Lederen

Interview med Morten Falch. Ta-DAAAAH! (16/7/98)
Nipsernes udsendte rapportere, der utrætteligt forsøger at mætte jer fans med historier fra FCK lejren, var endnu engang på pletten. Vi mødte Morten Falch i massagelokalet, hvor han var ved at få løsnet sine trætte muskler af en blondt kvinde. Jo de har det skam godt de drenge:). Vi slog os ned i kantinen, så Morten kunne få sin velfortjente frokost mens vi fik en lille sludder. Morten Falch er jo et kendt ansigt i F.C. Københavns trup, og har som en af de få været med helt fra starten. Han har spillet mange pladser, og er i øjeblikket fast mand som sweeper i forsvaret. Og hans gode præstationer der, har sat gang i salget af trøjer med nummer 4 på ryggen.

Vi startede med at snakke lidt om Mortens tid i klubben. Som nævnt er han en af de få der er tilbage, som har været med hele vejen, og mange anser ham for at være en "ægte FCK'er".
Morten er også en spiller der har levet en meget omskiftelig tilværelse, hvor han er blevet brugt på mange forskellige pladser, ikke altid med lige stor succes. Han først blev brugt på midtbanen, hvor der i forvejen var mange gode spillere og hård kamp om pladserne. Man skal spille kampe for at komme op på superliga niveau. Står man så og skal tilbage efter en skade, eller er en ung spiller der prøver at erobre en plads, kan det være svært at få den nødvendige spilletid der skal til at nå sit bedste niveau.

Da Schäfer kom til, blev Morten rykket ned i forsvaret, og brugt centralt i en flad firback kæde. Her var der færre om buddet, og større mulighed for at spille sig tilbage efter en skade. Her befandt han sig egentlig meget godt, men en ændring til 3-5-2, betød at Morten pludseligt blev henvist til at spille markerings spiller. Morten har altid følt at han var i stand til at deltage i det offensive spil, men følte ikke at han kunne tage så meget del i det som markeringsspiller. Ikke fordi at ens spil bliver kvalt fuldstændigt ved at spille en plads man ikke umiddelbart synes man passer til, men man kan godt mærke at det ikke er de samme.
Det viste sig da også med al tydelighed at der var meget mere i Morten. Da Kim Brink overtog roret, var hans måske bedste disposition, at flytte Morten ind centralt som sweeper i en treback kæde. Pludselig var der tale om landsholdet, og Morten blev da også udtaget til ligalandsholdets tur til Bangkok i begyndelsen af '98. Turen var for Morten en succes, og han kom hjem i kanon form og med forventninger om at kunne snuppe en af pladserne på VM holdet. Men som det nogen gange går (og alt for ofte for FCK'ere), så blev forhåbningerne stoppet af en knæskade. Årsagen til det gode spil var en kombination af en plads han kunne lide, og en træner der blev ved med at bakke ham op, og gav ham mulighed for at spille sit eget spil. Han genvandt sin selvtillid, og kunne med det samme se resultaterne på banen.

F.C. København har traditionelt spillet i en 3-5-2 opstilling, men skiftende trænere har prøvet at indspille 4-4-2 systemet. Endnu har det ikke givet pote, men det ser ud til at Karlsson vil give det endnu et forsøg. Morten har altid bedst kunne lide tremands forsvaret med mulighed for at spille som libero. Når det fungerer giver det mulighed for det offensive spil som alle gerne vil se, og som altid har været FCKs varemærke. Fireback kæden har også sine fordele, men hvis den ikke fungerer bliver det det rene OB:-). Når en forsvarer tør gå med frem kan det skabe store muligheder, da modstanderne sjældent tager højde for det i deres taktiske forberedelser. Man har pludselig en fri mand med i angrebet. Men det kræver at alle på holdet er indstillet på det og at spillerne ikke er bange for at tage nogle chancer, og prøve noget uventede Man skal selvfølgelig ikke spille smart nede i eget felt, men man må gerne holde lidt ved bolden og udfordre modstanderne. Det er når et hold smider nervøsiteten og tænker på at vinde frem for at være bange for at tabe, at man ser det lækre spil. For eksempel som da landsholdet vandt over Nigeria og var lige ved at slå Brasilien ud af VM. Det er sådan Morten og resten af holdet gerne vil spille.

