Præcis ti minutter inde i udsendelsen kommer nøgleøjeblikket. På DR taler Brian Laudrup om, hvorfor han har valgt at forlade F.C. København. Og han kommer så ind på, at det kan være en hæmsko "at købe – eller i hvert fald leje, i første omgang – en Brian Laudrup hjem."
Nå, så fatter vi bedre det hele. Her svigter, for formentlig første gang nogensinde, de diplomatiske evner som Brian gennem hele sin karriere har brugt så effektivt. Kun få minutter tidligere har han udtalt, at "jeg kan godt love enhver, at jeg har i hvert fald haft intentionen at gå 100% ind i det. Jeg har aldrig nogensinde gået ind i en kontrakt eller ind til en klub uden at ville give 100%." Eller gør evnerne? – for hvis det hele tiden kun har været Brians intention at spille i et halvt år i København og så daffe et andet sted hen, så passer det jo egentlig meget godt sammen.
Hør her – det er ikke fordi nogen herfra mangler forståelse for, at det kan være svært at være Brian. I pressen er der fra lige siden han kom tilbage blevet udbredt så mange rygter om hans person, at det må have været helt ulideligt. Her på nettet er der kommet slibrigheder af ekstrem art. F.eks. en månedlang tilsvining under ethvert lavmål på SSO, og forskellige mere og mere perfide rygtekreationer, som det har været gruopvækkende at se udvikle sig.
Spillet har ikke kørt, selv om Brian har været blandt de bedste spillere næsten hver gang. Og på stadions har man hørt Brian svinet til, og hørt smædesange mod ham – som han selv nævner sammen med pressens hetz som grunden til at han rejser. Den opførsel har været ynkelig, især fra en flok bonderøve ude på heden som gudhjælpemig bagefter bestormer banen for at få autografer fra Brian. Tag jer dog sammen ude på landet.
Men netop den undskyldning med at publikum har været på nakken af ham er et af de punkter, hvor Brian har et klart forklaringsproblem. Efter kampen i Brøndby hævdede han f.eks., at det jo havde været vand i forhold til når Rangers havde spillet på Parkhead. Hvad er det så for en gang efterrationaliseringer?
Denne lederskribent er fuldstændig overbevist om, at Brian ikke har haft til hensigt at fuldføre sin kontrakt. Han har fået en klausul ind om at kunne forlade klubben efter sommeren 1999, hvis han ville. Derfor er der forsåvidt ikke noget uretmæssigt i hvad Brian har gjort – rent juridisk.
Men der er så mange ting, der er skuffende ved hans opførsel, at det ændrer billedet af en sympatisk spiller. Lige fra pressemødet, hvor han nægter – ikke undlader at kommentere, men pure nægter – at den klausul findes, til hans tv-show mandag aften.
Brian har i månedsvis påstået, at for ham var der ingen tale om at forlade F.C. København. Han havde ingen planer om at vende tilbage til nogen udenlandsk klub. Han havde en toethalvtårig kontrakt, og han havde tænkt sig at fuldbyrde den kontrakt. Han havde hjemve, og følte at det var tid at vende tilbage til sine rødder. Han ville have succes med F.C. København.
Nu viser det sig så, at der er blevet blæst mangen et pust røg op i FCK-fansenes røv. Det som Brian nu kalder at FCK har lejet ham har i månedsvis været hans 2½-årskontrakt. Og før nogen begynder at mistænke, at FCK-ledelsen har kalkuleret med, at Brians kontrakt bare var et gæstespil, så beder vi lige om at forestille sig, hvor stor en gevinst det ville være at have haft en velspillende, fokuseret Brian på sit hold i så lang tid. Og hvilken gevinst det også havde været udenfor banen. Og prøv at hævde, at FCK-ledelsen er tilfreds med, at Brian i dag forsvinder fra truppen?
Det tror jeg ikke ét sekund på! Den klausul som Brian trækker sig ud på i dag er der ingen i FCK-ledelsen, der har tænkt sig at han skulle gå hen og bruge. Det er stensikkert, at meningen var, at Brian skulle blive i klubben i den tid der var aftalt. At stå ved sit ord. Og skulle man efterhånden blive i tvivl, så kunne man jo bedømme situationen udfra de positive tilkendegivelser, der kom fra spilleren.
