Træningskamp, Kunststofbane 2, KB's anlæg
Mål:
5: 1-0 Harald Brattbakk
17: 2-0 Harald Brattbakk
37: 3-0 Michael Mio
50: 4-0 Mads Kjøller Westh
73: 5-0 Christian Lønstrup (str.)
90: 5-1 En Skjoldmø (str.)
F.C. København (4-2-3-1): Michael Stensgaard (46: Karim Zaza) - Thomas Rytter (46: Piotr Haren), Bo Svensson (46: Diego Tur), Kim Madsen, Niclas Jensen - Michael Mio (46: Carsten Hemmingsen), Christian Lønstrup - David Nielsen (46: Martin Biil), Mads Kjøller Westh, Thomas Thorninger - Harald Brattbakk (46: Clement Cliford)
Tilskuere: Mellem 100 og 150
Ting man kan foretage sig på en eftermiddag som denne inkluderer bl.a. at ligge under dynen og grine sin røv i laser over det ligalandshold, som helt uden københavnske spillere kvajer sig i Spanien. Om en spiller som Christian Lønstrup eller Niclas Jensen ikke ville pynte på et hold som det danske kan der kun gisnes, men ikke længe. Men hvad pokker, så længe vores 'principfaste' landstræner Bo Johansson har besluttet sig for at det er vigtigere at holde varmestue for to spillere som Peter Møller og Carsten Fredgaard, der tilsammen ikke har spillet 90 minutters førsteholdsfodbold i denne sæson, kan vi jo kun læne os tilbage og nyde holdets kollaps, grine ad deres fejl og se an hvor mange af vores rivalers spillere som bliver skadet dernede.
Efter at have nydt den forestilling kunne man så lægge sig om på den anden side og tage en skraber, men i stedet vælger Deres Udsendte F.F. sig på cyklen for at køre mod Peter Bangsvej og bliver prompte belønnet med en isnende regnbyge af syndflodstypen. Og mens man strider sig ud ad Gl. Kongevej står der således en strøm af blæst, regn og is lige ind i fjæset på den pligtopfyldende udsendte, der bare ville se lidt fodbold.
Og på vejen må han slås med andenrangstrafikanter af værste skuffe. Hvad er pointen med de folk som kører lige ud over fortovet og spærrer midt på cykelstien? Midt i en skylle som den vi havde? Bonderøve; man skulle genindføre den gamle skik med regionalt opdelte nummerplader så vi alle kunne være advaret. Og hvad er pointen med de buspassagerer, fra to 14'ere lige efter hinanden, der står og fedter i hundrede år på cykelstien med deres barnevogne og deres unger som ikke kan finde ud af at stige af? Og vi andre står der i regnen og bliver hverken yngre, gladere eller tørrere. Som Cathal Coughlan en gang sang det så sandt: "Only losers take the bus".
Komplet gennemblødt ankom Deres udsendte så få sekunder efter at kampen begyndte. Der var gået lidt ekstra tid med transporten, så de første minutter gik med at finde ud af hvem der var hvem på hjemmeholdet, ikke hjulpet af at der igen var byttet om på spillernes numre. Skal man prøve at hjælpe lidt med til den generelle forvirring om hvem som spiller med hvad her i foråret, så havde Mads Kjøller Westh 16, Michael Mio 15, Lønstrup 12, Martin Biil 13, Bo Svensson 4, Kim Madsen 5 og Clement Cliford nummer 10, og resten de samme numre som vi kender på forhånd. Et par af disse numre virker permanente, som Kims nummer 5, men ellers kunne det være rart med lidt check på numrene i disse kampe.
Detektivarbejdet viste, at det var Mio og Løns, som spillede på den centrale midtbane. Som højre wing spillede Mads Kjøller Westh, og på venstre fløj var Thorninger. Inde på midten lå David bag Brattbakk.
Kun et par minutter inde i kampen var der en gigantisk chance til København; Niclas dukkede op i vores højreside og lagde et skruet indlæg, som David ganske tæt på mål fik snittet udenom. Det lignede en meget stor chance fra hvor vi stod. Men målet kom, og det kom hurtigt efter. Ligesom mod Ølstykke i onsdags var det Brattbakk, der scorede i kampens start, og ligesom i onsdags var det et spørgsmål om at stikke tåen ud og prikke bolden i mål fra klos hold som afslutning på et godt, gennemspillet angreb over højre fløj.
Godt et kvarter inde i kampen, hvor København havde om ikke vadet i chancer, så været altdominerende mod danmarksserieholdet, og hvor Mads Kjøller Westh havde brændt en stor chance på en friløber, blev det 2-0. Igen var det Harald Martin, der scorede, og han begynder altså at se meget lovende ud. Midt på banen opfangede Lønstrup bolden og skyndte sig at spille fladt ud til nordmanden, der tog et par træk ned ad venstre side og så trak indad forbi sin mand og scorede iskoldt i det lange hjørne, stolpe-ind fra kanten af feltet.
Næste store chance kom til Mio, der løb godt på en dyb bold fra Westh, men manglede den skarphed i afslutningerne, han havde i september. Kort efter fik David fyret en meget lovende forsøg af, der desværre blev rettet af.
