjemme SUPER V 3-2

4.725

 
10-09-95 Ude SUPER U 2-2

7.497

 
19-11-95 Hjemme SUPER U 2-2

5.001

 
28-04-96 Ude SUPER T 0-4

6.820

 
11-08-96 Ude SUPER V 2-0

4.279

Udvisning af Mate Sestan
17-11-96 Ude SUPER T 0-2

3.852

 
11-06-97 Hjemme SUPER U 1-1

7.515

 
14-09-97 Ude SUPER V 4-0

7.073

 
14-11-97 Hjemme SUPER V 3-2

6.305

 
10-05-98 Ude SUPER T 1-2

6.015

 
18-10-98 Hjemme SUPER V 5-1

6.000

 

MÅLSCORERNE:

Lars Højer Nielsen 7 (1)
Martin Johansen 4  
David Nielsen 4  
Iørn Uldbjerg 3  
Morten Falch 3  
Stefan K. Hansen 3  
Christian Lønstrup 2  
Jacob Svinggaard 2  
Brian Kaus 1  
Michael Manniche 1  
Jesper Sørensen 1  
Michael Johansen 1  
Morten Nielsen 1  
Diego Tur 1  
Bjarne Goldbæk 1  
Thomas Thorninger 1  
Selvmål 1  

KOMMENTAR:

Efter at Parken har været invaderet af stive jyder (se den udsendte nipsers ustyrligt morsomme indlæg andetsteds på siden) til noget de kalder landskamp, er Parken igen omdannet til løvehule.

Lyngby kommer på besøg, og FCK skal meget gerne vinde for første gang dette forår. Faktisk ser denne optaktsskrivende Nipser gerne, at Lyngby og deres barnagtige direktør Peter "jeg er åhhhhhh så forurettet" Packnes bliver sendt hjem til deres ynkelige lille forstad med et nederlag, der vil få dem til at bøje deres hoved i skam hver gang de hører navnet F.C. København eller blot noget der ligner.

"Er det nu ikke lige lovligt drastisk?" vil du måske spørge. Jo måske. Men jeg er ligeglad. Så meget som de har hylet op om FCK's sponsorkontrakt, og ikke mindst måden de har gjort det på, lugter så langt væk af misundelse og barnagtighed, at det kun vil være retfærdigt. Den perfekte hævn. En syngende lussing på grønsværen. Sportsligt og værdigt som kun en ægte storklub som FCK kan gøre det.

Nuvel, hovmod står jo som bekendt for fald, så jeres optaktsskrivende Nipser må hellere feje egne antipatier lidt til en side, og prøve at vurdere kampen lidt objektivt.

Lyngby har i løbet af ugen spillet 1-1 hjemme mod formsvage AaB. Et ganske godt resultat af de unge Lyngby-folk, og skal man tro text-tv, havde de fortjent at vinde. Ikke noget der umiddelbart virker opløftende.

FCK har nu haft lidt længere tid til at finde sammen i et nyt system og som hold. Derfor har pausen nok bekommet os ret vel, da man jo ikke ligefrem kan sige at der har været udpræget ro på og omkring holdet i den seneste måneds tid.
Thomas Gill skulle være ude med en skade, mens Løns skulle være klar til kamp. Karim overtager vel på målet, og selvom man skal passe på med at være alt for hurtigt ude med kritik, så kan det vel næppe ses som en forringelse af vores chancer.

Senest vi mødte Lyngby var d. 18. oktober sidste år, hvilket resulterede i en sand storsejr på 5-1 til os. Højer scorede de to første (efter at vi var kommet bagud 0-1) og David sluttede af med et hattrick.
Højer er vanen tro vores mest scorende spiller med 7 mål, mens David med sine tre mål i seneste kamp blev den næstmest scorende scorende spiller (sammen med Matin Johansen).
Todi har slet ikke scoret mod Lyngby!

Hjemme har vi det godt med Lyngby. Vi har ikke tabt til dem i Parken siden august 1994, og de seneste to har vi vundet.
Vi har imidlertid også en tilbøjelighed til at spille uafgjort, hvilket vi har gjort lige så ofte som vi har vundet.
Det plejer at være ret målrigt i Parken med 3,70 mål pr. kamp. Af disse tegner FCK sig for de 2,10. Ganske pænt.

Kampen er altså utroligt afgørende, hvis FCK skal gøre sig forhåbninger om at være med i top tre. Både Lyngby og Vejle kan rykke forbi os, hvis en sejr skulle glippe. Endvidere vil afstanden til de øverste forøges, og målet om deltagelse i en Europæisk turnering blive vanskeliggjort betragteligt. Vi SKAL vinde. Uafgjort kan vi ikke rigtigt bruge til andet end at holde Lyngby bag os, men fremad i tabellen kan det ikke bruges. 3 points er kravet, og spillere, trænere, direktører, fans og snart sagt enhver med positiv IQ kan se det.

Nu er vi kommet til det tidspunkt, hvor denne optaktsskrivende Nipser endnu engang burde kaste sig i gruset og bede om nåde for fuldstændig fejlslagne gæt to gange i træk. Men jeg gør det ikke! Optimisme er en dyd som enhver FCK'er disse lidt magre tider kan have brug for. Desuden rammer jeg rigtig denne gang, og det har jeg forresten tænkt mig at gøre til en ny tradition.

Vi vinder! Både fordi vi skal, og så fordi vi alle sammen trænger til det. Det kan endvidere meget nemt blive dagen, hvor Brian scorer sit første mål for FCK. 4-1 bliver resultatet, og det efter en meget nervøs og måske halvtynd affære i første halvleg, der sandsynligvis ender 1-1. Men så kommer forløsningen, glæden og naturligvis den hændergnidende fryd det er, at se Peter Packnes forlade Parken med tårer i øjenkrogen.

10.321 Københavnere (måske også en lille håndfuld fra Lyngby) vil se Løverne rejse sig for igen at klatre mod toppen af tabellen, i det der senere vil blive kendt som "Det Lykkelige Forår".
Dette er så absolut ingen aprilsnar, thi de eneste der vil blive drevet gæk med i Parken er Lyngby.

Denne gang kan jeg da ikke tage fejl......

Fusionsnipserne ønsker alle (undtagen Peter Packnes) en god kamp og en varm og glad påske.

N.B. Vores nye ven Carl har sin egen lille bryg til årstiden. Den smager fremragende, og denne Nipser vil så absolut anbefale denne gudernes nektar til påskefrokosten inden kampen. Skål :-)

 


Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1998-1999
Sidste rettelse: 31. marts 1999.