Kronikken

Fusionsnipserne bringer her den første af to artikler med fokus på færøsk fodbold. I den første fortælles om Todi Jónssons karriere og om nogle af Færøernes unge talenter, mens efterfølgeren kommer til at handle om færøsk fodbold generelt, hvor det for øjeblikket sker en masse. Samtidig har Fusionsnipserne været svineheldige, idet Eyðun Klakstein, sportsjournalist på den ene af de to store færøske aviser, Sosialurin, har skrevet artiklerne til os. Ud over at følge med i færøsk og dansk fodbold qva sit arbejde, kommer Eyðun selv fra Klaksvík, hvor han har spillet sammen med Todi.

Todi Jónssons forvandling (24/1/98)

Han kan det hele. Score, lægge op til mål, udføre de tekniske detaljer som gør fodboldspillet underholdende, og så er hans eksplosive stil noget, enhver træner drømmer om at have i sit angreb.
Todi Jónsson er uden tvivl den færøske fodboldspiller, der har nået længst. Hans talent og gåpåmod har forvandlet ham fra en 1. divisionsspiller på Færøerne, som absolut ikke var selvvalgt til landsholdet, til Færøernes ubestridte stjernespiller.
Hans talent for fodbold har altid været specielt. Som dominerende midtbanespiller på Klaksvíks (KÍ) ungdomshold var han med til at vinde mange mesterskaber i den færøske turnering. Han var créme de la créme på et godt hold, og da han og mange af hans holdkammerater i 1991 rigtig slog til på KÍ's førstehold blev det til klubbens første mesterskab i 19 år. Klaksvík har ellers været Færøernes mest vindende fodboldklub gennem årene og er det stadigvæk.
Todi Jónsson har flere gange været i Danmark og spillet fodbold. I 1989 og 1990 var han en tid på AGF's ynglingehold, men klubben var ikke interesseret i at beholde spilleren i klubben. Derfor er det lidt ironiskt, at Todi Jónsson nok har scoret flere gange mod AGF end nogen anden dansk klub.
I 1993 tog Todi igen til Danmark, og han valgte Lyngby som sin klub. Han begyndte på klubbens 3. hold, men arbejdede sig hurtigt op på 2. holdet og spillede også på klubbens U23 hold. Da forberedelserne til 1994 foregik i Lyngby var der intet tegn på, at Todi skulle spille på førsteholdet, men i maj spillede han anden halvleg, da Lyngby spillede mod FC København i Parken.
Og så kom der fart på. 12. juni scorede han et flot mål mod AGF, og fra 1. august fik han kontrakt i Lyngby og var fast mand på førsteholdet i efteråret 1994, nogle gange som udskiftningsspiller men også flere gange fra start.
1995 begyndte dårligt for Todi. Han var skadet en tid og scorede ikke de mål, som klubben havde forventet han ville gøre. Derfor var Todi ikke selvskreven til Lyngbys førstehold, da Benny Lennartsson blev træner i Lyngby sommeren 1995, og holdet begyndte forberedelserne til den nye turnering i efteråret 1995.
Men flere stamspillere var skadet og så fik Todi igen muligheden på førsteholdet. Og i efteråret 1995 slog han rigtig til. Han var Lyngbys topscorer og var flere weekender regnet som holdets bedste spillere. Todis succes satte gang i snakken om udlandet, men ledelsen i Lyngby ville gerne beholde Todi, og da Todi i oktober 1995 blev alvorligt skadet, blev det ikke til noget.
1996 var et turbulent år i Lyngby. Ekstra Bladet havde afsløret planer om en slags fusion af FCK og Lyngby, og så var Todi og hans holdkammerater i lang tid godt stof i de danske sportssider. Det var trods alt god reklame for Lyngby, på trods af, at det indimellem virkede mere end turbulent. Der skete en hel masse udenfor banen, men inde på banen fortsatte Todis succes. Todi og Miklos Molnar var et stærkt makkerpar i Lyngby-angrebet, og igen begyndt snakken om Todi og udlandet. Da Todis kontrakt med Lyngby udløb i 1997, var han tæt ved en kontrakt med belgiske Moeskroen, med det endte med en kontrakt med FC København.
Det er ikke kun FCK og deres fans, der savner Todi, når han er skadet. Det gør færinger også. For det første bliver der fulgt meget godt med i hans bedrifter i Danmark, og for det andet er han måske den vigtigste spiller på Allan Simonsens landshold, og det er et stort minus for holdet, når Todi ikke kan spille.
Todis succes i dansk fodbold har ikke kun sat gang i salget af FCK-souvenir, det har også givet andre færøske fodboldspiller noget at have deres professionelle drømme i. Jákup Mikkelsen, som også kommer fra Klaksvik, og har spillet meget sammen med Todi hjemme i KÍ, har for længst vidst, at han har superligaklasse som førstemålmand for Herfølge.
Jan Allan Müller scorer regelmæssigt mål for Esbjergs 1. divisionshold, og som det nyestse skud på stammen har AB tilbudt den unge talent Andrew av Fløtum fra Torshavn kontrakt i klubben. Andre spillere er gået og går til andre lande. Julian Johnsson fra Torshavn er blevet professionel i norske Kongsvinger, landsholdsmålmanden Jens Martin Knudsen (ex-tophuemålmand) og angriberen Uni Arge har lavet aftaler med islandske Leiftur for næste sæson, andre spillere har også fået islandske tilbud, og i februar skal to af de unge og lovende spillere, Jákup á Borg fra Torshavn og Heðin á Lakjuni fra Klaksvík, til engelske Northampton for at prøvetræne.
Der sker meget i færøsk fodbold i øjeblikket, og mens de færøske klubber kæmper mod hinanden om de bedste spillere, må de i flere tilfælde give op overfor det lovende udland, hvor kontrakter og penge er bedre og større.
Landsholdets fremgang i europæisk fodbold har lavet god reklame for færøske spillere, men det er også på grund af gode erfaringer med spillere som Todi Jónsson og Jákup Mikkelsen, at klubber i Danmark og andre steder nu holder et mere vågent øje med de færøske talenter.
Og der er noget som tyder på, at Todi og Jákup ikke er de sidst færøske spillere, som kommer til at prøve Superligafodbold.

Eyðun Klakstein