Lederen

F.C. København i Europa Cuppen for pokalvindere (11/8/98)

En ny sæson er netop blevet født, og vi skal endnu engang ud og spille i Europa. Ligesom sidste år repræsenterer vi Danmark i cup-winners-cup. For os FCK-fans er det jo utroligt vigtigt at vi klarer os godt i denne turnering. Vi har - gennem tiden - vundet meste af, hvad der er værd at vinde på hjemlig grund, men ude i Europa har holdet aldrig rigtigt slået til. Sidste sæson følte man vi havde en god chance for at nå langt, men en meget uheldig lodtrækning gjorde at vi måtte forlade turneringen i anden runde. Dog forlod vi den med æren i behold, efter to jævnbyrdige kampe mod Betis Sevilla, der kunne mønstre verdensstjerner som Finidi George, Robert Jarni og Alfonso.

Men det hører nu fortiden til, og som bekendt skal man tænke fremad i fodbold. Nu gælder det denne sæson. Hvordan er chancerne så for at opnå den eftertragtede succes så. Jo, hvis man alligevel skal kigge lidt tilbage engang imellem, er det vel for at høste erfaring fra tidligere succeser og fiaskoer. Hvad har så tegnet profilen, på de danske hold der har klaret sig godt i Europa i de senere år? Ved at kigge lidt nærmere finder man ud af at der er en række ting disse hold har til fælles.

Jeg tænker specielt på B1903, OB og så Brøndby. Da B1903 slog bl.a. Bayern München ud i UEFA-cuppen, året før de samme spillere vandt det danske mesterskab med F.C. København, bestod holdet af en blandning af gamle stjerner, med stor erfaring og unge spillere der var sultne efter succes. Der var også en passende blanding af fysisk styrke og teknisk kunnen. Spillere som Manne og Ivan Nielsen var fysisk store spiller, der havde stor international erfaring, og blandt de unge tekninsk stærke spillere kan bl.a. nævnes Christian Lønstrup og Johansen-tvillingerne.

Da OB præsterede at sende Real Madrid ud af UEFA-cuppen, ved at slå dem 2-0 i Madrid (Nok det største et dansk hold nogensinde har præsteret) var det også med en blandning af spillere der lignede den B1903 havde nogle år forinden. Dog var dette hold mere præget af fysisk råstyrke, og mindre teknik. På dette hold var profilerne bl.a. Lars Høgh, der med sit gode målmands spil og enorme rutine var en meget vigtig brik på holdet, men også spiller som Michael Schjønberg, Brian Steen Nielsen, Carsten Hemningsløs.. øhh Hemmingsen og den unge Morten Bisgaard var markante spillere på det OB-hold der havde så stor succes i Europa det år.

Brøndby har klaret sig godt i Europa flere gange, men specielt et år husker jeg deres præstation. Det var det år da Rudi Völler sendte dem ud af UEFA- cup semifinalen med et mål i de sidste minutter af returopgøret i Rom. Det Brøndby-hold talte spillere som Kim Christofte, Kim Vilfort og landsholdets målmand store Peter (Ikke at forveksle med Peter den store der regerer på FCK-midtbanen i trøje nummer 10).

Alle de tre hold havde altså ikke blot gode, men også rutinerede spillere. Blandet med fysisk styrke på specielt midtbanen og i forsvaret viste denne kombination sig at være som skabt til europæisk succes. Selvfølgelig var de tre hold ikke ens. OB’s hold var betydeligt mere fysisk end 03’ernes, der til gengæld var bedre teknisk.

Hvis man, med disse tre hold præstationer i baghovedet, ser på F.C. Københavns hold anno 1998, er der mange lighedstegn. Truppen tæller spillere med stor international erfaring som Kaptajn Nielsen og Bjarne Guldbæk (læs: Peter Nielsen og Bjarne Goldbæk). På den fysiske side gør specielt Hemningsløs (Hemmingsen) og Martin Nielsen sig bemærket, men også i forsvaret er der en del store drenge. På den tekniske front er der jo ingen tvivl om at vi er fint bemandet (som altid). Vi har spillere som Todi, Rytter, og Niclas Jensen, for bare at nævne en fra hvert geled. En ung spiller som Martin Biil har jo også vist sig som en teknisk klassespiller, til stor glæde for den trofaste fanskare på C-tribunen. Alt i alt ser det ud som om holdet har de perfekte forudsætninger for at tage Europa med storm i år.

En anden ting er spillestilen. F.C København har altid villet spille som et storhold, lige gyldigt hvem modstanderen så var, og det har vi nok knækket nakken på et par gange. (Nej, vi nævner slet ikke Herfølge her!) Så måske bliver man nødt til at indse at man ikke kan vinde, hvis man vil styre spillet på udebane imod Juventus. Brøndby har haft stor succes med at spille efter den norske model, når de spillede i Europa (altså en 4-5-1 formation). Det ville være intet mindre end en katastrofe hvis vi nedværdigede os til at spille efter et så destruktivt mønster, men måske er omstillingen til 4-3-3 en god ting, når vi skal ud og spille Cup-winners-cup. Sådan som det ser ud efter kampene mod Ajax og Vejle spiller vi med et fladt 4 mands forsvar, og så en fysisk stærk 3 mands midtbane, bestående af Hemningsløs, Martin Nielsen og så selvfølgelig Kaptajnen. Den omrokering betyder at midtbanen ikke skal holde så meget på bolden, men hurtigt sende den videre til en af de 3 forreste, som indtil videre har været David, Todi og Guldbæk. Netop dette kan vise sig at blive meget værdifuldt i de internationale kampe, hvor så mange mål bliver lavet i kontraløb inden forsvaret er på plads. Med vores tidligere foretrukne 3-5-2 opstilling, er bolden blevet spillet mere rundt, som f.eks. Barcelona også gør det. Det har været en fryd for øjet, og der er ingen tvivl om at denne opstilling er skrivende nipsers favorit. Men mod hold der godt defensivt organiseret, kræver det dog at man er spilmæssigt overlegne, hvis man skal splitte forsvarene ad med denne spillestil.

Hvis vi nu begyndte at spille som Juventus gjorde, da de vandt deres første Champions League-mesterskab under træner Lippi, hvor de netop spillede 4-3-3, ville det jo heller ikke ligefrem ødelægge underholdningen. På det tidspunkt havde de også er fysisk stærk 3-mands midtbane, der - efter at havde erobret bolden - hurtigt spillende den frem til de 3 frontløbere. Når de angreb, spillede de den enten hurtigt op langs jorden, eller brugte en af frontløberne som "targetman" så han kunne spille den kort tilbage til en af folkene der kom fra andet geled. Jeg ser noget af det samme i den måde Kent Karlson vil spille i denne sæson. Den fysiske midtbane er allerede omtalt, og Todi bruges ofte som "targetman" når vi ikke lige kan få kombinationerne til at flyde.

Juventus vandt som bekendt Champions League med denne stil, så hvad kan det ikke blive til for FC. Med lidt held kan vi let komme langt i Cup-winners-cup, der lider lidt af at de to bedste hold fra de store turneringer kommer i Champions League. Hvis vi kan vinde de to første runder, er vi i forårets kvartfinaler og, som Michael Laudrup sagde under VM: "Så kan alt jo ske". Man har jo lov til at drømme.

Fusionsnipserne