En anden ting der er vigtigt for FCK er at blive bedre til at udnytte sine chancer. Der er ikke plads til at smide de store muligheder væk, og man må ikke lave fejl. For eksempel i kampene mod Brøndby er det altid det der gør udslaget. I den første kamp vidste hele holdet at den var hjemme, fordi alt fungerede. I pokalfinalen og kampen efter, var det netop de små fejl og manglende evne til at få fuldt udbytte af chancerne der kostede sejren.
I internationale kampe er det også vigtigt at komme op i et højere gear rent fysisk. Dommerne tillader meget mere, og men bliver nødt til at lægge fløjlshandskerne når man spiller de kampe.
I kampen mod AC Milan kunne man tydeligt mærke forskellen på superliga og internationalt niveau. En af de første ting der skete var at Maldini "savede" Løns ned, og gav ham et ordentligt trælår. Og mens folk stod og måbede over at der ikke blev givet frispark, så lå bolden pludselig i kassen. Man skal kunne være med i det tempo hvis man skal gøre sig internationalt. Men det kan nogle gange være svært at omstille sig fra den sædvanlige superliga linie, til den dommerne bruger i Europa cup kampene. Selv de hjemlige dommere, der også bruges i Europa cup kampene lægger også en anden linie i superligaen. Bare se på det straffe der blev givet til Peter Møller på Brøndby stadion. Hvis han havde dømt det i en international kamp havde det jo skabt skandale.

Det er også væsentligt at have en træner der forstår at sætte holdet op. Han skal være positiv, så han kan få det bedste frem i spillerne. Det er svært at være træner i FCK. Ikke alene er der mange spillere som man skal holde i gang selv om de måske ikke får så meget spilletid, men man skal også være i stand til at håndtere pressen. F.C. København er altid udsat for et større forventnings pres end andre klubber. Pressen slår hårdt ned på enhver fejl, og så er det væsentligt at træneren kan fokusere på det positive frem for det negative. Det giver en bedre moral blandt spillerne, når de føler at træneren bakker dem op. Problemer er der selvfølgeligt altid, men det er lettere at løse dem internt end at de skal ud på avisforsiderne.
En af trænerens største opgaver er at indgyde spillerne selvtillid. Selvtilliden er altafgørende for at få holdet til at fungere, og den enkelte til at turde spille bold. Det nytter heller ikke noget at en enkelt spiller er god hvis ikke holdet vinder. Hvis man vil blive til noget må man indse at det først og fremmest gælder om at få holdet til at fungere optimalt, så skal man også nok selv få succes.
En anden stor opgave for træneren er også at opmuntre de unge spillere, og give dem noget tålmodighed. Når man først kommer med på topniveau er der meget der skal læres og man skal være parat til at holde ud mens man suger til sig. Det kan virke som utroligt langt tid, når man ikke kan komme på holdet. Men så må man væbne sig med tålmodighed, og lære af de etablerede spillere. Her skal træneren sørge for at de unge ikke føler sig glemte. Et par rosende ord fra træneren kan være utrolig opmuntrende for en ung spiller, men selvfølgelig skal det også påpeges når noget ikke er godt nok. Morten syntes at Benny Johansen er den bedste træner han har haft, men det er måske netop fordi at han selv var ung på det tidspunkt. Benny Johansen var utrolig dygtig til at indgyde selvtillid i spillerne, en evne Kent Karlsson også besidder.

Mange af de unge spillere der er med i truppen har et utroligt potentiale, men mangler måske noget rent fysisk. Derfor er det vigtigt at de får den tid der skal til, så de er modne til at tage opgaven når de bliver sat på holdet. Morten er meget imponeret over det ungdomsarbejde der bliver lavet i moderklubberne, og Clemme er da også et godt eksempel på at det kan lade sig gøre at komme på holdet, hvis man har den fornødne tålmodighed og er indstillet på at kæmpe for det. Han er også et bevis på at FCK ikke køber hele deres hold, som vi jo er blevet kritiseret for at gøre. Også Kim Madsen, som bliver hentet hjem fra et lejemål i Køge, og straks blev kastet ind i en hård kamp mod Brøndby, bliver fremhævet. Han gjorde det godt, men var selvfølgeligt hæmmet af manglende superliga erfaring.

