AL DEN SNAK OM SPILLERUDSKIFTNINGER (14/05/98)
Fra tid til anden, og i særdeleshed når vi har tabt, dukker diskussionen op, hvem er berettiget til at optræde på klubbens hold, og hvem skal forvises til Danmarksserien for tid og evighed. Det er jo en meget subjektiv vurdering, der ligger til grund herfor, og eens opfattelse af, hvorvidt en spiller gør det godt eller ej er yderst forskellig. Den ene kamp er spilleren folkehelt, og der er ikke et øje tørt, den næste gang er han moden til invalidepension. Niels-Henrik Hansen, der godt nok holder med det forkerte hold ;o), kom med et velmenede indlæg til Sidelinien for et par dage siden, hvor han gør opmærksom på dette fænomen, hvilket undertegnede også selv er ramt af fra tid til anden. Lad os derfor prøve at anskue truppens styrker og svagheder i et mere langsigtet perspektiv. I dette spille-mæssigt noget omskiftelige forår, kunne man passende belyse, hvilke muligheder vi har i egne rækker, og ikke bare gribe ned i foret for at købe sig til forstærkninger.

Hvad har vi så at byde på i egne rækker, som pt. er udlejet eller ikke har været inde i førsteholdsvar-men for alvor?

Udlejet er:

KIM MADSEN for hvilken bulletinnerne lyder, at han efterhånden er moden til FKL. Om han kan gå ind og overtage en forsvarsplads på kort sigt er vel dybest set et spørgsmål om, hvornår KK (Kent Karlsson) tør give ham chancen. Set i lyset af hvilke forsvarsspillere vi ellers har, så tror jeg konkurren-cen vil vække dem af deres tornerosesøvn - her tænkes på Morten Falch og Diego Turs noget svingende præstationer i foråret. På lang sigt synes Kim Madsen at skulle kunne erstatte Mio, som jo bekendt nærmer sig en fodboldspillers pensionsalder. At Kims indtræden i truppen kan ske allerede til efteråret kommer nok også til at hænge sammen med et evt. salg af Diego Tur. (I løbet af et par dage bringer Fusionsnipserne det første af to interviews med Benny Johansen, der som træner i Køge bl.a. fortæller om Kim Madsen, red.).

MARTIN NIELSEN har været udlånt, men var i efteråret ved igen at finde sin plads på holdet og få styr på spillet. Jeg mener ikke man kan bygge et forsvar op med Martin som central figur, dertil er hans spil for risikobetonet; han ligner mere og mere en defensiv midtbanespiller, der tør noget på egen hånd, når det skal gå fremad. Martin er et fuldgodt supplement til Hemmingsen og Højer på midtbanen, men bagude ser man, at han alt for ofte går ind i "alt-eller-intet-tacklinger". Martin har et godt drive, og en fighterbetonet indstilling, men om han fortsat ønsker at trække i FCKs spilledragt, er jeg mere bekymret for. Under alle omstændigheder skal der jo være flere emner til at fylde hullet efter Bjarne Goldbæk, da jeg anser det som 95% sikkert, at han forlader klubben i løbet af året.

STEFAN K. HANSEN har været en meget ude-på-bænken-og-inde-igen-spiller, når han har været i 1. holdstruppen. Han mangler stadig en del nærkampsstyrke, og skal nok ikke forvente en plads oppe i angrebet. Jeg synes ikke, han udnytter sin størrelse positivt, men at han har potientiale er der ingen tvivl om - jeg lurer bare på om han overhovedet udvikler sit talent - fra hans side så jeg gerne mere vilje, fight og engagement....vildskab. Hvilken plads han skulle spille - det lader jeg stå åbent for diskussion.

CLAUS NIELSEN & NEWROZ DOGAN har man ikke set for alvor, om ikke de sammen med MARTIN BIIL LARSEN bør have mere spilletid resten af foråret for at give dem erfaring. De skal jo modnes og have de samme chancer, som man har givet KARIM ZAZA. Om KARIM må man sige, at han har udviklet sig i denne sæson. Hans spil er stadig noget flagrende, og han kan præstere alt fra fantomred-ninger til...........(lad os nu springe det over) ;o)
Pointen er selvfølgelig, at han som målmand er vokset med sit ansvar, og det ville de nævnte herrer kanske også gøre. Selvom vi på papiret har en stærk midtbane, så synes jeg ikke den har været så stærk, som man kunne forvente, og uden Goldbæk har den absolut været ordinær.

