Fodboldfans over hele Europa viser vejen!

Som det måske er dig bekendt har de gamle mænd i Europas fodboldforbund, UEFA, planer om at gøre fodboldkampe mere kedelige. Planen - som blev sat i værk for flere år siden - går ud på at forlange at fodboldstadion udelukkende må have siddepladser til tilskuerne. Ståpladser tillades ikke mere. Det er der mange grunde til - nogen af dem gode (diverse katastrofer i England). Problemet er da efter vores mening heller ikke dette krav. Enhver FCK-fan med hjemmebane i Parken ved i hvert fald, at siddepladser ikke direkte forhindrer at man kan stå op under kampen. Det store problem opstår i det øjeblik UEFA pålægger fodboldklubberne at tvinge tilskuerne til at bruge sæderne. Altså i praksis forbyder os at stå op under kampene. Det sker allerede til landskampe og i de europæiske turneringer.

Som modtræk til dette krav fra UEFA opstod den internationale bevægelse Eurostand '98. Eurostand '98 er fodboldfans fra hele Europa, som alle er modstandere af den såkaldte 'All Seaters'-politik UEFA praktiserer. I Danmark støtter samtlige superligafanklubber Eurostand '98 - også F.C. Københavns Fan Club. Protesten skal demonstrere hvilken betydning de larmende, medlevende og STÅENDE fodboldfans har for stemningen til en fodboldkamp.

Eurostand '98 opfordrer alle til at deltage i en protestaktion, som i Danmarks tilfælde kommer til at vare to superligaspillerunder. For FCK betyder det kampene: AB - F.C. København (d. 13/9) og F.C. København - AGF (d. 20/9).

Da protesten skal demonstrere kontrasten mellem vores normale opførsel og opførslen man kan forvente i UEFAs tænkte fremtid, er tanken at vi bruger den ene halvleg på at opføre os som UEFA ønsker, og den anden på at gøre som vi plejer.

Altså:
Før kampen og 1. halvleg:
Vi opfører os, som UEFA helst vil have det:

Og ingen flag! Meget vigtigt. Gem alle flag til pausen, også dem på banderne. Og tag evt. en trøje udenpå spillertrøjen. Hvis du har en bog eller avis med, så lad som om du læser i den; hvis du har en mobiltelefon med, så lad som om du taler i den. Vi er på TV og vi bliver fotograferet, så find på noget originalt!

(OBS! Vi har set vejrudsigten for søndag. Og hvis det som ventet øser ned, bliver vi selvfølgelig nødt til at stå op på Gladsaxe Stadion. Men i øvrigt gennemføres aktionen som planlagt.)

I 2. halvleg gør vi som vi plejer - bare bedre end nogensinde før:

2. halvleg skal være en lang fest, for meningen med aktionen er at vise hele Danmark, ja hele Europa, hvor dødssygt fodbold ville være uden de tilskuere, som er livet og sjælen på stadion. Så lad os alle støtte aktionen og vise, at fodbold ikke er noget uden de ægte fans!

Hvis alle fodboldfans i Europa står sammen i denne sag, har vi en chance for at ændre UEFAs holdning. Hvis ikke bliver næste sæson i Parken som siddende tilskuer.

Derfor, støt protesten!

Fusionsnipserne


Har du lyst til at læse mere om protestaktionen og Eurostand '98 kan du se på deres hjemmeside: http://www.web4you.dk/~wpa02354/

Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1998
Sidste rettelse: 11. september 1998.