6. Del

Keld, Benny og sportslige trængsler - efterår 1994

I sommerpausen havde klubben skiftet træner. Benny Johansen havde leveret resultaterne, men de fleste spillere havde haft Johansen som træner i nu 4½ år, og man anede træthedstegn i forholdet. Der var tidligere blevet spekuleret i mange navne i pressen - f.eks. Sepp Piontek eller Frank Arnesen - men i god tid blev efterfølgeren udpeget i form af den hidtidige hjælpetræner, Keld Kristensen. Senere fortalte sportsdirektør Frank Mathiesen til Weekendavisen, at Piontek aldrig havde været på dagsordenen, mens Arnesen ville være for dyr. Kristensen havde ingen andre anbefalinger end jobbet som assistent for Benny Johansen, en plads han havde haft siden B1903-tiden, men man så ham alligevel velegnet til at fortsætte den stil, som FC København havde valgt at satse på, den offensivt baserede 3-5-2. Som Mathiesen sagde til Weekendavisen:
"Det var umiddelbart et ydmygt valg, men vi troede på, at dagligdagen ville vise, at det var det rigtige".

Klubben gjorde også i sommerpausen et af sine bedre køb, da man hentede Per Frandsen hjem fra franske Lille. Frandsen med en fortid som 1903-angriber. Samtidig var der afsked med klubbens højt elskede målmand fra de sidste B1903-dage - Palle Petersen. Klubben ville kun give ham en halvårig kontrakt, men han ønskede mindst et år, og det ville man give ham i Lyngby. I stedet blev veteranmålmand og endnu en tidligere B1903-spiller Per Poulsen ("Sikker-Per") købt fra Ølstykke, som gardering bag forårets førstekeeper Brian Flies. Den dengang 41-årige Poulsen skulle snart få sit comeback til topfodbolden, da Flies fra tidligt i efteråret måtte sidde ude i næsten to måneder med en skade.

Allerede efter første runde, 5-2 nederlag i Aalborg, skulle man spille UEFA Cup-kvalifikation, og havde som seedet trukket det finske hold, FC Jazz fra Pori. Første kamp var hjemme, hvor klubben skulle vaske Milan-pletten fra efteråret før bort, og hertil syntes et endnu finsk hold være velegnet erfaringerne fra 1992 in mente. Kampen i København blev imidlertid endnu en Europa Cup-fiasko. Finnerne vandt 1-0. FCK havde endog muligheden for at få uafgjort, men Peter Møller, der i det hele taget slet ikke var faldet i hak med FCKs spil, misbrugte. Hans store bevægelser passede ikke ind i den spillestil, der af pressen blev karakteriseret som nipseri, men som så sandelig havde sine æstetiske kvaliteter.

Men omstændeligheden i opspillet gjorde, at man alt for ofte så Peter Møller enten skulle indgå i spillet ude på banen eller modtage bolden med ryggen til mål med en forsvarer tæt i ryggen. Således formåede man ikke at udnytte Peter Møllers styrke, som decideret boksspiller og "target man". Det blev iøvrigt Møllers sidste kamp for FC København. Kort før bruddet fastslog Møller ellers i TV, at han havde en kontrakt, som han agtede at udfylde. Alligevel blev han udlejet for resten af den nylige sæson til FC Zürich, hvorefter han ville være uden kontrakt. Det var formodentlig den stadigt dårligere økonomi i klubben, der gjorde at man ikke kunne vente og få den tidligere superligatopscorer solgt, men kun kunne redde sig hans løn efteråret ud.

I superligaen gik det heller ikke godt. Efter den miserable sæsonstart i Aalborg fulgte flere nedture, bl. a. et tåbeligt hjemmebanenederlag mod oprykkerne fra Fremad Amager i en kamp, hvor gæsteholdet bogstaveligt blev spillet under græsset. Alligevel formåede de at score tre gange på noget nær tre skudforsøg, mens københavnerne i modsat ende vadede rundt i et utal af åbne målchancer uden større effektivitet andet end to forgæves reduceringer ved Michael Johansen og Per Frandsen. Dermed høstede amagerkanerne en 3-2 sejr. Det blev en slags indledning på hvad som skulle komme dette efterår.