Det har dog ikke altid været lige sjovt at spille i F.C. København. Det er en klub som mange elsker at hade, og man mærker ofte at der ikke skal meget til før pressen slår ned på holdet. Det er en svær klub at komme til både som træner og som spiller.
Da FCK i forrige sæson var i nedrykningsfare blev pausen brugt til at tage i træningslejr i Chile. Alle træningskampene endte med store nederlag, og moralen på holdet nærmede sig nulpunktet. Der var ingen der rigtigt troede på det, og selv småting udviklede sig til skænderier. Alle var pirrelige og irritable. Men der var ikke rigtigt nogen hjælp at hente. I FCK har man kun hinanden at støtte sig til. Og selv om det gik ad helvede til, så fandt man et sammenhold et eller andet sted. Dette sammenhold gjorde at holdet alligevel kunne trække sig selv ud af den onde cirkel, og i sidste ende spille sig ud af problemerne. Måske var det fordi at man som FCK'er bliver bedre i stand til at klare kriser fordi man altid er i søgelyset. Man bliver nødt til at holde sammen holdet imellem, for der er nok af folk der er parat med kritik. Bare forskellen på hvordan pressen håndterede FCK's krise i forhold til OB's, viser hvordan det er.

Der har også været en stor udskiftning af spillere i F.C. København. Det giver ikke så mange problemer socialt, men man kan nogen gange mærke det på spillet. Det kræver noget tid at få folk spillet ind på holdet. Men sådan er fodbold på det plan FCK spiller. Man bliver nødt til at være klar til nye ting, og det er alle spillerne også professionelle nok til. Det er næsten værre når det er en spiller der forlader klubben. Nogen gange går det så hurtigt at man ikke føler man får sagt farvel. For eksempel en spiller som Ulle, som pludselig, fra den ene dag til den anden, er væk. Det kan være en man har haft et godt kammeratskab med, og lige pludselig så har man ikke længere tid til at ses længere. Men det er igen en del af spillets regler.

Holdkammerater betyder i det hele taget meget. Både for spillet på banen og for eksempel de unge spilleres udvikling. Der har været mange faser i FCK's historie. Og hver periode har haft sine store personligheder. I starten var det en utrolig nydelse at spille sammen med folk som Pierre Larsen, Ivan Nielsen og Manne. Det var spillere der havde prøvet utroligt meget, og som virkelig kunne øse af deres erfaringer. Man kunne mærke at de havde en stor ro både på og uden for banen. De behøvede ikke at bevise noget overfor nogen, men kunne sagtens klare både at spille bold og hjælpe deres holdkammerater. Da FCK kunne hente mesterskabet hjem i en kamp på Brøndby stadion var Morten naturligt nok nervøs før kampen. Men Ivan Nielsen tog det helt roligt og sagde at han skulle bare ud og gøre det lidt lækkert og ikke være nervøs over at det var en vigtig kamp.
Næste sæson var det så andre folk der overtog rollen. Løns var kommet til og spillede for vildt, og så var der selvfølgeligt de to røde. Det var mere unge spillere der tegnede holdet. Tredje år var så ikke så godt, men nu er der igen ved at være tegning til noget stort. En spiller som Højer har også betydet utroligt meget for FCK. Der var engang hvor han sparkede alt ind hvad der hed frispark. Specielt engang i Aalborg, hvor det så ud som om han rev den ind helt nede fra midten:-). Han har også haft det hårdt med to operationer i ryggen. Men heldigvis er han stadig ung, og han skal nok komme tilbage. Og man kan heller ikke lade være med at huske på en mand som Benny Johansen. Han skaffede mesterskabet første sæson. Og da det så gik skidt i tredje sæson, som han tilbage og vendte skuden og skaffede pokalen. Det vidner om kvalitet, og han er måske den mest betydningsfulde træner der har været i FCK.
Til de andre træneres forsvar skal det så endnu engang understreges at det ikke er en let klub at komme til. Truppen er så stor at man hver gang bliver nødt til vrage noget der ligner et helt hold. Pressen er over en hele tiden, og fans'ne forventer også hele tiden resultater. Det er ikke en klub hvor man kan gå rundt i trygge rammer, men en hvor der hele tiden er fokus på en. Så er det, at det gælder om at holde hovedet koldt og bevare roen og optimismen. Det var netop Bennys største force. Karlsson minder Morten meget om Benny.

Men forventningerne og presset, som har bund i klubbens start med store armbevægelser og et højt ambitionsniveau, er også det der gør det så specielt at være i FCK. Man lærer noget af det, som man måske ikke kan i andre klubber. Under alle omstændigheder vil Morten hellere spille i F.C. København med skarp konkurrence og en kritisk presse, end at være fast mand på et mindre hold med trygge rammer, men hvor man ikke udvikler sig på samme måde.