Nu vi er ved midtbanen så synes Store-Larsen at have problemer med tempoet, han virker tung og nem at overspille, samtidig med at hans pasningsspil er af ret omskiftelig karakter. Larsen burde være een af støtterne, og bliver derfor bedømt hårdere end de andre, og hans attituder efter fiaskoen i Herfølge er noget malplacerede. Han skulle se sine kampe på vidoen bagefter, måske han selv ville opdage sine mangler. Hans forcer er selvfølgelig den store rutine og rollen som indpisker, og hans ligefremme facon. Han har på det sidste stået bag en del målgivende afleveringer, og har egentlig et udmærket blik for spillet...måske han skulle overveje at smide nogle kilo (jeg vil gerne påpege at dette ikke er beskyldning om overvægt), og dyrke noget hurtighedstræning. Larsen har sjældent problemer med at spille 2*45 min, og han kan sagtens dominere kampen, men han har brug for meget bevægel-sesrum, og det får han ikke qua sit manglende antrit. Niclas og Rytter er fremtidens mænd, og dem skal vi nok få MEGET stort udbytte af, når de er spillet 100% ind på holdet. Som nævnet i et indlæg på sidelinien så ville Lars Brøgger pynte på midtbanen. Hans kollosale løbepensum, og evne til at tage slæbet både defensivt og offensivt, gør ham til een af landets i særklasse bedste midtbanespillere - om han kan måle sig med Goldbæk - måske. De er jo forskellige af statur, men har begge været i udlandet - Bjarne med en del succes - Lars med meget ringe succes. De skyder begge hårdt - med begge ben ;o) (citat Hans Grønfeldt) - mens Bjarnes kombinationsspil synes at være mere veludviklet, har han den svaghed, at han alt for ofte vil det hele på egen hånd. Jeg håber Ikast rykker ned, og at Hr. Østergaard hiver fat i muldvarpen og henter Brøgger tilbage til hovedstaden (han er gammel FREM'er), hvis samme Hr. Østergaard sælger Bjarne Goldbæk.

CLEMENT CLIFFORD.......ham savner jeg at se i FCK-trøjen, jeg mener han sagtens kan måle sig med de andre angribere. Thorninger får jo ikke det store ud af det endnu; Todis præstationer er langt fra stabile; David Nielsen kæmper bravt og er ved at finde sin hurtighed og sit fighterhjerte, mens Kenneth Jensen må siges at være marginalspiller, som ikke har fået eller udnyttet de få chancer har reelt har haft på holdet. Det er klart at ingen af vore angribere skal forvente en fast plads i startopstillin-gen hver gang, så længe ingen af dem skiller sig markant ud som uundværlig for angrebsspillet. Hvis een af dem begynder at score mål i Ebbe Sand'ske antal, så er der jo ingen tvivl om en stamplads, men send dog CLIFF tilbage til FCK, han fortjener mere end 300 tilskuere på Øbro Stadion.

Vi kan vel også forvente at Michael Steensgaard kan tilføre intesiveret kamp om målmandspladsen, håber hans skulder holder, og sender samtidig de varmeste tanker til Henrik Zarp - held og lykke fremover til ham.

EXIT fra truppen:

CARSTEN VAGN JENSEN stopper jo efter sigende sin karriere - en slider af guds nåde, og mobil som bare fanden, også held og lykke til ham.

AKI HYRYLÄINEN har aldrig rigtig vist andet end rimelig styrke i hovedspillet, ligner ikke en egentlig forstærkning af truppen, og må vist siges at være overflødig.

BJARNE GOLDBÆK bliver solgt!!! :o(

MARTIN NIELSEN ?????????????? mon han finder sig i at være udenfor 1. holdstruppen mere..... næppe!!

HENRIK LARSEN hvis ikke han som ovennævnt får benene i et hurtigere gear, så ligner han en slagen mand i kampen om en midtbaneplads.


MULIGE INDKØB:

LARS BRØGGER, LARS BRØGGER, LARS BRØGGER køb ham for f.....

Supplement til forsvaret...... 1 spiller, gerne stærk nok til øjeblikkelig stamplads.

Yderligere supplement til midtbanen............... 1 spiller

Ellers vil jeg ønske alle en god pokalfinale, og en god sommer foran TV'et. Jeg tvivler på, at landshol-det når længere end en 1/8 delsfinale. Mit finaletip: Holland - Spanien .......... den er langt ude, men hvorfor ikke?

Af Peter B. Jensen


Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1998
Sidste rettelse: 14. maj 1998.