Man fik dog hentet det første point i ligaen mod Silkeborg, 3-3, inden turen gik til Finland og returkampen mod FC Jazz. Det handlede om at redde lidt af den europæiske ære efter floppet i Parken. Først lidt efter pausen fik FC København scoret ved Michael Johansen, så de var sikret forlænget spilletid. Den blev der nu ikke brug for, da man i de sidste 8 minutter scorede tre gange, hvorved man havde reddet ansigtet. Målscorerne var Morten Nielsen, Per Frandsen og Allan Nielsen.

I superligaen fortsatte man med at miste point, bl.a. hjemme 0-3 til Lyngby. Denne kamp var samtidig et goddag til en af klubbens populæreste spiller, der nu pludselig var modstander. Det var FCKs fans ligeglad med, og sang "Palle kom hjem", hvilket glædede Palle "Plankeværk" Petersen lige så meget, som det må have generet den underkendte FCK-målmand, Brian Flies.

Fyringen gav store mediemæssige skrammer, skønt netop pressen havde fokuseret intenst på de manglende resultater under Keld Kristensen, og Frank Mathiesen blev kritiseret for overhovedet at have ansat Kristensen. Langt senere skulle den senere assistenttræner Bjarne Hansen karakterisere medie-presset som noget af den værste behandling, han kunne huske en træner havde fået. Og indad til var der ikke den store jubel over fyringen. Hurtigt blev Benny Johansen kaldt til opgaven igen. Selvom Johansen havde været en populær træner, savnede man fornyelsen. Uldbjerg sagde således til Weekendavisen:
"Vi havde lyst til en ny træner og nye impulser. Og i første omgang var det ikke så godt, at de tog Keld, for han er meget ligesom Benny. Men træningen viste sig at være anderledes, og vi fik den respekt for Keld, som man kunne have frygtet manglede. Og nu er vi så bare tilbage..."

Umiddelbart havde trænerskiftet ingen resultatmæssig virkning, og man tabte bl.a. til Slovan Bratislava ude med 1-0 i næste runde af UEFA Cup'en. Således var man yderligere trængt inden mødet hjemme mod Brøndby. Men kampen blev overraskende og dog ikke overraskende et af de pusterum, de københavnske tilskuere fik den sæson. Efter en hurtig FC-føring udlignede Brøndby midt i første halvleg, og resten af kampen formede sig som et pres mod det undertippede FC Københavns mål. I sidste minut fik FCK dog sejren, da en kontrabold blev ført op og sendt ind i hovedet på Allan Nielsen, der til ubeskrivelig jubel for de undertallige københavnere på tribunerne bragte FCK sæsonens første sejr. Denne kamp var bl.a. med til at føde det legendariske kampråb, "Brøndby kan vi altid slå", som var trykt på trøjer, der blev solgt under tribunen. En mere ubehagelig sidehistorie til kampen var den voldsomme ballade der opstod allerede i pausen, da Brøndby-tilhængere røg i både internt slagsmål, med afbrænding af sæder til følge, og siden hen med kontrollørkorps og ordensmagt.

