De store debatfora - hvor går de hen?

af Henrik Rønsbo, ph.d. i antropologi

Dén væsentligste nyskabelse i 90ernes fankultur har uden tvivl været fremkomsten af internettet. Med internettet er der opstået en række nye kommunikationsformer og fællesskaber der ikke eksisterede tidligere.

En fodboldklub med respekt for sig selv, må have et domæne eller en hjemmeside, hvor klubben præsenterer sig selv, om dette så er en DAI klub som Frederiksberg Kammeraterne eller en superligaklub som Brøndby IF.

Nogen klubber bruger deres hjemmesider som en vigtig del af en markedsføring af klubben, hvor merchandise kan købes og betales on-line, og hvor nyheder placeres det øjeblik pressemeddelelser udgår. Andre har væsentligt mere begrænsede ressourcer til rådighed, eksempelvis Vejle Boldklub, hvis hjemmeside redigeres af fanklubben Red Devils.

Samtidig har internettet også forskellige funktioner for klubber alt efter deres størrelse. For klubber som BIF og FCK, med mange fans, spredt ud over hele landet, er hjemmesider og domæner en vigtig del af en strategi der skaber en nærhed imellem den professionelle afdeling og dens fans. For små klubber som Vejle Boldklub er der selvklart ikke dette behov for virtuel nærhed. Klublivet har sin egen dynamik, og nettet kan ikke erstatte dette.

Blandt de forskellige fangrupperinger er der derfor den samme forskel. De store fodboldklubber har en underskov af hjemmesider, store som små, med hver deres kendetegn, og på disse hjemmesider figurerer debatfora som et af flagskibene. Det er her fans mødes og diskuterer, analyserer, håber og giver op.

Debatfora er kort sagt et spejl af fansene, eller sådan er det blevet udlagt af såvel skrivende journalister, som klubledelser. Per Bjerregaard har været på Sydsiden Online for at mane til besindighed blandt BSere efter "sorte september", Don Ø har i Løvetimen langet ud efter de FCK fans, der havde skærpet tonen i forbindelse med klubbens dårlige resultater i foråret 1999, og journalister fra dagspressen er begyndt at gå på jagt efter gode citater, der kan spæde en artikel op.

Men de store debatfora er langt fra et simpelt spejl af fangruppens meninger og holdninger. For det første er der en underskov af mailinglister, gæstebøger og private fora, hvor andre holdninger luftes, hvor sensitive informationer deles, og hvor handlinger koordineres og evalueres. Et eksempel på dette er de gæstebøger, hvor de enkelte "firms" (hooligangrupper som White Pride og Ultras) aftaler regler for hvordan og steder hvor, de skal slås, og hvor de også efter kampene kan diskutere hvem der vandt.

De store debatfora der vedligeholdes af fanklubberne er således nøje designede af deres redaktører til at kun indeholde visse typer af meninger og informationer. Et debatforum er ikke bare til stede, men skabes gennem en konstant lugning af indlæg, således at det endelige resultat nærmere kan sammenlignes med en park, end med en naturlig og frodig underskov.

Selvom et debatforum således er et produkt, har de ikke desto mindre en dynamik der kan være svær at gennemskue og endnu sværere at kontrollere for redaktørerne.

Oftest sammenligner vi et debatforum med at man har en diskussion kørende mellem venner, på to, tre eller flermands hånd. Dette er oftest antallet af deltagere i en enkelt tråd. Men, til forskel fra den almindelige samtale vi som deltagere synes det er, sidder der i et debatforum en stor gruppe, der blot lytter med. Dette betyder at analogien til et debatforum nærmere er et stormøde, og sådan bliver det jo også brugt fra tid til anden når beskeder skal videregives, og handlinger koordineres.

Man kan derfor skelne mellem tre forskellige funktioner som disse store debatfora opfylder:

1) de er kommunikative og derved skaber og vedligeholder de fællesskaber.

2) de er performative og skaber platforme for enkeltdebatørers udfoldelse

3) de er informative, og spreder informationer.

Kommunikativ adfærd
Hver for sig svarer disse funktioner til en idealtype af adfærd. Den kommunikative adfærd i et debatforum tager som oftest det udgangspunkt, at den tråd man deltager i har som formål at nå til en afklaret enighed eller uenighed. Oftest deltager man i flere tråde med de samme debattører, men holder emnerne adskilt. De utrænede der flytter emner fra tråd til tråd, eller som starter tilsvarende emner i en ny tråd, bliver oftest irettesat af mere trænede debattører, netop fordi formålet med en tråd er at afklare en enighed eller uenighed, og dette bliver sværere når flere tråde behandler det samme emne.

