Herfølgepølsen - en søgen efter stemning

af Peter B. Jensen

Så oprandt dagen eller den kolde oktoberaftenstund, hvor topbraget mellem Herfølge og AB skulle finde sted. Iført de Jens Lyn'ere (lange uldne underbukser), et par varme trøjer og den dovne medkommentator, drog vi fra vore parkeringssted, hvor et udbredt lokalt kendskab afholder een fra at benytte parkeringsfaciliteterne ved siden af stadion, ned til den nys opførte endetribune. Her indtraf den første positive overraskelse, der var kø for at komme ind på stadion, hvilket ikke er hverdagskost på disse kanter. Deres indsendte rapporter ønskede kontrolløren tillykke med det flotte fremmøde, hvilket blot afstedkom en noget syrlig mine - folk nu om dage bryder sig ikke længere om at have travlt, det trækker som regel ned på humøret. Til indsendtes endnu større forbavlselse, så var det faktisk et problem at finde ledige pladser på endetribunen - surprise surprise!!!

Udsynet var næsten i top, hvis man lige ser bort fra en mast med et sæt højttalere, der lignede et levn fra Halsskov færgehavn. Nede foran tribunen var der en livlig trafik, og stemning mindede i lige så høj grad om et kræmmermarked eller en byfest, som en fodbold(s)kamp. Som et kuriosum vaklede der en personnage iklædt FCKs farver med en Goldbæk trøje, der dog var overklæbet med en Herfølge streamer - egentlig en pudsig optræden.

Deres indsendte og medkommentator var nu klar til kampen skulle starte, og til begges store skræk opdagede vi, at kampens dommer eller opmand var udset til at være Jan Hald. Som hovedparten af den øvrige dommerstand, har også han i dette efterår gjort en mindre heldig figur, og man indstillede sig på det værste. Kampen blev sat igang, men hverken spillets kvalitet eller selve begivenhederne på banen vil Deres indsendte gå i dybere detaljer med. Enkelte ting vil jeg dog fremhæve: Herfølge lever meget højt på et velspillende centerforsvar, hvor især Henrik Lykke optræder med en sådan autoritet, at man egentlig ærgrer sig over, at FCK skilte sig af med ham. Nå både han og Steven Lüstu kom på overarbejde grundet Herfølges backs ligefrem udmærkede sig med konstant at komme på mellemhånd. Hos AB skulle Peter Rasmussen udmærke sig som kampens bedste spiller.

Nu kan man selvfølgelig undskylde, at det rodede spil på banen ikke ligefrem befordrede til vild stemning på tribunerne, men Hærfuglenes, lokalt benævnt som Burhønsene, heppekor var svært at høre blandt det øvrige lidt mumlende publikum. ABs fans havde placeret sig i modsatte ende, der var egentlig flere i Herfølge end, hvad vi så i forårets sidste kamp i Parken, men ej heller ABs fans lod sig høre. I dette moment skal det retfærdigvis tilføjes, at man ikke kan forvente den stemning vi kender fra Parken eller der kendes fra BIF A/S hjemmebane - der er hverken opbakning eller tradition for lignende i hverken Herfølge eller Gladsaxe. Dog kan det undre Deres indsendte, at spillernes råb på banen oftest overdøvede tilråbene fra tilskuerne - her vil det være på sin plads at efterlyse lidt mere engagement fra Burhønsene og AB'erne/Uglerne. De sidste 20 minutter af første halvleg var lettere pinefuld, for vi sad i duften fra en vaskeægte pølsegrill, og mundvandet stod i kaskader.

Ved pausefløjt afslørede min medkommentator en uhørt frækhed ved at lade undertegnede både afhente og betale for et standardtraktement bestående af 2 grillpølser pr. snude - det er åbenbart ikke småting man skal finde sig i nu om dage. Det gav dog en kærkommen lejlighed til at fortsætte sin søgen efter noget ordentlig stemning på stadion. Atter forbavsedes man, da pølsekøen var på omkring 50 personer - av min arm, gad vidst om de har pølser nok, tænkte undertegnede, og studsede over at pølseproduktet havde fået navnet Herfølgepølsen. Som lokalkendt ved jeg, at der ikke befinder sig en pølsemager i selve Herfølge, så dette er falsk varebetegnelse, men vurderet på køens længde, så måtte dette være umagen værd. Heldigvis var der nok til alle. I køen viste sig notabiliteter i form af Lars "Glasfod" Olsen og hans chef dr. Blærehår, begge i det mest anonyme antræk, muligvis på kontrolbesøg for at cheke resten af P-bandens loyalitet eller på spiontogt for at finde nye forretningsområder man kunne tilrane. En fyr bag mig i køen antog - sikkert fejlagtigt, at de herrer Olsen og Blærehår simpelthen var gået forkert og havde taget fejl af Herfølges blå og gule antræk, den købte Deres indsendte trods alt ikke.

