26. januar 2000: F.C. København - Ølstykke F.C. 4-2 (1-1)

Træningskamp, Kunststofbane 2, KB's anlæg

Mål:

3: 1-0 Harald Brattbakk
15: 1-1 En fyr fra Ølstykke
55: 2-1 Mads Kjøller Westh
65: 3-1 Mads Kjøller Westh
75: 3-2 En fyr fra Ølstykke (str.)
83: 4-2 Clement Cliford

F.C. København (4-2-3-1): Michael Stensgaard (46: Karim Zaza) - Yüsüf Öztürk (46: Mads Kjøller Westh), Bo Svensson (46: Diego Tur), Kim Madsen, Niclas Jensen - Michael Mio, Donatas Vencevicius - David Nielsen, Christian Lønstrup, Peter Christiansen - Harald Brattbakk (75: Clement Cliford)

Tilskuere: ca. 200

Endelig kom dagen! Den første træningskamp i 2000 blev spillet på denne kolde og blæsende januardag. I hvert fald den første for vores førstehold (og her tæller interne kampe altså ikke med - for det første bliver de afvilket under lidt for tvangfri former, og for det andet orker 'Nipserne altså kun i ekstreme tilfælde at bevæge sig ud til Peter Bangs Vej på de ukristelige tidspunkter de interne kampe spilles), for det er snart lang tid siden andetholdet fik lov til at prøve kræfter med dagens modstandere fra Ølstykke.

De vandt 5-2, og førsteholdet vandt 4-2, hvilket man næppe skal lægge så meget i. Først i aften så man Ølstykke stille i stærkeste opstilling. Det gjorde København til gengæld ikke. Todi Jónsson var blevet skadet i løbet af dagen og måtte stå over, hvilket gav plads til Peter Christiansen på venstre angrebsside i det 4-2-3-1-system, som skal bruges fremover.

Overraskende nok var det Chr. Lønstrup, som lå som den hængende angriber bag Brattbakk. Det var ikke en post som så ud til at passe ham særlig godt, og han lignede i hvert fald ikke en som havde prøvet at spille så langt fremme før; han havde svært ved at placere sig og så forvirret ud.

I backkæden manglede Rytter stadig og blev erstattet rigtig pænt af Öztürk i første halvleg - i den anden forlod Öztürk banen, og Løns gik ind på hans plads. Begge var yderst offensive og fik hver en assist, ligesom deres kollega i den anden side, Niclas, gjorde, men det kommer vi til.

Kampen var ikke særlig underholdende, hvilket man ellers skulle have troet allerede efter tre minutter, hvor København kom foran. Vi fik et indkast i højre side, Öztürk modtog den og snød en mand, hvorefter han stak den til David, der spillede ind over - ca. to meter fra mål stod så Brattbakk og spadserede bolden ind. Meget flot og direkte spillet.

Så skete der ikke det store i ti minutter, indtil Løns huggede et langskud et godt stykke over. Og kort efter dette fik Ølstykke så udlignet på et ganske hurtigt kontramål. Der blev losset en lang bold frem, og en blond fyr hvis navn jeg ikke kender stak af - linievogteren hang og burde formentlig have vinket, men gjorde det ikke - og skuddet var fladt og blev halvklaret af Stensgaard, men trillede desværre det sidste stykke ind.

Det var ikke helt fortjent, men desværre var hjemmeholdet ikke særlig effektivt og trillede bolden for meget rundt om feltet, som vi har set det før. Kort tid senere var det københavnske forsvar igen i vanskeligheder, da en gulklædt kom totalt fri på en ny kontra, men her lavede Stensgaard to redninger; først en fin og så en strålende.

Da der så var gået en halv times tid begyndte spillet igen at køre lidt bedre. Christiansen og Öztürk havde begge gode indlæg fra kanterne, og man kan formentlig med rimelighed håbe på at der kan bygges videre på den udvikling vi så i efteråret, hvor der blev gjort opgør med mange års underudviklet fløjspil.

Mio, som har beholdt sin plads på midtbanen, havde et godt fladt langskud, som Ølstykkemålmanden fik vippet udenom venstre stolpe. Og Donatas lagde en meget smuk pasning indenom til David, som løb godt fri men desværre enten fyrede et pilskævt skud af eller spillede indover til en helt fri Løns, men desværre alt for hårdt - hvad planen var står ikke klart.

Og det sidste der er værd at fortælle om var et frispark fra Ølstykke, som havde god retning mod venstre krog og blev reddet af Stensgaard. Samme Stensgaard blev skiftet ud i pausen og erstattet af Karim Zaza, der havde en solid anden halvleg og heller ikke blev forstyrret væsentligt; Stensgaard havde mere at lave. Det er ikke rimeligt at sammenligne de tos indsatser, dog skal det med at Stensgaard på et par tidspunkter virkede atypisk ukoncentreret og spillede hasarderet.

Ti minutter inde i halvlegen så vi første gang Mads Kjøller Westh i fuld effekt. Han var gået ind på Lønstrups plads og virkede mildest talt noget bedre egnet til at spille dér. Lønstrup stak ned ad højresiden og lagde indover, ovre i den anden side af feltet stod så Mads og halvflugtede meget klinisk over i det lange hjørne.

Endnu et mål kom ti minutter senere, igen Mads Kjøller Westh, og igen efter godt fløjspil. Det var Peter Christiansen, der holdt godt på bolden i venstre hjørne af feltet indtil Niclas kom med på kanten, Niclas løb så til baglinien og spillede fladt til Mads, som kom ved forreste stolpe og scorede uden problemer.

Flot spil, og publikum brød spontant ud i sang på den billige langside. Kun fem minutter senere kom Ølstykke dog tilbage i kampen på et straffespark dømt mod en af deres spillere, som en anden af deres spillere, eller muligvis den samme, scorede på. Hvad der skete er usikkert. Klag så ikke over Fusionsnipsernes informationsværdi! Karim var på bolden, men den krøb lige ind.

Det sidste mål hersker der også en smule usikkerhed om, men det er af en anden grund: Clement Cliford, som kort før var kommet på banen, fik bolden i en to-mod-to-situation, trak ind fra venstre og affyrede så en tordenkile som ramte oppe på højre sammenføjning. Bolden hoppede i spil og blev tacklet ind af Mads Kjøller Westh, men da spillerne kom tilbage til midtercirklen hævdede Cliford hårdnakket over for Kim Brink, at den allerede havde været inde, og at linievogteren havde markeret. Han talte så intenst for sin sag, at vi vælger at tro ham.

Mere skete der ikke. Det var en typisk første kamp, lidt forvirring og rodet spil, men også rigtig gode episoder. Nogle spillere virker allerede nu i god form, ikke mindst Mads Kjøller Westh og Peter Christiansen, som begge gav et meget positivt indtryk. Mindre imponerende var David Nielsen, som der ikke var meget som lykkedes for.

Og rundt om banen så man som sædvanlig alle de fodboldsultne fans som gør træningskampene på KB's anlæg til en dejlig oplevelse hver gang. De 200 er et gæt, men næppe langt ved siden af. De kunne glæde sig over sejren, over at spillesystemet ser fornuftigt og ganske indarbejdet ud, og at mange ting i det hele taget har forandret sig siden den tilsvarende kamp sidste år, hvor vi tabte 0-6 til Herfølge…

Fusionsnipserne