Lederen

Efterårssæsonen 1997, set gennem Fusionsnipsernes briller (30/12/97)

1. Karim Zaza, 26 kampe i efteråret, 0 mål i efteråret, Fusionsnipsernes vurdering (gennemsnit af karakterer fra kampreferaterne): 6,1
Ved sæsonstarten lå det til, at Zaza gennem sine få, men flotte optrædener som reserve for Antti Niemi i foråret, skulle have lov til at starte som førstemålmand, selvom klubben havde skaffet sig en god reserve i Henrik Zarp fra Roskilde. Zazas præstationer gjorde det imidlertid ikke aktuelt at give Zarp chancen, og i løbet af efteråret formåede Zaza endog at blive sat i forbindelse med landsholdet af dettes træner, Bo Johansson. Hans flotte efterår afspejles i truppens tredjehøjeste gennemsnitskarakter for præstationerne, som vi har vurderet dem her på Fusionsnipserne. Zazas præstation i pokalkampen mod Glostrup var måske årets største, men i Europa Cup-kampene viste han også en ro, der er usædvanlig for en målmand i hans alder.

2. Martin Nielsen, 13 kampe, 0 mål, Fusionsnipsernes vurdering: 5,9
Martin Nielsen var fra efterårets start ikke udset til at spille nogen stor rolle på holdet. Morten Falchs præstationer i foråret havde frataget Nielsen pladsen som sweeper. Faktisk blev han lovet at kunne forlade klubben kvit og frit, og selvom han ikke satte andre krav, end at hans nye klub skulle have mindst superligastatus, lykkedes det ham ikke at skifte. Det er vi mange, der er glade for nu. I efteråret beviste Nielsen, at han også kan spille en god defensiv midtbane, og hans sæsonafslutning med især hjemmepokalkampen mod AGF og kampen ude mod Ikast beviste, at han har et potentiale, som han tidligere har haft vanskeligt ved at indfri i FC København. Måske kommer det til foråret?

3. Diego Tur, 24 kampe, 4 mål, Fusionsnipsernes vurdering: 5,3
Diego Tur fik et for ham usædvanlig konstant efterår, hvor han spillede stort set alle kampe, og ikke var nær så plaget af skader, som det tidligere har været tilfældet. Og når han er skadesfri ved man, han er en af superligaens bedste i forsvaret. Samtidig manifesterede hans målfarlighed sig, og han fik scoret 4 vigtige mål for klubben. Hvis Tur fortsætter sin udvikling, er det ikke ham, det skal gøre sig fortjent til at spille for FC København, men FC København, som skal gøre sig fortjent til at beholde ham. Afslutningen af efteråret var dog ikke så flot som starten.

4. Morten Falch, 11 kampe (2 ub - d.v.s. kampe, hvor han har spillet så lidt, at man ikke har kunnet bedømme ham), 2 mål, Fusionsnipsernes vurdering: 5,8
Morten Falch fik delvis ødelagt sit efterår af skader, men var alligevel i stand til at gøre det klart, at han bør være fast mand på holdet, når han er klar. Som Tur har han åbenlyse offensive kvaliteter, og han fik to scoringer på samvittigheden i efteråret. Bedst huskes vist hans 2-0-mål mod Brøndby umiddelbart efter Peter Nielsens føringsmål. Trods sine få kampe i år er han at finde i ligalandsholdstruppen.

5. Lars Højer Nielsen, 20 kampe (1 ub), 4 mål, Fusionsnipsernes vurdering: 5,6
Lars Højer Nielsens speciale, frisparkene, gav ham også i efteråret scoringer. Man glædes og overraskes gang på gang, når han skal sparke, og så har han efterhånden udviklet sig til en rigtig god højrekantsspiller. Efter at have brændt et straffespark i pokalkampen mod Glostrup blev han dog pillet af som første straffesparksskytte, og selvom klubben har haft problemer med at omsætte flere straffespark i scoringer, har han ikke fået den titel tilbage. Det er synd for ham, men mest for FC København, for Højer har et fantastisk flot scoringsgennemsnit på straffespark. Slutningen af efteråret bragte dog problemer med ryggen - igen - og Højer er stadig tvivlsom til sæsonpremieren i midten af marts.