Og så er det sjovt med opbakningen fra fans'ne. Da det gik dårligst på banen, kom der flere og flere fans. Der kan ikke herske tvivl om at dem, der er der nu, er utroligt trofaste. De kan nu godt være lidt skrappe. Specielt da de peb holdet ud i sæsonens sidste kamp mod AaB. Morten gad ikke kaste sin trøje ud til folk på C på grund af det, og ville bare hjem. Men set i bakspejlet kan han nu godt forstå det. Det må have været frustrerende at se på den kamp, som han også selv synes blev spillet alt for dårligt. En ting er at spillerne var både fysisk og mentalt trætte, men fire mål er alt for meget at lukke ind. Det var heller ikke acceptabelt at miste sølvmedaljerne på at spille en så dårlig kamp, når man ellers havde alle mulighederne. Men det var måske typisk for den sæson.
Det startede godt, og der bredte sig en tro på at det kunne lade sig gøre. Man kunne se at holdet spillede skide godt, og resultaterne var der. Måske blev man lidt for overmodig, og havde alt for store forventninger til sig selv. Under alle omstændigheder lykkedes det aldrig at komme i gang efter pausen. Og til sidst var det som om at ingen ting ville lykkes. Man kunne ikke få spillet til at komme "helt op at ringe", og efter de sidste, skuffende kampe, følte alle det som om det hele var tabt på gulvet. Alle var psykisk og fysisk trætte. Men Morten vil nu alligevel betegne bronzemedaljen som en arbejdsmedalje. Og det lover måske meget godt for fremtiden, at holdet også er i stand til at arbejde for det, når spillet ikke helt fungerer.
Og det er også ok at fans'ne tilkendegiver hvis de synes holdet ikke giver sig fuldt ud, selv om han aldrig selv kunne finde på at pibe sit hold ud:-).

Næste sæson bør føre til nogen forbedringer af sidste. Set i bakspejlet var en tredjeplads og en pokalfinale vel et meget godt resultat med en masse nye spillere og en ny træner. Men nu er holdet ved at være spillet sammen, og målet må så være en forbedring på i hvert fald en enkelt plads fra sidste sæson. Der er spillerne til det, og sammenspillet fungerer også godt. Men der er jo mange gode hold i ligaen, og alt kan jo som bekendt ske i fodbold.
Hårdt presset af udsendte nipsere, kom Morten dog til at love at FCK nok skulle vinde Cup winners cupJ.

Om sin egen fremtid sagde Morten at han godt kunne tænke sig at prøve nogle nye udfordringer. Han har spillet i F.C. København lige så længe han har været med på topniveau, og føler at det måske er blevet lidt for trygt. Han føler at han slet ikke har færdigudviklet sig som spiller, men at det er svært at komme videre i superligaen. Han kunne godt tænke sig at prøve kræfter med en hårdere liga. Alene det at komme til en anden klub, med en anden træner. Folk der ikke kender en, og måske kan se noget andet i en som spiller, end man er vant til. Også at komme til et andet land, og se om man kan klare sig.
Morten har ikke nogen liga eller klub han specielt gerne vil spille i, men alle fodboldspillere drømmer selvfølgelig om at få lov at spille i f.eks. England eller Italien. Om der er andre danskere i klubben betyder heller ikke så meget.

Når det så en dag er slut med at være spiller, kunne Morten godt tænke sig at prøve noget helt andet. Han vil nok ikke kunne slippe fodbolden helt, men han har slet ingen ambitioner om at blive træner. De ville slet ikke være til at holde ud at sidde på bænken og ikke kunne gøre noget selv. Men det kender fans vel alt til:-). Det er derudover også alt for hårdt et job. Måske lidt ungdomsarbejde, men han kunne godt tænke sig noget, der slet ikke havde med fodbold at gøre. Hvad? Det må tiden vise, og der er forhåbentligt også langt tid til at det bliver aktuelt.

Fusionsnipserne vil gerne takke Morten Falch for et meget hyggeligt interview, og ønske ham held og lykke i den ny sæson. Specielt håber vi, at han denne gang kan undgå de skader der ellers ofte har sat en kæp i hjulet for hans spil……..og så glæder vi os selvfølgeligt til at se ham mod Ajax i Parken.

Fusionsnipserne