Performativ adfærd
Overfor denne adfærd kan vi sætte den performative adfærd. Denne sprænger oftest grænserne for en enkelt tråd, med den konsekvens at de kommunikerende deltagere anklager den performative for at afspore debatten. Disse performative deltagere gør oftest brug af fængende overskrifter, der trækker andre læsere til, de vil oftest fremføre kontroversielle påstande, og misforstår med vilje de fremsatte synspunkter. Selve den performative optræden er derfor en sarkastisk leg med den kommunikative adfærds former. Der debatteres ikke for at afklare uenigheden, men for at debattørens evner får en arena at optræde på.

Disse performative dyster er oftest dem, der giver de længste tråde i et forum. Netop fordi afklaring ikke er formålet, kan de ikke lukkes, men forsættes ad infinitum. Dog sætter den fortsatte debat i et forum dem længere og længere ned i rækken af tråde. Hvorfor formålet med den performative adfærd til sidst helt forsvinder. En performativ tråd i bunden af et debatforum læses ikke af andre end deltagerne, og dermed mister den sin berettigelse. Men dysten vil som oftest dukke op et par dage senere med i en ny tråd i toppen af et forum.

Informativ adfærd
Den sidste type af adfærd i disse fora er den informative. Denne adfærd er oftest den mest fluktuerende. Der er dage hvor den medfører så kraftig en trafik, at et forum er umuligt at komme i kontakt med - omend dette hører til sjældenhederne. Det er også denne adfærd der danner kernen i diverse debatforas succes.

Den informative adfærd giver nemlig den enkelte deltager et forspring i hverdagens debat med andre fans, hvor kendskabet til et rygte altid værdsættes. Gennem adgang til informationer demonstrerer man at man er på forkant med sin klub og de seneste udviklinger.

Af denne grund har internettet forrykket magten fra redaktionslokalerne til fangrupperne. Rygter cirkulerer ikke kun inden for de enkelte lande, men i forbindelse med spillerhandler også imellem lande. Ved lodtrækninger i internationale turneringer kan informationer hurtigt hentes om selv de mest ukendte europæiske klubber, enten fra deres egne sider eller fra de større statistiske kompendier der ligger på nettet. Blandt disse fans har sportsjournalisterne derfor mistet deres berettigelse, og det er nok dette der er en del af baggrunden for det noget spændte forhold der eksisterer imellem fans og journalister i dag.

Fremtiden
Lad det være sagt med det samme, disse forskellige typer af adfærd findes sjældent i den rendyrkede form de her er beskrevet. Ofte vil en debatør bruge forskellige adfærdstyper alt efter om han eller hun debaterer på sin egen klubs forum, eller det foregår i en anden klubs, og adfærdsformerne påvirkes også af andre forhold såsom pressedækning af klubben samt ikke mindst af holdets præstationer. Eksempelvis blev AaBs mesterskab fulgt op af en række performative besøg på Sydsiden Online, Brøndby Supports officielle debatforum, hvor BIF-supporterne blev hånet fordi de ikke var istand til at tage det fjerde mesterskab i træk.

Men selvom de former for adfærd jeg har beskrevet ovenfor sjældent ses i ren form, kan de godt bruges til at overveje, hvilken vej vi skal regne med de store debatfora bevæger sig. En af de væsentligste forandringer vi skal påregne er, at i takt med at kapaciteten på nettet øges, maskinerne vokser og kendskabet til at drive et debatforum spredes, så vil der også ske en differentiering af de enkelte fora således, at et stigende antal fora vil opfylde specielle funktioner og behov.

Dette kan man allerede se i eksistensen af "firmaernes" gæstebøger, men det vi kan regne med at se er at mindre gruppers behov for samtale og kommunikativ adfærd, fører til oprettelsen af en række fora, hvor debatørerne ikke føler sig forstyrret af de mere performative debatører. Disse kan så være enten lukkede, eller med passwords, som de engelskesprogede fora typisk er det.

Dette behøver dog ikke at betyde, at de store fanklubbaserede debatfora afgår ved døden. Men det betyder nok, at deres funktion i stigende grad vil være at danne platform for den informative og performative adfærd, det vil sige, at mere plads vil være domineret af nyheds- og rygteformidling. I denne sammenhæng vil en dom, der forbyder brugen af handles i formidlingen af nyheder om børsnoterede klubber, kunne medføre, at fanklubberne må afkræve identifikation af debatørerne.

Under alle omstændigheder vil en stigning i mængden af performativ adfærd, medføre at de store debatfora skal luges og plejes endnu mere end det har været tilfældet tidligere, og dette viser meget klart at et debatforum ikke er et naturligt forekommende spejl af fankulturen, men derimod et nøje designet produkt, hvis kvalitetet og samlede profil afhænger af de enkelte redaktioners beslutninger.


Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1998
Sidste rettelse: 9. juli 1998.