6. Carsten Hemmingsen, 24 kampe, 3 mål, Fusionsnipsernes vurdering: 5,5
Hemmingsen, der - lidt hårdt sagt - blev fundet blandt OBs uønskede elementer for et par år siden, har nu udviklet sig til - måske - nøglen til FC Københavns succes. Med den meget offensive centrale midtbane med Peter Nielsen og Bjarne Goldbæk, står Hemmingsen nu med en stor del af det defensive slæb. Det har han dog vist at kunne klare, eksemplificeret i de statistikker, Fusionsnipserne bragte fra FC København - Brøndby og FC København - Ararat Jerevan. Hemmingsens kæmpende stil har gjort ham populær hos tilhængerne, og klubben har forstået at forlænge med ham, så vi er sikret dette store aktiv flere år frem.

7. Bjarne Goldbæk, 26 kampe, 5 mål, Fusionsnipsernes vurdering: 6,6
Goldbæk var FC Københavns - og måske superligaens - bedste spiller i efteråret. Man kan ikke takke Kent Karlsson nok for at give plads til både Goldbæk og Peter Nielsen på holdet. Han har spillet alle kampe i efteråret, og ikke i en eneste har vi givet ham under "middel" i karakter. Nu gælder det om at overbevise Goldbæk om, at hans sportslige ambitioner kan opfyldes her i klubben, og det har nok været betydelig sjovere for ham i efteråret, end hvis han havde skiftet til Venezia i sommerpausen.

8. Iørn Uldbjerg, 8 kampe (6 ub), 0 mål, Fusionsnipsernes vurdering: 5,0
I foråret var Uldbjerg genstand for en lille styrkeprøve mellem FC Københavns ledelse og klubbens tilhængere. Formodentlig især p.g.a. presset fra sidstnævnte endte det med, at Ulle fortsat var at finde hos os. Han startede dog sæsonen som skadet, og formåede aldrig rigtig at komme ind på holdet i efteråret. Af de 8 kampe, han fik, var han kun i 2 længe nok på banen, til at vi mente at kunne give ham karakter. Det bliver spændende at følge Ulles bestræbelser i foråret og se, om han igen kan blive fast mand på holdet.

9. David Nielsen, 24 kampe (1 ub), 8 mål, Fusionsnipsernes vurdering: 5,4
David Nielsen fik i efteråret placeret sig centralt på holdet, efter et lidt svingende forår. Han har stadig en del misbrugte chancer, men 8 mål i 24 kampe er det vist længe siden, nogen angriber har lavet i FC København. Han har sin force i kontraspil, hvor hans fart efter de første par meter gør ham uhyggelig for ethvert hold i superligaen. Det tætte spil har dog aldrig været hans livret, men her har vi jo andre angribere (især Jónsson og Cliford), der kan tage over. Hvis David Nielsen kan score på de ekstra chancer, der endnu ikke har givet mål, og hvis holdet fortsætter sit flotte spil, er det ikke urealistisk at Davids målgennemsnit i foråret nærmer sig 1 pr. kamp.

10. Peter Nielsen, 24 kampe, 4 mål, Fusionsnipsernes vurdering: 5,8
Det er for FCKs tilhængere svært at vænne sig til en spiller som Peter Nielsen: Han spiller næsten hver kamp, spiller godt, scorer, laver masser af dejlige afleveringer, bliver landsholdsaktuel, og - og her kommer det særsynte - skifter næsten helt sikkert ikke til udlandet. Hans fornemme efterår har bevist hans gode evner som spilfordeler, mens vi her på Fusionsnipserne er blevet overrasket over hans store defensive kvaliteter.

