F.C. KØBENHAVN MOD B.93 (23/08/98)

STATISTIK:

 KampeVUT   PointSnitTilskuersnit
HJEMME 00000-000--
UDE11002-0233,00-
IALT11002-0233,00-

KAMPENE:
29-10-97 Ude POKAL V 2-0 Tilskuere: 2.565

MÅLSCORERNE:
Peter Nielsen
Carsten Hemmingsen

KOMMENTAR:
Først en lille advarsel mod at undervurdere oprykkerne (det er set før!). I vores prognose forudser vi ni point i de tre kampe mod B.93, så denne rundes kamp burde være overkommelig. Alligevel har man en følelse af at det kan gå galt, og at 93'erne kæmper r… ud af bukserne og stjæler sikre point fra os. Ingen tvivl om vi nok er det hold B.93 helst vil slå, at de gerne vil kunne vinde dette første lokalderby mellem Byens Hold og den gamle Østerbro klub.

Vi har tidligere mødt B.93 en enkelt gang, i en pokalkamp sidste efterår, hvor vi vandt 2-0 på mål af Peter og Hemmingsen. Vi lagde stærkt ud i den kamp, og efter vores to hurtige mål gik glansen lidt af vore, og B.93 kom ind i kampen. Det var i øvrigt kampen, hvor vi for første gang så Kenneth Jensen i aktion.

B.93 har klarer sig dårligt i superligaen, ligger sidst med 0 point og der er ikke mange der levner dem den mindste chance for at overleve deres første sæson i den bedste række.

B.93 skiller sig først og fremmest ud ved at have et dårligt forsvar. De mange små folk, som Erling Bøje har skiftet ud blandt i de første kampe, har åbenlyse problemer. Disse opstår tit ved høje bolde, og især ved dødbolde. Det bør F.C. København kunne udnytte ved f.eks. hjørnespark, Mio og de andre store vil have en fordel.

På midtbanen findes B.93s bedste spiller, den tidligere udlandsprofessionelle anfører Kenneth Christiansen. Han er en af de få, der er superligaspiller, fysisk set, og han har også de anfører-egenskaber der kræves. Samtidig er han et farligt våben på indkast, hvor han om muligt kan kaste længere end Kenneth Wegner gjorde i sin B.1903 og FCK-tid.

På højrekanten findes endnu en af B.93's fysisk stærkeste spillere, den tidligere FCK'er Christian Bank. Ellers lader holdet på mange punkter en del tilbage at ønske, som nævnt navnlig i forsvaret, og F.C. København bør ikke lade sig nøje med sejr, men en sejr i den størrelsesorden, som konkurrenterne AaB og Brøndby har sikret sig. Vi tror at spillerne undlader at undervurdere B.93 og hiver en sikker sejr hjem. Hvorfor ikke 5-1!!

Hvor mange tilskuere der kommer er svært at gætte på, men mon ikke det bliver tæt på fuldt hus! Som tilskuer er det dog fint at komme på Østerbro Stadion. Billetprisen er kun 60 kr., og man ser rigtig godt fra hovedtribunen, hvor der en meget stejl hældning. Og så må det gamle Lyngbymantra gentages: Prøv pølserne!

Fusionsnipserne ønsker alle en god kamp!


Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1998
Sidste rettelse: 22. august 1998.