Lederen

FORSVARSSYSTEMER (24/11/97)
Forsvaret i FC København ser i sin ideelle formation ud, som FC Københavns forsvar har gjort det gennem stort set alle fem år. Der er en sweeper og to backs, som udfylder rollen som markører.
Man kan sammenligne FCKs 3-mands forsvarsmodel med en af de, der nyder størst tiltro for tiden, det flade firebackforsvar. I sin rendyrkede version spilles i firebackkæden zoneforsvar, d.v.s. spillernes pladser er i høj grad bestemt af, hvor på banen de selv skal være, og ikke af hvilken mand, de skal markere. Systemet hænger naturligvis sammen med midtbanens spil, og det kræver meget løbestærke spillere, da princippet er hurtigt at omstille sig fra angreb til forsvar, til tider med en bred midtbane på 5 mand, som stormer frem, når kontrachancen byder sig. Da nogle af de største chancer byder sig ved kontra, har disse hold intet imod at sparke lange bolde frem til modstandernes forsvar, hvorved man enten skaber en større chance til sig selv, eller give dem mulighed for at bygge langsomt op bagfra med fare for boldtab.

SPILOPGAVER FOR SWEEPER OG DEFENSIV MIDTBANE

Hos FCK har sweeperen (oftest Morten Falch) som nævnt flere opgaver, hvoraf en ikke uvæsentlig er at støde med frem, for at slå modstandernes opspil i stykker, og “fange dem på det forkerte ben” ved at starte et angreb, mens modstanderne er ved at søge fremad på banen. Som det fremgår af vores kampstatistik fra kampene FC København - Brøndby og FC København - Ararat Jerevan, var det primært forsvar og den defensive midtbane, der var bolderobrere. Udgangspunktet for et farlig kontraangreb, som FC København efterhånden har lært at inddrage i sit repertoire, er som nævnt ofte, at modstanderholdet "står" dårligt, og det kan udnyttes hvis forsvarsspillerne og den defensive midtbane (i FCK personificeret ved Carsten Hemmingsen) evner at lægge de gode afleveringer, især over lang afstand. Det betyder også, at sweeperen må skabe en god kommunikation med den defensive midtbane (Hemmingsen), der når sweeperen støder frem, skal falde tilbage for at dække det hul, der derved opstår i centerforsvaret. Ikke sjældent er det set at et 3-mands forsvar bliver fanget af deres eget våben når modstanderen erobrer bolden, mens de er på vej frem. Da forsvaret således let kommer i undertalssituationer, er det også meget afhængig af, at midtbanen ikke taber for mange bolde (specielt ved upræcise tværafleveringer), og at den defensive midtbane ikke svigter sine markeringer af modstandernes forreste midtbanespillere og angribere.
Den defensive midtbane i FC København kan godt karakteriseres som en højt placeret stopper, men med et langt større arbejdsområde, og med en væsentlig opgave i at samle løse bolde op fra egen midtbane. Denne spiller skal gerne være af en robust karakter, og -med fare for at blive stævnet af fairplay rådet - må også gerne sætte sig i respekt hos modstanderne med alle midler. Derfor bruger FCK netop Hemmingsen til denne opgave. Andre gode eksempler er Desailly fra AC Milan eller Deschamps fra Juventus.
I centerforsvaret står sweeperen så med problemet at skulle holde luften ren, samtidig med at han også skal kunne tackle. I firemandsforsvaret ser man ofte, at en af de centrale forsvarere er specialist i hovedspillet (Dan Eggen, Marc Rieper), og de andre så tager sig af de mere jordnære trusler. En enlig sweeper skal både være god i hovedspillet (Falch: 190 cm), og kunne tackle, og er så ofte nødt til også at kunne runde en mand, før han kan komme ordentligt af med bolden. Dette stiller ikke alene store krav til sweeperen, men også til at keeper kan klare sig i nærkampe med modstandernes angribere, da han sjældent har sine forsvarere til at støtte sig. Dette så man volde store problemer for Karim Zaza i hans første kampe. Michael Mio, der dengang havde rollen som sweeper, måtte tit følge Zaza helt til dørs, for at der ikke skulle ske uheld. Rutinen og Ole Qvist har dog ændret dette, så vi nu ser en stabil og stærk keeper, der kun kan blive bedre med rutinen.

