Så du røgen, Flemming!?

Betydningen af overskriften lader vi svæve lidt i vinden!

Men faktum er at søndagens kamp i historisk henseende var en meget stor kamp.

David Nielsen indskrev sig i F.C. Københavns historie som den spiller, der først lavede et hattrick i Parken.

Vi har tidligere haft tre-målsskytter, men aldrig i Parken. Michael Manniche lavede tre mål i en Toto-kamp på Østerbro Stadion i 1992, Martin Johansen gjorde det i Valby i FCK's første superligakamp, Kim Mikkelsen i Viborg, Stefan K. Hansen i Lyngby og C.V. Jensen i Århus og nu har vores allesammens David endelig gjort det i Parken. Tak for det, David! Det har vi ventet på i mange år!!

En anden ting fra søndagens kamp, som også bør nævnes er at vi tangerede vores "største superligasejr". Vi vandt også 5-1 over Frem i 1992, og det er det største vi har vundet med på hjemmebane i superligaen. Dengang lavede Lars Højer Nielsen også 2 mål (Brian Rasmussen 2 og Brian Kaus 1), og han er faktisk den eneste der har været med i begge kampe. Lars lavede dengang sit FCK-mål nr. 5 og 6, mens målene i søndagens kamp var 63 og 64.

Kig på listen over de største sejre, og glæd jer over de dejlige minder fra mere end seks års glorværdig FCK-historie.

STØRSTE SEJRE:

ALLE:
Hjemme: 13-08-98 FC Garabag Agdam 6-0
Ude: 28-11-93 Viborg 7-2

SUPER:
Hjemme: 11-10-92 Frem 5-1, 17-10-98 Lyngby 5-1
Ude: 28-11-93 Viborg 7-2

GIRO:
Hjemme: 25-05-95 AB 5-0
Ude: 14-03-95 Hvidovre 4-0, 06-05-98 Ikast 5-1

EC-M:
Hjemme: 29-09-93 FC Linfield 4-0 (efs)
Ude: -

EC-P:
Hjemme: 13-08-98 FC Garabag Agdam 6-0
Ude: 27-08-98 FC Garabag Agdam 4-0

UEFA:
Hjemme: 16-09-92 MP Mikkeli 5-0
Ude: 30-09-92 MP Mikkeli 5-1, 23-08-94 FC Jazz 4-0

TOTO:
Hjemme: 18-07-92 Admira Wacker 5-3
Ude: 11-07-92 Grashoppers 3-0

Fusionsnipserne


David Nielsen. [Billede: Niels Gottlieb]

Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1998
Sidste rettelse: 19. oktober 1998.