Statistik mod fodboldabstinenser.

Den er lang denne vinterpause - meget lang. Der er langt mellem nyhederne. Når en enkelt dukker op, så bliver den debateret og analyseret på Sidelinien, som var det selve livet det gjaldt.

Denne nipser er kommet ind i en periode med svære fodboldabstinenser, og det er kun en ringe trøst, at man kan se en smule engelsk fodbold i ny og næ. Jeg vil ha' FCK NU! Ok, jeg må erkende, at ligemeget hvor meget jeg råber og skriger, så rykker sæsonstarten sig altså ikke. For at dulme abstinenserne lidt, har jeg kastet mig over statistikkens vidunderlige univers.
Man må jo nøjes....

Jeg har i det flg. kigget statistikkerne på fck.dk og her på fusionsnipserne.dk igennem, for at finde nogle bemærkelsesværdige, sjove, interessante eller absolut ligegyldige sandheder frem om FCK og strikket dem ind i den kommende halvsæson - thi statistikker lyver jo ikke - eller gør de?

Lad os først kigge på sæsonpremieren mod Brøndby

Brøndby

Vi har i alt spillet 24 kampe mod Brøndby. De tager sig således ud:

kvutmål+mål-mål+/-points snit
24122103639 -3 38 1.58

Altså meget lige, men dog stadig med et lille plus til os med 38 ud af 72 mulige points.

Vores kampe mod Brøndby plejer at være ret målrige med et snit på 3,13 mål pr. kamp. Det kan man jo sammenligne med 2,27 der bliver scoret i snit i vores kampe mod AB. Altså næsten et helt mål mere pr. kamp.

Det suverænt dårligste scoringssnit finder man i vores kampe mod B93. Det er helt nede på 1,67, men vi har altså også kun spillet 3 kampe mod dem, hvor B93 blot har scoret 1 mål, mens vi har scoret 4 og dermed udgør vores del af snittet hele 1,33.

Senest vandt vi jo 1-0 over Brøndby hjemme, men det er faktisk ude vi har haft størst succes. Her ligger pointsnittet på 1,78, mens vi hjemme har et snit på 1,47. Runder vi lystigt op og ned, så kan man, hvis man skal tage udgangspunkt i statistikken, regne med en 2-1 sejr til FCK i en kamp, hvor der bliver uddelt en 4 gule kort - 2 til hver.

I tredjesidste runde møder vi dem så igen - denne gang hjemme. 7-1-7(v-u-t) er jo meget lige, men der plejer jo at være en vinder. Brøndby har scoret mest(1,87 i snit mod vores 1.33), men som sagt slog vi dem jo senest 1-0 i Parken, så det gør vi nok igen, selvom det ikke yder statistikken helt retfærdighed.

Blandt de andre kandidater til DM-guldet regnes AB og AaB.

Lad os starte med AB, for dem har vi jo berørt før, dog på en lidt kedelig måde, nemlig med det lave scoringssnit(2,27). Dette snit bliver absolut ikke bedre, hvis man tænker på de to kampe hvor vi henholdsvis tabte 1-4 og vandt 5-0. Det er hele 10 mål ud af de ialt 18 der er scoret i vores indbyrdes opgør - altså ca. 56%.

Vi kan altså se frem til et ret målfattigt opgør i Parken - og dog. Vi må ikke fortvivle, for vi har aldrig tabt til AB i Parken, ja faktisk har vi et pointssnit på 2,50. Så også her ser det lovende ud. Vi skulle vinde med 3-1 i flg. hjemmestatistikken, men ser man bort fra pokalfinalen(5-0) så skulle 2-1 være et bedre bud, og ikke så målfattigt endda. 4 gule kort - 2 til hver.

AaB taber vi ikke til i Aalborg! Noget andet er så om vi vinder. De seneste to kampe er jo sluttet uafgjort, og med et pointsnit ude på 1,75, ja så ser det tæt ud. Dog hedder det 6-3-3 (v-u-t) i vor favør, så skal kampen have en vinder, så er det os. Skal man tro statistikken, så ender kampen 2-1 eller 1-1(evt. 2-2 iht. totalen) med 4 kort - 1 til os og 3 til dem.

Mesterskabet skulle være i hus, men vi har jo også andre kampe. AGF to gange f.eks.

Udestatistikken er så ussel som
kvutmål+ mål-mål+/-pointssnit
124261722-5141,17

og der er ikke meget trøst at hente i totalen med
kvutmål+ mål-mål+/-pointssnit
2495103640-4 321,33

Altså kan det tænkes, at vi får 2 points i alt i disse to kampe, men kampene har jo som regel en vinder, så en sejr og et nederlag ville ikke være utænkeligt.

Silkeborg mangler vi også to kampe mod, og dem kan vi nok også regne med et par lige opgør mod.
Af de 24 indbyrdes opgør, er hele 12 endt uafgjort. Dog har vi et lille plus i kraft af 7 sejre mod deres 5. Men vi har blot vundet 1 eneste kamp og spillet 8 uafgjorte ude, så mon ikke at vi endnu engang må nøjes med 1 point i Silkeborg, mens vi hjemme nok kan regne med en sejr på 2-0.

Resten af kampene skulle give sejr, men mod Vejle og Herfølge kan det blive nogle lige kampe, hvor det er vigtigt at holde fast de sidste 10 minutter.
Dette bringer mig elegant direkte videre til et udtalt problem. Der går ret mange mål ind i de sidste 10-15 minutter.

Hele 28% af modstandernes mål bliver scoret i det sidste kvarter. Dog scorer FCK også flittigt i denne periode med 21% af deres scoringer.
Faktisk er det sidste kvarter vores både værste og bedste periode. Den næstbedste er kvarteret før(60.-75.min), hvor vi scorer ca. 20% af vores mål. Vores næstværste periode må bestemt være det sidste kvarter af første halvleg, hvor modstanderne scorer ca. 19% af deres mål, mens vi bare scorer 12% af vores.

Der scores klart flest mål i anden halvleg. 58% af FCK's scoringer falder her, mens modstanderne scorer 55% af deres mål i samme periode.

Tja, alt i alt går vi jo en forholdsvis lovende halvsæson i møde, hvis man skal tro statistikkerne. Man kunne dog godt ønske sig, at de lyver en smule. Ser man nemlig på prognosen, der jo som navnet antyder har nogen usikkerhed, ja så ligger vi p.t. til at vinde enten sølv eller bronce. Vi skal altså vinde nogle af de lige kampe, og dermed gøre statistikken lidt til skamme. For vi københavnere vil da ikke nøjes med det næst- eller tredjebedste. Vi vil sgu' ha' guld! Jeg syntes efterhånden vi har fortjent det.

Der kan hives meget mere ud af alle statistikkerne, og jeg kunne blive ved i evigheder. Men noget af charmen ved alle disse statistikker er jo faktisk, at de måske ikke giver det definitive billede, som mange gerne vil have dem til(og her nævnes ingen politiske partier). Faktisk kan man jo vende og dreje dem, så de passer nogenlunde i ens kram. Jeg vil gerne have, at FCK vinder mesterskabet, og har derfor rundet lystigt op og ned i min analyse, mens en fra Vestegnen nok ville smile og sige at statistikken er imod os, da han har rundet anderledes af.

Derfor er det nok også bedst at stoppe her. Læseren skulle jo gerne kunne danne sig sit eget indtryk, og det er der rig mulighed for på FCK's og fusionsnipsernes statistiksider.

Så derfor: Slå et smut forbi. Du finder garanteret ud af noget du ikke vidste før....

Fusionsnipserne


Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1999
Sidste rettelse: 20. januar 1999.