11. Kenneth Jensen, 3 kampe (1 ub), 0 mål, Fusionsnipsernes vurdering: 4,5
Blev købt fra B1909 i efteråret, da skadeslisten var længst. Han har endnu kun fået 3 kampe, hvor han endnu ikke er slået til.

12. Todi Jónsson, 8 kampe, 5 mål, Fusionsnipsernes vurdering: 5,8
Vel nok FC Københavns bedste tekniker efter Martin Johansens overgang til Coventry i sommerpausen: Hvem må ikke overgive sig, når man følger Jónssons mål mod Brøndby i Parken? Desværre er Jónsson ofte skadet, og iøvrigt også landsholdsspiller og derfor fraværende, så hans ambition for foråret må være at få spillet flere kampe, men derudover gøre det, som hidtil.

13. Henrik Larsen, 26 kampe, 3 mål, Fusionsnipsernes vurdering: 5,6
Larsen har nu cementeret sig som anfører. Samtidig har han fået fornøjelsen af at overtage FC Københavns traditionelt set ømme punkt, venstre midtbane. Der er ingen tvivl om, at Larsen - selvom han har haft et godt efterår - havde spillet bedre centralt på midtbanen, men her er overfyldt i forvejen, hvilket Lars Højer Nielsen jo også har måtte anerkende. Til tider kan man dog godt savne en lidt mindre snakkende mand på banen, og det gælder især kommunikationen med de danske dommere, som yderst sjældent kan påvirkes til at dømme til FCKs fordel, snarere tvært imod.

14. Morten Nielsen, 14 kampe (4 ub), 2 mål, Fusionsnipsernes vurdering: 5,4
Om Morten Nielsen kan vi gentage, hvad vi har skrevet så mange gange: Når den mand får en længere periode uden skader, bliver han stor. Efteråret blev dog endnu en halvspildt sæson for ham, selvom han dog fik 14 kampe, med to mål som kronen på værket.

16. Carsten V. Jensen, 25 kampe (3 ub), 0 mål, Fusionsnipsernes vurdering: 5,5
Carsten V. Jensen var endnu en gang værdifuld som en spiller, der selvfølgelig helst vil spille fra start, men som alligevel tager indskiftningsrollen positivt. Han er værdifuld som vores vel nok eneste rigtige venstre midtbane, og skrivende fusionsnipser mener ikke at kunne huske en tilsvarende flot serie, som Carsten V. spillede i efteråret. Som fast mand var hans spil formodentlig blevet endnu et nøk bedre, og hvis rygterne om, at hans kontrakt løber ud her til nytår er sande, er det bare med at overtale ham til at tage et år mere i hvidt.

17. Michael Mio Nielsen, 26 kampe, 0 mål, Fusionsnipsernes vurdering: 5,0
Sammen med Hemmingsen er Michael Mio Nielsen den mest defensivt orienterede spiller på holdet. I modsætning til resten af forsvaret er Mio klar hver gang, og hvis han ligger ned, er man ikke i tvivl om, at han kommer på benene igen. Hans efterhånden fremskredne alder bør ikke ligge ham til last, og hvis han stadig er god nok til at komme på holdet, bør man fortsat satse på Mio. Hans forholdsvis lave karaktergennemsnit er dels resultat af nogle store forsvarsfejl, som efteråret også bragte, men nok også den mindre spektakulære rolle, han spiller på holdet.

18. Stefan K. Hansen, 18 kampe (10 ub), 4 mål, Fusionsnipsernes vurdering: 5,0
I sommers kom Stefan K. tilbage fra et succesrigt ophold i Fremad Amager; nu skulle det være. Efteråret blev hans længe ventede gennembrud som superligaspiller, og hvor mange 18-årige har spillet 18 ud af 26 mulige kampe for sit superligahold. Hans største kamp i efteråret, og formodetlig også i karrieren, var udekampen i Lyngby, hvor han på knap 20 minutter scorede tre gange. De 18 kampe omfattede dog 10, hvor hans deltagelse ikke var stor.

