Lederen

Lidt video + lidt selvtilfredshed (8/1/98)
Her i dagene efter nytår har skrivende fusionsnipser haft en lille personlig glæde. Han har lånt et videobånd, iøvrigt af en anden fusionsnipser. Det har givet et par kærlige gensyn med efterårssæsonens 4-1 sejr over Brøndby. Gensyn der stinker af nostalgi og behagelige minder. Hin august-fredagaften rangerer i nipserens lille hoved helt på højde med det danske europamesterskab i 1992. Ligesom den mere end tåler sammenligning med mere personlige glæder, som barndommens første legoklodser, første teenageforelskelse, første job efter endt tortur i uddannelsessystemet og så videre. Det skal lige understreges, at nipseren faktisk ikke har set kampen igen siden denne uforglemmelige aften. Der har kun været hukommelsen at dvæle ved, jubelen på banen, jubelen på tribunen, og jubelen i byen senere på aftenen. Ja, selv en afsikret colt-revolver på tindingen kunne ikke have rystet nipseren dengang. På denne fredag aften, den 22. August. Og i dagene derefter!

Men dette videobånd har også sat et par andre ting i gang. Et par perspektiverende tanker, kunne man pompøst kalde dem. Her i vinterpausen har der - de gode fantraditioner tro - været bunker af spekulationer om hvilke spillere, der nu skal indkøbes til det kommende forår. Især nu i lyset af de mange millioner, som børsintroduktionen gav i FC-kassen. Der har allerede været mange emner på banen, seriøse som useriøse, angrebet skal forstærkes, forsvaret forstærkes, og misforstå ikke, diskussioner som disse er altid interessante. Vi har selv livligt, her fra fusionsnipserne, deltaget. De er - så at sige - en af de evige kilder til sammenhørighed os fans imellem. Et tilbagevendende ritual som ligesom holder tingene i gang her i de mere døde perioder. Fra klubbens side har man været ude med følehornene, sidst i december kørte en længere kort nyt-føljeton omkring Thomas Thorninger, som dog endte op i ingenting. Thorninger selv mente vist ikke sagerne helt alvorligt. For en uge siden præsenterede man så to nye navne. To unge talenter, Martin Larsen indkøbt i Svendborg og målmanden Kenneth Jørgensen fra FB. Ikke meget, vil nogle sige, stadig i lyset af børsmillionerne. Næ, der forventes ligesom lidt mere nu. Og så er det at fusionsnipseren sidder der foran sit TV, med videobåndet snurrende i maskinen, og tænker: jamen, for fanden da. Samtlige spillere som spillede den uforglemmelige kamp i august, og som diskede op med forrygende fodbold det meste af efteråret, ja, de findes stadig i vores nuværende spillertrup. De er der allesammen. Goldbæk, Peter Nielsen, Falchen, Karim… og så selvfølgelig Todi Jónsson. Ham med kattepoten, ham med lobbet der sendte Mogens Krogh på glatis som en anden vestjysk skidespræller. Vi er ikke ligefrem blevet svækket på nogle fronter. Ganske vidst er Sestan rejst til Spanien, men han dukkede først op som redningsplanke i de allersidste efterårskampe. I den "gyldne" periode i august-september var han langt fra førsteholdet. Al ære til Sestans flotte indsats i Europa Cuppen og hans to kasser i Ikast, men hvis vi forestiller os den hypotetiske tanke, at Todi havde været skadesfri hele efteråret, så er det nok spørgsmålet om han var kommet meget længere end reservebænken. Kigger vi endvidere frem mod foråret, så tyder alle lægebulletinerne nu på, at netop Todi skulle blive helt klar igen. Altså vil det være muligt, som minimum og selvfølgelig hvis nye skader undgås, at vi den 15. marts - når verden igen ruller for alvor - mod AB inde i Parken kan stille med nøjagtig det hold, som spillede den aften i august. Og så kan det vel for fanden da heller ikke gå helt galt. For den aften og månederne omkring var vi suverænt Danmarks bedste hold!

I bund og grund er det mådehold som Østergaard & Co udviser på indkøbsfronten måske ikke så slemt endda. Efter sådan en lille tur ved videomaskinen drister fusionsnipseren sig, i ren kådhed, ligefrem til at kalde den yderst fornuftig. De to unge nytilkomne er en investering i fremtiden, deres FC-tid vil komme. For Martin Larsens vedkommende måske allerede i løbet af foråret. Og vi har jo allerede masser af glimrende spillere, et hold der over en længere periode har bevist at de kan spille røven ud af bukserne. Et hold der også er godt nok til at vinde DM og hvorfor ikke "The Double". En eller anden dyrt indkøbt superstjerne er ingen garanti for succes, FC-historien kan fortælle om mange nye spillere - med store forventninger på sig - som er faldet totalt igennem, når den hvide trøje er trukket over hovedet. Så lad os bare afvente… og dvæle ved nogle flere video-flashbacks fra efteråret. De varmer kolossalt i disse kolde måneder.

Fusionsnipserne