Kronikken

Pengene på bordet (30/1/98)

I den anden artikel i serien fra Færøerne fortæller Eyðun Klakkstein her om den færøsk klubfodbold generelt.

Der sker meget i færøsk fodbold i øjeblikket. Det første fodboldaktieselskab er på vej, spillere får rigtige kontrakter, og pengene som normalt har været et tabu, er blevet en åbenlys magtfaktor, som de er alle andre steder.
Fodbold er den største idrætsgren på Færøerne, og det kan konstateres både på interesse og i tal af aktive spillere. At både klubhold og landshold spiller mange kampe i Europa, har medvirket til, at fodbold har helt speciel status i øjeblikket. Og både med hensyn til tilskuer- og sponsorinteresse er ingen anden idrætsgren på høje med fodbolden i øjeblikket.
Lørdag den 31. januar har det færøske fodboldforbund generalmøde, og til det møde har forbundet lavet et udkast til kontrakter mellem færøske spillere og klubber, og der bliver stillet skrappe krav til dem, som vil drive kontraktfodbold.
Der er mange som vil være med i ræset, men faren for at flere klubber skal kollapse under trykket, som kontrakt- og pengefodbold har med sig, har fået det færøske fodboldforbund at stille skrappe krav med hensyn til kontrakter. Det kendes jo udmærket fra Danmark, at der har tidligere været mange problemer med pengefodbolden og klubber er gået regulært fallit. Det vil man helst undgå på Færøerne, men faren er den, at de klubber som ikke får lov til at spille med i kontraktfodbolden, fortsætter den hidtidige aktivitet under bordet, og så er forbundets forsøg på at få pengene på bordet mislykket.
Fra oktober til februar er der ingen fodbold på Færøerne, men selv om vejret har været udmærket hidtil i vinter, og mulighederne absolut har været der for at spille fodbold, har de færøske fodboldspillere taget det med ro i nogle måneder nu. Men der har foregået meget udenfor banen, og klubbernes kamp om spillerne har været hård. Mange skifter klubber, flere udlændinge, både nye og gamle, er på vej til Færøerne, og færøske spillere forlader også landet for at prøve kræfter andresteder, f.eks. i Norge, Island og Danmark.
10 hold skal også i 1998 kæmpe om mesterskabet, og selv om B36, der vandt mesterskabet (FM) i fjor, har mistet nogle profiler, er de favoritter til FM sammen med de andre store klubber, HB, KÍ, GÍ og VB. NSÍ er spændende klub, kom op fra 2. division i 1996, og har planer om noget stort. Måske kan klubben, som ikke har vundet noget FM gøre sig gældende i år.
På Færøerne er der yderligere tre divisioner, 2. 3. og 4. division, og der flytter to hold en division op og to hold en division ned hvert år. Interesse samler sig meget om 1. division, og pressen dækker turneringen godt, aviserne er spækket med fodboldhistorier om sommeren og det færøske radio er også aktivet. I modsætning til Danmark sover det færøske fjernsyn på idrætsområdet, og der har man prioriteret andre områder højere, f. eks. TV-avis og børne-TV.
Men tilskuerne strømmer til fodboldkampene som bliver spillet hver søndag. I Torshavn og Klaksvik kommer der flest folk til kampene, og som oftest er der mellem 500 og 700 folk til kampe i disse byer. Bliver en afgørende og spændende kamp spillet kommer tilskuertallet gerne op mod 1000 og sommetider nogle 100 derover. Til landskampene er der gerne et par 2000 folk, med op mod 6000 som rekord.
Til marts kommer der fuld tryk på i den færøske turnering og så bliver mesteren fundet i oktober måned.

Eyðun Klakkstein