30. Oktober (TTV) Lodtrækningen til Compaq Cuppens kvartfinaler er nu klar. FC København møder hjemme vinderen af opgøret OB-AGF (den kamp spilles først d. 12/11). Kvartfinalen skal spilles i Parken søndag d. 30 november, og bliver dermed den absolutte afslutning på denne efterårssæson. De andre kvartfinaler bliver følgende:
Silkeborg/Hvidovre - Lyngby
Brøndby - AaB
Ikast - Herfølge
Disse kampe spilles d. 12/11.

29. Oktober (FCK) FC København skrev onsdag kontrakt med den 28-årige angriber Kenneth Jensen fra 2. divisions tophold, B1909. Kenneth Jensen er et kendt navn på Fyn, da han udover B1909 også har spillet for B1913 og OB - sidstnævnte klub har han spillet godt 50 superligakampe for. Kenneth Jensen er indlemmet i truppen til onsdag aftens pokalkamp mod B93, og hans kontrakt med den københavnske topklub løber frem til sommeren år 2000. (RB)

27. Oktober (Jose Salas) Fra vores spanske forbindelse forlyder det, at Betis søndag vandt 1 - 0 over Compostela. Betis havde ingen problemer med at vinde kampen, trods de kun scorede et mål. Alexis scorede målet på et straffespark begået mod Alfonso, som blev stoppet ulovligt, da han havde chancen for at score et flot mål. Compostela havde kun en afslutning i kampen, hvor målmand Prats løste problemerne. Betis stillede op uden så vigtige spillere som Jarni og Vidakovic, der spillede landskamp for henholdsvis Kroatien og Jugoslavien.

27. Oktober (BT) I følge BT er Leeds interreseret i at købe Bjarne Goldbæk.

25. Oktober (TB) En kæmpeand, sådan betegner Flemming Østergaard Jyllandspostens historie om, at den engelske milliardær Joe Lewis skulle købe sig ind i FC København, når klubben går på børsen i næste måned. Til Tipsbladet siger Østergaard, at FCK overhovedet ikke er interesseret i en alliance med den engelske fodboldinvestor. Han har heller aldrig mødt Lewis, som hævdet, men kun den administrerende direktør, Daniel Levy, for ENIC (Lewis' investorselskab, red). Dette skete i forbindelse med et foredrag i sidste uge i London, hvor der over for en større kreds blev orienteret om klubbens forestående børsnotering. Østergaard understreger endvidere, at der slet ikke bliver tale om at sælge ud af danske interesser og det er hans og klubbens håb, at så mange som muligt af de københavnske fans bliver tilgodeset i forbindelse med børsnoteringen. Men at udlandet åbenbart viser interesse for klubben, ser Østergaard kun som positivt og udtaler: "Det er et vidnesbyrd om, at vi har udarbejdet et godt prospekt, og det tager vi som en stor kompliment."

23. Oktober Køges 19-årige markeringsspiller Kim Madsen (udlejet fra FC København) er udtaget til det danske U/20-landshold, der onsdag den 5. november møder Polen i Warszawa. Forhåbentlig bliver Kim Madsen, som i efteråret er lejet ud til Køge Boldklub, klar til kampen, til trods for den brækkede næse han pådrog sig i Køges TV-kamp mod Ølstykke for to uger siden.

23. Oktober (POL) Reservekeeper Henrik Zarp er tæt på at blive erklæret for fodboldinvalid. FCK-læge Jørgen Scheel beretter til Politiken, at Zarp har så dårlig en ryg, at det er tvivlsomt om han nogensinde kommer til at spille topfodbold mere. Også Jakob Svinggaard bevæger sig mod den tvivlsomme status af fodboldinvalid. Svinggaard selv vil dog genoptræne vinteren over i et sidste forsøg på et comeback. Men Scheel stiller sig tvivlende over for hans chancer.

23. Oktober (BT) I følge BT præsenterer FC København snart to nye angribere. >>Jeg vil ikke afvise, at vi snart køber ind til angrebet. Vi er meget opmærksomme på, hvad der rører sig på markedet. Ikke fordi vi er utilfredse med dem, vi har. Men fordi vi er sårbare, når vi har folk som Todi Jónsson ude længere tid af gangen. Vi har også været uheldige med, at Clement Clifford blev langtidsskadet<< Siger Flemming Østergaard. Den ene skulle efter Bts oplysninger være Søren Frederiksen fra AaB. >>Han er jo ledig på markedet, og bestemt en interessant spiller for os, hvis han altså ikke er for dyr. Men jeg har også kigget i England for nylig. Jeg kunne godt tænke mig en rigtig boks-spiller.<< Siger Flemming Østergaard til BT.