20. Henrik Zarp, 0 kampe, 0 mål, Fusionsnipsernes vurdering: ikke spillet
Zarp skiftede som nævnt til klubben fra Roskilde. Fusionsnipserne fulgte ham kun een gang, i en danmarksseriekamp mod Brøndby II, hvor Zarp ikke fik det store at arbejde med. Derfor kan vi kun holde os til de rosende beskrivelser, der faldt ved Zarps ansættelse.

21. Clement Cliford, 7 kampe (3 ub), 3 mål, Fusionsnipsernes vurdering: 6,5
"Hvem er Clement Cliffort" spurgte man sig om i sommerpausen, bl.a. på mailinglisten. De, der havde hukommelsen i orden, kunne huske noget om VM i strandfodbold, og lejemål til Hvidovre, men det ændrede Cliford hurtigt på. I sin fantastiske sæsonstart fik vi præsenteret denne dejlige fodboldspiller, og det førte til udtagelse til ungdomslandsholdet. Da han for alvor skulle bevise sit værd, i kampen mod Brøndby, endte det dog traumatisk med en skade efter kun 4 minutters spil. Først til slut i efteråret kom Cliford igen, men mon ikke han kommer til at spille en rolle i foråret også? Han har truppens næsthøjeste gennemsnitlige vurdering for efterårssæsonen.

22. Jacob Svinggaard, 0 kampe, 0 mål, Fusionsnipsernes vurdering: ikke spillet
Jacob Svingaard har efterhånden været skadet i over et år efter sin flotte indtræden i FC Københavns trup. Han har flere gange været på nippet til at blive erklæret fodboldindvalid, men har selv forsøgt at vende tilbage til topfodbold. Seneste bulletiner går på, at han søger at blive klar til forårssæsonen.

23. Kim Madsen, 0 kampe, 0 mål, Fusionsnipsernes vurdering: ikke spillet
Kim Madsen har i efterårssæsonen spillet med stor succes i Køge. Her har han spillet venstreforsvarer, og gjort det så godt, at det har ført en U-landsholdsudtagelse med sig. Han vender efter planen tilbage til FC København til foråret, og det bliver spændende at følge den snart 20-årige spiller.

24. Claus Nielsen, 0 kampe, 0 mål, Fusionsnipsernes vurdering: ikke spillet
Claus Nielsen har også befundet sig på FC Københavns skadesliste i efteråret, og har derfor ikke spillet. Han har spillet superliga i længere tid end de andre unge FCK-spillere.

25. Aki Hyryläinen, 5 kampe (3 ub), 0 mål, Fusionsnipsernes vurdering: 4,5
Hyryläinen kom fra HJK i Helsingfors på Karsten Aabrinks foranledning. Da han blev købt - eller rettere bestilt - i sensommeren 1996 var han stærkt savnet, men forsvaret er blevet stærkere siden, og Aki Hyryläinen har haft svært ved at tilspille sig en fast plads. Han bruges dog tit, når en føring skal forsvares, hvor han er en god mand at sætte ind.

26. Mate Sestan, 14 kampe (4 ub), 3 mål, Fusionsnipsernes vurdering: 5,7
Mate Sestans målrettede spil har været kendt længe, men store dele af 1997 er for ham foregået på Frederiksberg Stadion på andetholdet. I slutningen af sæsonen kom Sestan dog igen, og spillede især nogle gode kampe i hjemmekampen mod Betis og ude mod Ikast, hvor han endelig fik scoret. Netop som han havde fundet tilbage i formen blev han dog afhændet til den spanske andendivisionsklub Levante.

Kent Karlsson, træner
Karlsson har som den første siden Benny Johansen fået sat rigtig skik på FC København. Han er en træner, der har et offensivt udgangspunkt, og han har i det hele taget fungeret under hensyn til klubbens ånd og traditioner. Ud over at være en dygtig træner, er han fair, sympatisk og dygtig til at håndtere pressen. Kort sagt har han endnu været en stor, positiv oplevelse, men han har heller ikke været ude i sin første FCK-krise endnu.

Fusionsnipserne