VEJLE - FC KØBENHAVN (19/10/97):

STATISTIK:

KampeV UT Point SnitTilskuersnit
HJEMME412 14-4 05 1,256.201
UDE320 13-4 -16 2,003.401
IALT732 27-8 -111 1,575.014

KAMPENE:
01-09-95 Hjemme SUPER T 1-2 Tilskuere: 6.243
26-11-95 Ude SUPER V 1-0 Tilskuere: 3.234
31-03-96 Ude SUPER V 2-1 Tilskuere: 2.837
08-09-96 Hjemme SUPER U 0-0 Tilskuere: 6.108
13-10-96 Ude SUPER T 0-3 Tilskuere: 4.222
15-05-97 Hjemme SUPER U 1-1 Tilskuere: 6.289 Udvisning af Carsten Hemmingsen
27-07-97 Hjemme SUPER V 2-1 Tilskuere: 6.163

MÅLSCORERNE:
Per Frandsen
Jesper Sørensen
Carsten Hallum
Morten B. Nielsen
Bjarne Goldbæk
Peter Nielsen
Diego Tur

KOMMENTAR:
Tirsdagens topopgør blev aldrig det forventet sus, men allerede på søndag har FC København chancen for at revanchere sig. Vi spiller i denne 13. runde endnu et topopgør, denne gang i Nørreskoven og Vejle. Indtil for et par uger siden gik Vejle Stadion for at være et uindtageligt fort. Men et akademisk besøg fik rystet fundamentet alvorligt. Nu bliver det så vores tur til at rive fortet ned en gang for alle. Ser vi på vores statistik i Vejle er mulighederne ganske gode. 2 sejre og 1 nederlag. Sidstnævnte kom cirka for et år siden, i den mørkeste periode i FCK-historien. Så den går vi let henover og konstaterer blot, at en del skal revancheres fra de meget sigende 0-3 dengang.
Siden har vi mødt Vejle to gange. I begge tilfælde hjemme. Senest gav det en 2-1 sejr i sæsonens første kamp. Efter en særdeles underholdende og velspillet kamp. Der er da også en vis tradition for at de to mandskaber byder hinanden op til "smuk fodbold". Sjældent med de mange scoringer til følge, men dog med masser af tekniske raffinementer og flot kombinationsspil. Sagt med en sportsjournalistisk floskel: de to hold synes at stå meget godt til hinanden. Ser vi på vores spillertrup, så slap vi nådigt fra Silkeborg-kampen. Ingen advarsler og derfor ingen karantæner. Hemmingsen hænger stadig i farezonen og det er vel kun et spørgsmål om tid, inden næste kamppause skrives i hans kalender. Morten Falch, Diego Tur og Carsten V. hænger også i farezonen. På skadesfronten er Todi Jónsson formodentlig stadig tvivlsom. De lysken-problemer som har plaget ham hele efteråret, spøger desværre stadig. Spørgsmålet er så om Kent Karlsson satser på Stefan K. i front, efter hans noget blege 1. halvleg mod Silkeborg. Eller vælger han at give Mate Sestan chancen fra start. Vores bud er at Stefan K. stadig er førstevalg som David Nielsens angrebsmakker. Han er en ung spiller og fortjener lidt længere snor. Endvidere er Morten Nielsen forhåbentlig tilbage, smerter i låret efter Herfølge-overfaldet satte ham helt udenfor truppen mod Silkeborg. Vi regner med at han er mod Vejle. I forsvaret er Falch'en nu tilbage, og det giver forhåbentlig lidt ro i den bagerste række. De mange omrokeringer i de seneste kampe, har givet en del unødvendige markeringsproblemer og irriterende misforståelser nede bagi.
Vender vi til slut blikket mod Vejle, kan vi se at de i denne sæson er et "enten-eller"-hold. De er eneste mandskab, som ikke har taget en uafgjort med sig i omklædningsrummet efter kampen. 8 sejre og 4 nederlag er det blevet til. Vi vælger derfor at forlænge den tendens. Kampen vil ikke ende uafgjort. Vort bud er en gentagelse fra sæsonpremieren. Altså en smal 2-1 sejr til os, selvfølgelig efter en velspillet kamp. Mulige målscorere er David og Goldbæk (før eller siden må han jo ramme målet!!). Tilskuermæssigt tilhører Vejle midterfeltet med sine godt 4.000 i hjemmebanesnit, men mon ikke udsigten til topopgør og besøg af "de smarte københavnere" trækker noget der ligner det dobbelte. Vi skyder på 7.100 med det hele.
Fusionsnipserne ønsker alle en god kamp!


Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1998
Sidste rettelse: 20. april 1998.