23. Oktober (JP) Storbritanniens angiveligt rigeste mand, Joe Lewis, vil købe sig ind i Superliga-klubben FC København, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten torsdag. Den relativt ukendte mangemilliardær Joe Lewis har tidligere i år opkøbt aktieposter for ca. 600 mio. kr. i tre europæiske fodboldklubber. Det drejer sig om skotske Glasgow Rangers, græske AEK Athen og italienske Vicenza. Og i sidste uge købte han så majoriteten af Slavia Prag. Joe Lewis, som har skabt sin milliardformue på bl.a. restauranter og finansinvesteringer, opererer gennem det børsnoterede investeringsselskab English National Investment Company (Enic), som han ejer 46 pct. af. Det slumrende Enic-selskab, som Joe Lewis overtog i 1995,
er for alvor blevet vakt til live i år. Strategien er at gøre Enic til en international sports- og underholdnings-gruppe, som bl.a. skal have del i de mange millioner, som tv-rettighederne kaster af sig.
- Vi har valgt fodbold, fordi det er den mest populære sport i verden og den største pengemaskine, fastslog Daniel Levy, administrerende direktør i Enic, for nyligt i den engelske avis Sunday Times. FCK's storaktionær - næstformand i bestyrelsen og administrerende direktør Flemming Østergaard - havde møde med Joe Lewis i London i sidste uge, skriver Jyllands-Posten.
- Jeg fortalte om FC København, og hvorfor vi skal børsnoteres. Det var min klare opfattelse, at han var interesseret i at blive aktionær i FC København, uden han fremsatte et konkret tilbud, siger Flemming Østergaard. Efter børsnoteringen i næste måned kan FC København dermed havne i familie med nogle af de store europæiske fodboldklubber.

22. Oktober (JP) Både Todi Jónsson og Morten Falch flyver idag, med resten af FC Københavns trup, til Sevilla, men det er dog om de når at blive klar til kampen i anden runde af pokalvindernes Europa Cup.

16. Oktober (Lorry) Pokalkampen mod B 93 den 29. oktober bliver med al sandsynlighed flyttet fra Østerbro Stadion. Myndighederne finder simpelthen ikke det gamle stadion i forsvarlig stand til at rumme de 5-6.000 tilskuere, som man forventer til københavneropgøret. Sandsynligt spillested bliver nu Valby Idrætspark.

15. Oktober Et kedeligt uheld ramte Køges 19-årige markeringsspiller Kim Madsen godt en snes minutter før tid i hjemmekampen mod Ølstykke. I en nærkamp med en modstander fik Kim Madsen et kraftigt slag over næsen, at han valgte at udgå. Dermed sluttede Køge kampen med 10 mand, da alle tre udskiftningsspillere på det tidspunkt var sat ind i kampen. På Amtssygehuset RASK i Køge konstateredes det, at Kim Madsens næse var brækket, og dermed er efterårssæsonen med al sandsynlighed slut for hans vedkommende.

13. Oktober (B1903) Til dem der nysgerrigt har fulgt B 1903's hold i den københavnske serie 1, kreds 3, kan vi oplyse, at der desværre ingen oprykning bliver denne sæson. Fra 03'ernes kontor oplyser man, at denne række har en lidt speciel status hos KBU. Kun vinderen er oprykningsberettiget og i kun i tilfælde af, at vinderen ikke er tredjehold. (Hos KBU ønsker man ikke tredjehold i Københavnerserien.) Som det ses på vores resultatside, har B 93 allerede vundet rækken. Og akkurat B 93'ernes tredjehold. Derfor er al oprykning fra kreds 3 nu suspenderet i denne sæson. Oprykningsbilletten går istedet videre til en af de andre kredse.

13. Oktober (KB) Som de fleste vel efterhånden har noteret sig, er KB snublende nær ved at vinde to DM-titler på ungdomsfronten. For henholdsvis juniorer og ynglinge. I begge tilfælde er der tale om en direkte duel med AaB. På fusionsnipserne har vi derfor ringet til KB's kontor og har fået de eksakte kampdatoer for de to altafgørende DM-opgør.
KB's juniorer spiller onsdag den 15. oktober mod AaB kl 16.00 på KB's anlæg, bane 1.
KB's ynglinge spiller lørdag den 18. oktober mod AaB kl 13.00 på KB's anlæg, bane 1.

13. Oktober I Spaniens 3-1-sejr over Færøerne scorede Oli fra Betis Spaniens andet mål. Mens Betis´ anden deltager, Alfonso, ikke kom på banen.