Så det er bestemt ikke mærkeligt, at den første reaktion fra FCK’s direktør Flemming Østergaard er skuffelse. Han og Chelsea-ledelsen har simpelthen bøjet sig bagover for at få dette her op at stå – Chelseas folk for at vise en storartet medmenneskelighed overfor en person, som var ulykkelig i sin situation, og Østergaard for at rejse pengene og skabe forudsætningerne for at Brian kunne komme til at spille for en klub, som både ville kunne give ham sportslige muligheder og chancen for at få rettet op på sine personlige problemer som en berejst med hjemve.
Det er utroligt mange mennesker, Brian skuffer her. Ledelsen; hans tidligere holdkammerater, som jo er dem som nu skal holde sammen uden hans hjælp i en tid, som i forvejen er meget svær; trænerstaben, som prøvede at bygge et hold op omkring en spiller, som de regnede med; og så især de tusindvis af fans, som virkelig har forgudet manden og som han i den grad har svigtet ved at forlade klubben nærmest før det hele er begyndt.
Og havde han så bare sagt ved begyndelsen "Jeg er her kun sæsonen ud. Dette er et lejemål, og jeg tager tilbage til Chelsea til sommer eller holder helt op med at spille fodbold". Hvorfor løgnen? Hvorfor lade som om man vil være der for klubben i årevis, når man så bagefter kommer og taler om et lejemål?
Men afslutningen på det hele er det mest uværdige. På den dag, 31. maj, som er skæringsdato for at han kan sætte sin klausul i værk, kan klubben meddele, at han dagen før har besluttet sig til at stoppe. Samtidig forsøger F.C. København at få et pressemøde i stand, så man i fællesskab kan få en forklaring, den forklaring som Brian skylder sine og klubbens tilhængere noget så voldsomt. Dette afviser Brian. Hele dagen igennem forsøger Løvetimen, FCK’s radio, at få fat på ham, men han er ikke til at kontakte.
Og så om aftenen viser DR det omtalte program. Det er lavmålet, at Brian vælger at gå ud og kontakte en af sine venner i DR for dér at fortælle sin mening om hvad der er hvad. Inkl. f.eks. en kritik af klubben, og en noget bitter bemærkning om det spøgefulde interview, Fl. Østergaard engang gav til Ekstra Bladet - med sidebemærkningen om at FCK måske engang kunne vinde Champions’ League (meget mærkeligt i øvrigt, at Brian skulle hæfte sig så meget ved et citat fra den selvsamme sportspresse, som han i hele programmet har så travlt med at fordømme!).
Helt horribelt bliver det dog, når Flemming Toft i Løvetimen kan oplyse, at interviewet er to uger gammelt. Dette vil sige, at Brian faktisk har holdt sine holdkammerater og sine fans for nar i den tid. Enhver udtalelse om andet end at han holdt op i klubben har været lodret løgn. Det virker lige pludselig ikke så mærkeligt, at Brian ikke havde modet til at gå ud efter Brøndbykampen og foregive glæde overfor sine hengivne fans.
En anbefaling herfra vil være at standse karrieren nu. Hvorfor Brian ikke vil spille mere står stadig som et mysterium, og de forklaringer som er kommet frem er ikke særlig fyldestgørende. Det er bare helt åbenlyst, at der er personlige problemer til stede, som ikke kan løses i offentlighedens søgelys. Vi vil ikke engang begynde at spekulere i det.
Hvad vi derimod gerne vil give vores besyv med om er, at Brian har mistet en gigantisk del af sin troværdighed med dette gæstespil. Og hvis der er en ting, vi fans elsker er det spillere, som er ærlige med deres klubtilhørsforhold. Som en Diego Tur, som udtaler, at han gerne ville blive i F.C. København til karrieren er slut, fordi han så brændende gerne vil være mester med klubben – for nu blot at nævne én.
Måske har vi været for naive. Måske skulle vi have læst tegnene lidt bedre. Den dag man kan se på forhånd, at man begår en fejl, kan man holde op med at begå dem. Denne lederskribent tror nu nok stadig, at han vil blive grebet af den samme eufori igen, hvis endnu en verdensstjerne kommer til klubben. Og så føle den samme skuffelse, hvis spilleren ikke har modet og pligtfølelsen til at være i klubben på mere end lånt tid – og ikke har ærligheden til at sige det.
Fusionsnipserne
Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1999
Sidste rettelse: 1. juni 1999.