FC KØBENHAVNS BEMANDING PÅ SWEEPERPLADSEN

FC Københavns tremandsforsvar ledes af sweeperen, som qva sin tilbagetrukne, centrale position besidder det fornødne overblik. Denne rolle har gennem tiderne været besat af folk som Kenneth Wegner, Michael Mio Nielsen, Christian Lønstrup og Martin Nielsen. Uden at træde for meget i det, kan man vist fastslå at Martin Nielsen aldrig rigtig kom til at fungere på pladsen, da den var hans i efteråret 1996. Det banede vejen til en af Kim Brinks rigtig gode opfindelser: Morten Falch, som havde spillet i klubben i lang tid og havde ført en omflakkende tilværelse på holdet uden den store succes til følge, blev trukket ned på posten, hvor han øjeblikkelig hævede sit niveau til landsholdklasse. Hans sweeperspil opfylder som bedst ethvert ønske, man måtte have til denne plads: Evnen til at rydde op bag forsvaret samt evnen - og trænerens tilladelse - til at skabe overtalssituationer ved at rykke med frem. Landsholdet må komme på tale, når han bliver lidt mere rutineret og ikke fristes til at lave smarte manøvrer, når det ikke er nødvendigt.
Desværre har Morten Falch en tendens til at gå i stykker, og så må førstevalget gå til førnævnte Martin Nielsen. Han besidder ikke Falch’ens offensive styrke, men er til gengæld stærk i mand til mand situationer, og både kan og tør tackle inde i feltet, uden alt for katastrofale følger. Martin Nielsen kan også erstatte Hemmingsen på den defensive midtbane. Endelig kan Michael Mio Nielsen også spille sweeper med stor autoritet.

SPILOPGAVER FOR BACKS

Backpladserne har en ligeså flydende opgave som sweeperen. I det defensive skal de markere sin mand, samtidig med at de lukker af for modstandernes fløjspillere. I det offensive skal de kunne overlappe på fløjen, og være klar til at gå til baglinien for at lægge bolden ind i feltet.
De styres primært af sweeperen, men skal også arbejde sammen med deres egen fløj - i FC København typisk kantspillerne Lars Højer Nielsen i højre side og Henrik Larsen i venstre. Fløjspillerne skal de hjælpe frem ad banen, og fløjene skal overtage deres fløjmarkering, hvis de i forsvarssituationer bliver trukket ind mod eget felt.
En god back skal ikke alene kunne løbe en mand op og tackle ham, men også have overblikket, teknikken til at gå med i fløjspillet, og kunne slå en præcis aflevering ind i feltet. I normale angrebssituationer, hvor modstanderne har placeret sig i forsvarende formation, kan backs med offensive kvaliteter bidrage til at skabe bredde i spillet, da de inddrages i overlaps-overtalssituationer på fløjene og dermed bryde igennem. Hvis denne del ikke fungerer, kan det spilstyrende hold nemt forfalde til en håndboldagtig opstilling med tværpasninger fra mand til mand, der står i en halvcirkel omkring modstanderholdet, evt. garneret med "indspil til stregen".
Desværre ser man tit at det enten er de defensive eller de offensive kvaliteter, der er i hovedsædet. Diego Tur er dog en af de spillere, der er født til at spille back. Af andre eksempler på backs kan nævnes Carl Åge Præst (Juve i 50’erne), Maldini fra AC Milan, John Sivebæk eller Jan Heinze på landsholdet.