12. Oktober Rolf Larsen fra Køge Boldklubs PR-gruppe har på vores forespørgsel skrevet lidt om, hvordan det går vores udlejede forsvarsspiller, Kim Madsen. Også Køges træner, en vis Benny Johansen, får et par ord med på vejen.

Da Benny Johansen kom til Køge havde han naturligvis sine egne forestillinger om hvordan han ønskede holdet skulle spille. Han skrev under med Køge så tilpas lang tid før han skulle tiltræde, at han nåede at se Køge spille de fleste kampe i foråret 1997. Det er ingen hemmelighed at Køge lukkede mange mål ind under Erik Rasmussen, men da det også lykkedes at score ofte var det som regel underholdende kampe Køge tog del i, men ofte ikke med så mange sejre.
Alligevel var det overraskende for de fleste at Benny Johansen splittede makkerparret Lars Pedersen og Morten Eskesen i det midterste forsvar hos Køge ved sæsonens start. Han ville gerne have nogle lidt højere og hovedstødsstærke folk i forsvaret. Anfører Morten Eskesen var skadet ved sæsonstarten og forsvaret bestod i de første to kampe af Tom Hansen, Køge spiller gennem mange år, Nicolaj Jørgensen ny fra Brønshøj og Christian Bank ny fra Næstved, men også tidligere KB. Lars Pedersen blev i den første kamp henvist til bænken, men blev skiftet ind og vist ud. Det gik fint og holdet vandt de første to kampe. I den tredie kamp, mandag aften den 18. august ude mod Næstved, havde Køge indgået lejeaftale med FC København om Kim Madsen. Han spillede ikke i den kamp, men var med i truppen. Køge tabte med 1-2. I den næste kamp hjemme mod Esbjerg (1-0) fik han debut og skubbede Tom Hansen op på midtbanen, mens forsvaret nu bestod af lutter nye folk i im Madsen og de to øvrige nye. Morten Eskesen kunne ikke tilkæmpe sig en plads på holdet endnu. Køge har kun ladet et mål passere på hjemmebane i år og det skete i den første hjemmekamp mod Hvidovre som Køge vandt med 2-1, som Kim Madsen ikke spillede med i. I alle de øvrige kampe, i alt 4, har Køge holdt nullet med Kim Madsen som en væsentlig brik i det spil. Køge forsvaret har i de seneste 4 kampe bestået af Morten Esksen, Nicolaj Jørgensen og Kim Madsen og det er ved at være den stærkeste trio der kan sættes på holdet i øjeblikket.
På trods af hans unge alder, 19 år, er det meget sjældent han bliver overspillet i hans venstre side af forsvaret. På udebane er det ikke gået helt så stærkt. To nederlag til Aalborg Chang og Herning og så det i Næstved, har forhindret Køge i at blande sig i den absolutte top, men ligger dog på 3. pladsen før den i TV-S transmitterede kamp mod Ølstykke på hjemmebane den 13. oktober.
Køge forsøger at skabe en Sjællandsk profil på holdet, og i det passer det fint at Kim Madsen oprindelig kommer fra Svogerslev og ikke er inkaneret Københavner. Desværre løber lejeaftalen kun efteråret ud, og han vil meget gerne tilbage til FC København efter at have spillet i Køge. Hans ambitioner rækker videre end Faxe Kondi Divisionen. Køge vil gerne forlænge med ham og det er spørgsmålet om det er gavnligt for et så stort forsvarstalent at komme til KB og spille i Danmarksserien igen. Det er nok bedre for hans udvikling at blive i Køge, og hvem ved om ikke han får opfyldt sine ambitioner om at spille i Faxe Kondi Ligaen med de sort/hvid stribede? Benny Johansen som vi også er meget glade for, har på sin vis fortsat den stil som Erik Rasmussen har lagt, men forstået at sætte holdet så der også bliver lukket af i forsvaret. Dette er en grundende til at holdet ligger med i toppen fremfor i bunden.
Hvis du vil læse mere om Køge, kan du klikke her

11. Oktober (TB) I et firesiders interview udtaler Flemming Østergaard bl.a. at han håber på at udbygge tilskuersnittet til 15-20.000 i løbet af tre år.

11. Oktober (TB) I et tosiders interview med Martin Johansen, der endnu ikke har fået spilletid i Premier League, udtaler Johansen: "FCK er min klub i Danmark, og jeg følger dem stadig tæt, Hver søndag ringer jeg hjem for at få resultaterne fra Superligaen, mens min gamle holdkammerat, Carsten Hemmingsen, i løbet af ugen folder mig up-to-date med alt det andet, der sker i klubben".

