Kronikken

Da tipsfodbolden kom til Danmark (15/10/98)

Det første tv min far og mor købte var et B&O 24" sort/hvid tv i lyst egetræ. Det var en af de der store kasser, der vejede mindst ti kilo, og selv når det på hvinende hjul blev skubbet ind i hjørnet fyldte det halvdelen af dagligstuen. Det kostede min far blod, sved og tårer at få lov til at købe det, men ind skulle det og helst lige før OL i Saporo, og de første TV billeder jeg husker er af den japanske skihopper, der vandt konkurrencen på den store bakke det år.

Men fodbold spillede uden tvivl også en rolle da apparatet blev indkøbt. Min far havde altid gået til fodbold i Idrætsparken. Selvom han var født i Sydhavnen holdt han med KB. Det var i de år da KB først vandt mesterskabet, rykkede ud af 1.division for første gang, for året efter at komme tilbage og genvinde mesterskabet. Man kunne fristes til at sige at æblet sjældent falder langt fra stammen, FCK's elevatorture kommer ihvertfald ikke fra nogen fjern slægtning.

Min mor derimod hadede fodbold, behøver jeg at nævne at min fars weekendudflugter til Idrætsparken fik en brat afslutning, det var hende eller bolden, og der tog han det rigtige valg. For i stedet fik han så mig, og det har vel ikke været et dårligt bytte - når jeg selv skal sige det. Men da tipsfodbolden så dukkede op fik han sin lille revanche. Nu kunne han sidde men sin søn på låret og se fodbold hjemme i stuen. Min far, apparatet og mig, hver lørdag med Gunnar Nu i højtalerne - "doonnng!"... "Arrrggg vi er bagude mod Leeds United." Her lærte jeg den indviklede off-side regel at kende, jeg fandt ud af hvad backs, wings og forwards var for nogen, jeg lærte at læse en divisionstabel, senere lærte jeg forskellen på sikre, halv- og helgarderinger, alt imens jeg år efter år kunne følge min helte fra Liverpool F.C.: John Toshack, Ray Clemmens og Kevin Keegans og deres sejrsgang over skærmen. "Doonnng!..." "Puha nu fik vi udlignet!"

Mens kvindefrigørelsens storm rasede over dele af Danmark og her blæste ethvert fritstående hjørneflag omkuld, krøb vi - de udsatte sammen foran skærmen med kampe fra den Engelske førstedivision. Stormen har lagt sig nu, tv'et - nu med 30 kanaler - fylder stadig halvdelen af stuen, og hvis min kones ord står til troende, med hele sendefladen klistret til med fodbold. Men alligevel flygter jeg videre som min far gjorde det, blot den anden vej. Nu går flugten ud i Parken og ikke ind i skærmen. "Doonnng!" "Jubiii, vi fører på udebane" Men for os der blev flasket op med de engelske klubber på TV, vil en enkelt klub altid få hårene til at rejse sig, bare en lille smule og for mig er det er altså Liverpool Football Club.

DNA