FC KØBENHAVNS BEMANDING PÅ BACKSPLADSERNE

Backpladserne har Diego Tur som førstevalg. Tur er i stand til både at afdrible en mand og målrettet søge mod afslutning eller chancer. Han er hurtig, markeringsstærk og har teknik. En rigtig FCK’er fristes man til at sige, og med lidt mere rutine bliver han også moden til landsholdet. Han kan spille på begge kanter, men ser da bedst ud, når han sætter signaturen på venstre side.
En række andre spillere står lige i kampen om den anden plads. Igen bestemmes det af, hvad man vil satse på, defensiven eller offensiven.
Mio er en rutineret spiller, der kan spille alle de defensive poster, og han har ofte udfyldt backpladsen med held. Desværre er han ved at blive en ældre herre, og det ses på hurtigheden. Han har primært sin styrke i defensiven.
En anden ældre nyser er Carsten Vagn. Han har både offensive og defensive kvaliteter, men desværre på det sidste ikke altid samtidigt. Han viser dog altid en kampvilje der vinder meget for ham. Carsten V. Jensen har fremdriften og - hvad FC København i høj grad mangler - gode skudevner med begge ben. Han er en spiller, som man ofte forlader Parken med et dårligt indtryk af. Hvis man så sætter sig hjem, ser kampen igen og lægger mærke til, hvem der egentlig erobrede bolde o.s.v., så fremstår han som en af de absolut bedste FCKere.
Iørn Uldbjerg har før været brugt som venstre back, og ikke uden succes. Han er overvejende midtbanespiller, og halter lidt efter i det defensive arbejde, men er en evig arbejdshest, der er god til det offensive fløjspil, og så har han et velplaceret skud.
Aki Hyryläinen er en stor, tung spiller. Han egner sig egentlig bedst som stopper foran en sweeper, og burde kunne erstatte Hemmingsen blot mere defensivt. Han har spillet backpladserne, men mangler teknik og har primært sin styrke i luften. Hyryläinen er god at sætte ind, når en føring blot skal køres hjem.
Sidste mand er Morten Nielsen. Manden kan spille alle pladser, bare det er på kanten. Han er hurtig og afleveringsstærk, men lider nok under sin egen alsidighed: Han kan ikke gøre det ud for en “rigtig” back og bliver i øvrigt flyttet meget rundt på holdet (når han er skadesfri). Den manglende kontinuitet kan ikke undgå at påvirke hans spil negativt.
Endelig er der ungdommen. Claus Nielsen, som har været skadet i lange perioder, har man ikke set meget til på FCK-holdet, og den til Køge udlejede Kim Madsen, som har spillet i forsvaret på ungdomslandsholdet, har endnu sin debut til gode. Det er som nævnt sparsomt med optrædener for begge, og manglende rutine er farligt hos forsvarere.
I bedste opstilling bruger FC for øjeblikket Diego Tur og Michael Mio Nielsen, men med Carsten V. Jensen og Aki Hyryläinen som alternativer. Blandt disse har FC spillere, som sammenlignet med et typisk superligahold har sine største kvaliteter i offensiven. Disse kræfter er primært Diego Tur, men også Carsten V. Jensen og Morten Nielsen.

SKAL TRUPPEN FORSTÆRKES MED INDKØB ELLER UNGDOMSSPILLERE?

På sigt kan en type som Kim Madsen gå hen og blive et bud på en plads i forsvaret, men der er meget, som en 18-årig skal lære, hvis han ikke skal blive snøret i superligaen. Det må være på tide, at der bliver set efter forstærkninger til forsvaret. En højre back, som kunne ryge ind i et forsvar med Diego på venstre kanten og med Falchen som sweeper. Danmark byder i øjeblikket ikke på realistiske løsninger. Det skulle lige være Christian Duus, men han er nok ikke til salg. Men med ca. 80 mill. i hånden fra de nye aktier kan man også tillade sig at vende sig mod udlandet.
En spiller som Oleg Luhzny fra Dinamo Kiev ville pynte, og burde være til at købe for en 8-10 millioner. Det er nok beløb i den størrelsesorden man skal lægge på bordet, hvis man vil holde de fine intentioner om at blive et af Skandinaviens førende hold, og sætte sit præg på Europa. Forsvaret er det fundament et fodboldhold bygger på. Og hvis man vil spille offensiv- seværdig bold, må man have et solidt forsvar, med folk der også har tekniken i orden og kan deltage i det fremadrettede spil.