Retur med 4 ordentlige velstegte krabater, noget som man i Parken kunne lære en hel del om - jeg mener 20 kr for en pølse på størrelse med en kvart medister er i og for sig rimeligt nok, til den skamløst magelige medkommentator, og det lige tids nok til at se anden halvleg blive sat i gang. De første 8-10 minutter gik med at konsumere disse Herfølgepølser, og blot indtagelsen efterlod en hvis stemning hos undertegnede. Som bekendt består pølseskind af renset dyretarm, om dette så har været medvirkende til en temmelig aktiv medvirken fra undertegnedes ditto må passere upåagtet hen, og i den kolde efterårsluft synes ingen af de omkringsidende at lide under dette; man syntes at acceptere at hyggen spredte sig, mens spilkvaliteten på banen dalede yderligere. En ny og trist oplevelse afslørede sig for trommehinderne - lyden af en heppekorsleders megafon. Dette må være en specialitet for hold der spiller i blå og gule dragter, gad vide om Ikast også havde en megafonslæber blandt deres 600-700 tilskuere, men tanken ligger besnærende nært for. Mon også man finder sandwichudvalg og lignende på disse kanter?

Megafontiltaget hjalp dog ikke på Hærfuglenes tilråb, hvorimod udeholdets beskedne fanskare begyndte at røre på sig uden på nogen måde at imponere. Da de fleste havde indstillet sig på en begivenhedsløs 0-0 kamp, med yderst få åbne chancer, så faldt kampens 3 scoringer indenfor de sidste 20 minutter, hvilket hævede det almindelige mumlende niveau til et almindeligt konversationsniveau, uden dette kunne danne en festlig og engageret ramme for de efterhånden trætte spillere. At opmanden også måtte være blevet træt afsløredes af manglende konsekvens overfor svinestreger fra begge mandskabers side. Det prædikat ABs direktør forsøgte at sætte på Herfølge, som ligaens svinehunde nummer uno kan efter denne kamp betegnes som noget forkvaklet sludder fra ende til anden - AB'erne stod for lige så mange om end ikke flere episoder, mon ikke Per Frimann skulle starte med at feje for sin egen dør, hans hetz i formiddagspressen fremstår som ynkelig og utroværdig i alle sine aspekter. Det er dog en uholdbar tese omkring opmandens træthed, for dennes ageren og laden var kampen igennem en prøvelse ud i tålmodighedens kunst, selv for neutrale observatører.

Ca. 10 minutter før tid begyndte man at udvandre, også en specialitet for hold i blå gule dragter, og disse udvandrere blev trods alt snydt for to scoringer, og en efterfølgende boksekamp inde på midten af banen efter slufløjtet. I denne forbindelse er det nærliggende at foreslå enten Anders Vester eller Mogens Palle at kigge nærmere på samarbejdsmuligheder, og på den måde udvikle nye forretningskoncepter. Og så påstår onde tunger, at vi udelukkende er en del af underholdningsbranchen, tjah Deres indsendte tænkte sit. Mest af alt synes det at være en uvane at forlade skuden for tidligt, men hvis man ikke vil have fuld valuta for sine 80 kr - så.......

Som postludium til en topkamp, der absolut var på det jævne kan man konkludere, at hvis ikke det var for Herfølgepølsekøen i pausen, så kunne man nemt forledes til at tro, at stemning på Herfølge Stadion er ikke eksisterende alle forholdsproportioner taget i betragtning, og det må stadig konstateres, at der kun er to klubber, der er i stand til at mønstre ordentlige rammer til en superligakamp. Og 3600 + det løse til en topkamp mellem nr 2 og 3 i rækken er altså ikke særlig prangende.

Deres Indsendte og den magelige medkommentator.


Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1999
Sidste rettelse: 22. oktober 1999.