10. Oktober (TTV) David Nielsen scorede til 2-2 i Danmarks U21-landsholds 3-2 sejr ude over Grækenland.

8. Oktober Luis del Sol, medlem af Real Betis tekniske korps, har studeret FC Københavns spil, og siger: "FC København er et godt hold, men Betis er bedre. Andalusernes næste modstander i Europa Cuppen har på midtbanen sine vigtigste spillere. Det er et godt hold, bedre end Vasutas fra Budapest, som Betis eliminerede i første runde. Det har folk med international erfaring, med nogle, der har spillet i Tyskland og på det danske landshold."
Det falder del Sol i øjnene, at "holdet er godt sammensat, men med et angreb, der er knap så stærk som midtbanen, der har ungdom og erfaring og blik for spil og afleveringer." Del Sol lægger dog vægt på, at Betis efter hans mening er bedst, og bør gå videre fra denne runde, skønt han understreger at danskernes styrke er, så "man skal spille med mindst den samme præcision, som man er vandt til i Spanien"

7. Oktober Resultat af Betis´ seneste kamp: Mérida - Betis 1-3

13. 0-1 Alfonso
29. 1-1 Sinval
53. 1-2 Jarni
65. 1-3 Fernando

(Karakterer fra 1-10)
Toni PRATS (målmand) 7, Jorge OTERO 6, Hristo VIDAKOVIC 9, Roberto SOLOZABAL 7, FERNANDO Sánchez 6, ALEXIS 6, Robert JARNI 10, MERINO 7, FINIDI George 6 (CAÑAS 7), ALFONSO Pérez 7 (NADJ 6), OLI 6

4. Oktober (Pol) I forbindelse med landsholdsudtagelsen bedyrer Bo Johansson endvidere i Politiken, at han har opdaget en ny ung målmand, der "er i gang med en utrolig udvikling". Karim Zaza er navnet. En velfortjent ros til vores unge første keeper.

4. Oktober (JP) Henrik Larsen udtaler i anledning af lodtrækningen til næste runde i pokalvindernes turnering: "Kan vi bare score i Sevilla og spille 1-1 eler tabe 1-2, så ser det godt ud, men vi får det svært."

4. Oktober (JP) Bjarne Goldbæk giver uden tøven Kent Karlsson æren for sin landsholdsudtagelse: "Med Peter Nielsen på holdet er vi nu to om det ansvar, jeg stod alene med tidligere. Det er en af grundene til min personlige succes. Men træneren er den store væsentlige forskel på nu og sidste år. Kent Karlsson har fra begyndelsen satset på et mere offensivt system med to offensive midtbanefolk foran en defensiv, i stedet for to defensive bag en offensiv" Landstræneren bemærkede iøvrigt, at Diego Tur var blevet taget nærmere i øjesyn, men han faldt for konkurrencen.

3. Oktober Bjarne Goldbæk blev i dag udtaget af landstræner Bo Johansson til den afgørende kamp mod Grækenland. Peter Nielsen, som var med i truppen mod Kroatien, var ikke i truppen denne gang. Samtidig kunne man i FC København glæde sig over, at David Nielsen af træner Jan Paulsen blev udtaget til U21-holdets kamp, som ligeledes er mod Grækenland. Nielsen erstatter Brøndbys Peter Madsen.

2. Oktober (TTV) FC København møder i pokalturneringens 5. runde B 93. Kampen skal spilles på Østerbro Stadion og foreløbig kampdato er d. 29 oktober.

1. Oktober (TTV) Selv om FC Københavns Peter Nielsen har døjet med problemer i ryg og lår, menes han klar til returkampen i morgen aften mod Ararat Jerevan i Europa Cup'en for pokalmestre.
Består han torsdagens endelige test, er han med i startopstillingen i Jerevan. Derimod er der usikkerhed omkring Todi
Jønsson. Den færøske angriber har over-anstrengt lysken.
FCK står med gode chancer for at blive det andet danske hold, der spiller sig i anden runde af de europæiske cup'er, efter at Superligaens tophold vandt det første opgør i Parken med 3-0.


Berl. Tid. - Berlingske Tidende
BT
AKT - Aktuelt
DR
- Danmarks Radio TV-sport
EB - Ekstra Bladet
FCK - FC København
JP - JyllandsPosten
Pol. - Politiken
Rad - Radiosporten
TB - Tipsbladet
TTV
- Danmarks Radios Tekst TV
TV2
TV3


Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1998
Sidste rettelse: 20. april 1998.