Statistik er utaknemmeligt: Vi får nu 64 point, hvilket er lig med sølvmedaljer!!! (25/9/97)
Da sæsonen startede forudsagde vi, at vi ville få 61 point og vinde sølv (Leder af 9/7-97). Efter fire runder, som var forløbet bedre end forventet, var prognosen steget til 67 point (Leder af 9/9-97). Efter ottende spillerunde sagde prognosen 70 point og guld!
Så sker det! Pointtab mod Århus Fremad i Parken! Sølle et point mod et hold, som vi forventede ni point i mod! Konsekvensen af dette pointtab er katastrofal! Da det er første og eneste kamp mod Århus Fremad forplanter dette magre resultat sig til hele prognosen. I stedet for ni point, kan vi nu statistisk set kun forvente samlet 3 point i de tre kampe. Kan en kamp udgøre en statistik? Nej, egentlig ikke, men for at bibeholde vores nogenlunde neutrale øjne lader vi den gøre det. Prognosemæssigt tabte vi ikke to point mod Århus Fremad, men tre gange to point eller seks point.
Nuværende prognose forudser 64 point; egentlig bedre end ved sæsonstarten, men alligevel et resultat der giver en bitter smag i munden. For en uge side - for en kamp siden sagde prognosen 70 point. Det er vist, som vi nævnte i første prognose noget med gyngerne og karrusellerne!
I nedenstående tabel kan man se, at vi på nuværende tidspunkt statistisk set vil få atten sejre (12 endnu), 10 uafgjorte (7 endnu) og 5 nederlag (gud forbyde det!)

De blå tal symboliserer de kampe der er spillet, de sorte tal er forventede sejre, de grønne tal er forventede uafgjorte og de røde tal er forventede nederlag. Yderlig forklaring til tabellen kan findes i tidligere ledere.
Vi havde i sidste leder tjent 6 point mere end forventet. Det skyldes, at vi hjemme vandt over Vejle; en kamp vi statistisk set skulle have tabt (+3 point), at vi vandt ude mod AGF, hvor vi kun kunne forvente uafgjort (+2), at vi vandt over Aab, så den samlede pointhøst mod dem nu estimeres til 7 point (+1).
Sejren over Brøndby gav yderligere to point, som vi desværre tabte igen ved det uafgjorte resultat mod AB. Kampen mod Ikast gav et ekstra point og senere "tjente" vi to point med sejren i Lyngby.
Før kampen mod Århus Fremad havde vi således "tjent" 11 point og "tabt" to point; i alt en gevinst i forhold til det oprindelige på ni point. Det uafgjorte resultat mod Århus Fremad kostede så som tidligere nævnt, skes point, så vi på nuværende tidspunkt stadig er tre point over udgangspunktet.
Figuren herunder viser hvordan vi prognosemæssigt bevæger os omkring den gul(d)e streg som symboliserer guldmedaljer til FCK.

Reviderede kommentarer:
Brøndby vinder ikke over os igen. Vi spiller uafgjort i Parken og vinder i Brøndby.
Vi vinder de to kampe mod AB (dem med Danmarks bedste træner).
Vi deler pænt med OB, Lyngby, og Silkeborg
To sejre og en uafgjort mod Aab og Vejle
To sejre (og et nederlag) over Herfølge, og AGF
Vi får tre uafgjorte kampe mod Århus Fremad
En sejr i Parken mod Ikast og uafgjort på udebane
Vi kan altså se frem til endnu 12 sejre samt 7 uafgjorte og 5 nederlag, hvis ovenstående holder, men er der nogen der stadig tror på, at vi taber i Parken til Lyngby og Herfølge!!.

Tabellen vil blive opdateret her på Fusionsnipsernes hjemmeside gennem sæsonen.

Fusionsnipserne


Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1998
Sidste rettelse: 20. april 1998.