Det tredie mål var der, præcis som sidst undertegnede havde fornøjelsen af at dække en træningskamp, begrundet tvivl om. Gad vide, hvorfor spillerne er så forhippet på at score i de kampe, at de smider sig ind i målet for at sikre sig at komme på listen? I superligakampene er det aldrig noget problem at se hvem der har scoret… Men hvorom alting er giver vi målet til Mio, for det var ham der headede hjørnesparksbolden over Skjolds målmand, der var kommet helt forkert ud. Om den var inde før Brattbakk puffede den helt ind bagest i nettet kunne så ikke ses, men vi kan godt lide at se Mio score en gang imellem, så det bliver hans.
Halvlegen sluttede, og trænerne Brink og Højer kaldte deres spillere sammen. De havde begge styret deres hold fra sidelinien; Højer spillede ikke for Skjold i dagens kamp. Til gengæld havde de deres nye spiller Kim Eiberg med; den elegante ex-skovser gjorde dog ligesom sine holdkammerater ikke det store indtryk i første halvleg.
I den anden kom Skjold lidt bedre med, men det var også fordi københavnerne havde lidt svært ved at gå op i det i anden halvleg. De nye folk bagest, Diego og Karim, havde ikke meget at lave, dog ikke så lidt som Stensgaard i første halvleg. Gudskelov skal der ikke gives karakterer. Han ville ikke kunne få en, han rørte måske kun bolden tre gange.
Piotr og Biil var meget energiske og viste opsatte på at vise noget, og det samme gjaldt Clemme oppe foran, men desværre mislykkedes det meste for ham. Biil var til gengæld bedst af de seks nye og spillede sig hurtigt godt op. Han virkede frisk og ivrig efter at udfordre. Også Hemmingsen fortjener rosende omtale; han virkede ikke plaget af sin skade overhovedet og spillede faktisk som han plejer.
Kort tid spillet i anden halvleg, og FCK viste strålende direkte spil: Løns vandt flot bolden på midten og prikkede den liggende til Hemme, som hurtigt spillede Westh fri; Mads scorede effektivt i det korte hjørne. 4-0 til os.
Herefter skulle der så gå et stykke tid før vi fik flere seværdige ting at ske, og kulden begyndte efterhånden at kunne mærkes i de gennemblødte støvler, hvilket ærlig talt påvirker oplevelsen. Måske skulle de gode folk, som kører Qvisten, overveje at investere i en lille vogn som de kunne komme ud til banen og sælge kaffe fra? På dette tidspunkt var der stærkt brug for noget at varme sig på.
Tyve minutter inde, og der blev dømt frispark uden for feltet til FCK, hvilket fik en flok vittige hoveder på sidelinien til at råbe "I har ikke Højer!" efter de hvidklædte… Vi havde dog Hemme, som bragede hårdt igennem - flot reddet af Skjolds målmand. Clemme kom for sent til riposten.
I de minutter så vi også Martin Biil i et godt gennembrud i højre side. Han fik lagt et strålende indlæg til Clemme, som headede på overliggeren lige midt i målet. Derfor er det stadig kun dem af os, der var ude for at se kampen mod Køge for et par år siden, der har set Cliford score med hovedet…
Med godt et kvarter tilbage fik vi et straffespark, hvilket som regel betyder at man roligt kan lade båndoptageren ligge i lommen, da der alligevel ikke bliver scoret. Det var Niclas, der løb stærkt på en stikning fra Hemme og kom forbi Skjolds højreback, der skubbede ham omkuld. Men se så! Lønstrup scorede meget sikkert! Han satte den hårdt op i venstre hjørne, mens keeperen lå og rodede i den anden side. Lad endelig ham tage straffe i de rigtige kampe… ja, hvem skulle ellers?
Det var også på straffe, at reduceringen kom, Karim gik åbenbart for hårdt til en Skjoldspiller, som var sluppet fri med ham og havde lobbet bolden udenom mål. Der blev scoret lige så sikkert.
Det hele endte med lidt losseri, et fint lobforsøg langt udefra af Martin Biil, og et par gule kort til Cliford og Niclas for hårde frispark. Og så hjem i varmen, denne gang dog i medvind og tørvejr. Ahhhh - den dejlige duft af et polyestertørklæde der tørrer på en radiator…
Selv om det var på en lidt billig baggrund er der en del positive ting at fremhæve. Først og fremmest var der Christian Lønstrup. Han var god. Rigtigt god, og jeg glæder mig som et lille barn til at se ham spille topfodbold igen. Han viste teknikken, han fightede, og han er blevet hurtigere end vi har set ham på noget tidspunkt siden han kom hjem.
Andre som gjorde det godt var Niclas, Rytter og Brattbakk, og så var der selvfølgelig Mads Kjøller Westh, som igen var glimrende. Og ingen faldt igennem; så lad os glemme af det var et DS-hold vi spillede imod - det ser ganske fint ud foreløbig.
Fusionsnipserne
Fusionsnipserne
Copyright © 1997-2000
Sidste rettelse: 2. februar 2000