På den københavnske side mødte tilskuerne stadig op, trods begyndende sportslig modgang. Selvom de antalmæssigt haltede langt efter Brøndby Support - illustreret tydeligt i indbyrdes opgør som ovennævnte, hvor man var klart i undertal blandt de godt 17.000 som overværede kampen - så kunne man dog allerede på daværende tidspunkt bryste sig af at være Danmarks næststørste fanklub. Ovenikøbet var der hele tre fanklubber. Hovedklubben var FC København Fan Club, som var stiftet allerede ved klubbens begyndelse. Grundstammen var tidligere KB-tilhængere. Allerede i begyndelsen valgte man efter engelsk forbillede at lave en fanklub for de yngste, dem under 16 år. Navnet var De Unge Løver, og det blev hurtigt klart, at det var alletiders idé. Fødselsdagskort fra yndlingsspilleren og arrangementer med FCK-spillerne trak mange medlemmer til. Endelig havde hovedsponsoren Danica en fanklub, som bestod af medarbejdere, som kunne få billetter m.v. på fordelagtige betingelser. I periferien af hovedfanklubben begyndte endvidere række selvstændige fanfraktioner også at blive synlige på tribunerne, Copenhagen Cooligans som en af de første. Et fænomen som senere skulle blive et meget specifikt kendetegn for netop de københavnske fans. Man organiserede sig gerne decentralt i mindre fraktioner omkring hovedfanklubben, fandt egne mødesteder rundt om i byen før kampene og skabte egne ritualer hvor man i høj grad hyldede sin særegenhed frem for ensartetheden.

I den europæiske turnering, der pludselig var blevet sekundær for FCK, havde man stadig et returmøde imod slovakerne fra Bratislava. Efter en slovakisk scoring udlignede Lars Højer Nielsen til 1-1 på straffespark. Anden halvleg bragte masser af FCK-chancer, og navnlig Christian Lønstrup var skyld i, at FCK ikke alligevel gik videre til anden runde.

Men nu begyndte holdet at høste point i turneringen, 3 ude mod Næstved, 3 hjemme mod Silkeborg. Trods endnu en svipser mod den onde ånd, Fremad Amager, (dem fik man dog hævn over kort efter, da de blev slået ud af pokalturneringen med 2-1), kunne man konstatere at formkurven var opadgående. Hjemmesejr over AaB, en kamp som især stadig huskes for Lars Højers frisparksdrøn fra ca. 40 meter til 1-0. Slutcifrene 2-0 manifesterede han selv ved yderligere at score på straffespark. Samt en spektakulær 4-0 triumf ude mod Brøndby, hvor cifrene løj en del om selve spilfordelingen. Alle fire mål blev scoret inden for kampens sidste 17 minutter, efter Per Frandsens hovedstødsmål åbnede kampen helt til københavnsk fordel.

Alt i alt gik resten af efteråret rimeligt, men p.g.a. den svage start var man endnu i nedrykningsfare, da man i næstsidste runde før vinterpause, slutspil, og nedrykning skulle møde Ikast hjemme. Det blev en mindeværdig kamp, som huskes for de mange mål og de hårde nærkampe. Ikasts profil Ove Hansen havde store problemer med temperamentet og hensynet til modstandernes helbred, men alligevel blev de to af hans holdkammerater, Torben Sjørvad og Jonas Dahl Andersen, der blev sendt fra banen i de sidste 10 minutter. Det fik en harmdirrende Ikast-træner til at beklage sig over dommerne: "Det er typisk, sådan bliver vi altid behandlet, når vi er herovre på Øen".

Således kunne FC København slutte en nervøs og meget omskiftelig halvsæson med en af de uafgjorte kampe mod Lyngby, som historien efterhånden er rig på. Træneren var igen Benny Johansen, og Keld Kristensen trak sig tilbage fra offentligheden. Først for nylig har man igen hørt noget fra ham i forbindelse med hans tiltræden som sportsdirektør i Farum Boldklub.

Slutstillingen i Superligaen, efterår 94 - Grundspil

Otte øverste hold kvalificerede sig til forårets slutspil, hvor målscoreren blev nulstillet og antallet points halveret.

FC Københavns idealopstilling for efterår 94
Brian Flies/Per Poulsen
Ole Tobiasen/Morten Falch - Christian Lønstrup - Diego Tur
Lars Højer - Allan Nielsen - Michael Giolbas/Michael Mio - Michael Johansen - Iørn Uldbjerg
Martin Johansen/Kim Mikkelsen - Per Frandsen

Træner: Keld Kristensen/Benny Johansen

Alle resultater fra efterår 94:

Fortsættes...

Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1999
Sidste rettelse: 22. december 1999.