11/10-99, Ørestad Cup: F.C. København

11. oktober 1999:

F.C. København - Halmstads BK 5-1 (3-1)

Ørestad Cup, Gentofte Stadion.

Mål:
0-1: En svensk spiller – og ikke David Nielsen, hvis nogen skulle være nysgerrig.
1-1: David Nielsen
2-1: David Nielsen
3-1: David Nielsen
4-1: David Nielsen
5-1: David Nielsen (str.)

F.C. København (4-4-2): Michael Stensgaard – Mikael Larsen, Piotr Haren, Kofi Dakinah, Robert Bucejka (Sladen Peric) – Mads Kjøller West (Heine Jørgensen), Ronnie Sørensen (Christian Traoré), Martin Biil, Hjalte Nørregaard (Thomas Kjærbye) – David Nielsen, Will Orben (Thomas Myssing). Alle udskiftninger efter pausen.

Tilskuere: 27

Det var nu ikke nostalgi, som netop denne referent følte ved at besøge Gentofte Stadion. B1903 var aldrig det store sus, og netop det stadion står mere som et spillested end som et fodboldstadion. De par gange FCK’s førstehold har været derude faldt på åndssvage tidspunkter, og derfor er det sidste minde derudefra U2-koncerten i 1993, hvor Bono alias MacPhisto ringede fra scenen for at chikanere Uffe Ellemann-Jensen og kun fik fat på en eddikesur Alice Vestergaard, hvis nattesøvn blev spoleret af at ireren gav husstandens telefonnummer til samtlige fremmødte.

Inde fra midten af græsset kunne man ikke se tribunerne, men så slemme kan de da ikke være, tænkte man – indtil man kom hen til den gamle overdækkede hovedtribune. Så slemme er de faktisk! Stedet er totalt nedslidt, helt til rotterne og et lidet forfriskende pust fra fortiden – som at åbne døren til et loftsværelse, hvor ingen har været i årtier. Den nævnte tribune er totalt forfalden og har ca. hundrede sæder og stolper overalt, der er græsvolde rundt om banen, på den anden side er der en siddetribune uden tag, måltavlen står 50m fra banen og virker ikke, og banen er knoldet og bulet. Det er et atletikstadion, men bruges åbenbart ikke til atletik, for løbebanen er gravet op og atletikgrej står der intet af. Gamle udslidte skure og rustede hegn er overalt, og man tænker uvægerligt på billeder fra de gamle engelske fodboldanlæg, som var ved at koste sporten livet i firserne.

Lyngby Stadion er Old Trafford ved siden af – det eneste stedet kan sammenlignes med er Silkeborgs endetribune uden pølsegrillen. Og det var i disse inspirerende omgivelser, at FCK for første gang mødte modstand fra den anden side af sundet i Ørestadspokalen. Ikke megen modstand, for Halmstad var bestemt en meget overkommelig modstander for FCKØ, eller hvad de hedder i denne turnering.

Klædt i de nye træningstrøjer og -shorts, som ærlig talt er tyve gange flottere end de ’rigtige’ hjemmebanedragter med lynlåsen, havde de ingen problemer med at slå svenskerne, selv om nogle af spillerne må have været trætte efter weekenden. På holdet fandt vi bl.a. Will Orben og Ronnie Sørensen, der begge scorede for DS-holdet søndag i 3-0-sejren over Herlev, og Thomas Myssing og Mads Kjøller West, der gjorde det samme hhv. to og tre gange, da KB-ynglingene vandt 5-4 i Esbjerg samme dag. En anden spiller, som var udlånt fra førsteholdet, kom til mildt sagt at afgøre kampen, og så lidt til, nemlig David Nielsen som jo har karantæne i onsdagens kamp mod OB.

Det første kvarter var ikke imponerende fra FCK, som spillede langsomt og omstændeligt. Ca. et kvarter inde gik det ovenikøbet galt i FCK-forsvaret, hvor der opstod et kæmpehul som blev udnyttet af den spiller, som jeg i Christian Andersen-stil vil nøjes med at kalde ’svenskernes nr. 14’, og som var deres bedste spiller og den eneste som viste noget der bare lignede superligaklasse. Han gled forbi Mikael Larsen og scorede uden problemer med et fladt skud i Stensgaards korte hjørne.

Så begyndte det endelig at drysse med FCK-målchancer. Robert Bucejka gik godt med frem fra sin venstrebackplads og lagde et indlæg som fik lidt ekstra medvind og ramte overliggeren. Ganske kort derefter gjorde han det samme igen, da han tog et hjørnespark fra højre side. Martin Biil havde et par gode ryk igennem, som desværre strandede på at han ikke virkede helt tryg ved at afslutte med venstrefoden.

Og så endelig den fortjente udligning efter en lille halv time, hvor FCK havde succes med en kæk lille hjørnesparkskombination. Ronnie Sørensen headede ved forreste stolpe tilbage til David, som med venstre – obs! – smadrede bolden op i nettaget.

35 minutter inde, og det var 2-1 efter at Biil stormede igennem i højre og fandt David på midten. David havde masser af tid til at tæmme bolden og hakke den ind fra tre-fire meters afstand; og på dette tidspunkt havde han endda brændt en gigantisk chance.

Nyt flot mål to-tre minutter senere – manglen på kampur og DK4-kameraholdets tilstedeværelse, der gjorde at vi kom i gang på det skæve tidspunkt 17.06, gør at disse tidsangivelser er noget upræcise, ligesom mangel på holdliste gør det umuligt at angive dommerens og HBK-spillernes navne, hvad vi beklager – da Will Orben elegant driblede til baglinien og fandt David, som igen ikke havde problemer med at passere den svenske målmand fra nært hold.

Halvlegen sluttede med et hjørnespark som ligeledes blev forlænget, og ved den fjerneste stolpe helflugtede Hjalte Nørregaard urent på ydersiden af nævnte stolpe. Hvorefter spillerne traskede ind i det sidste lys fra efterårssolen.

Anden halvleg var ikke nær så underholdende, og nu blev det også lidt småkoldt – især for de noget klynkende individer som man var omringet af, og hvoraf specielt Løvetimens udsendte var ramt, da han havde undladt at tage sokker på.

Første interessante indslag kom ca. et kvarter inde, da en svensk angriber slap igennem, og Stensgaard måtte lave en flot refleksredning – fra hans hænder fløj bolden op og faldt derefter ned på FCK-overliggeren. Kort efter dette havde David endnu en stor chance på en friløber, og Thomas Myssing en endnu større på riposten; desværre faldt han over sine egne ben i målfeltet.

Tiden krøb, og vi fik i glimt set ganske god fodbold fra FCK’s side; Piotr virkede noget langsommere end vi kender ham efter skaden, men dog i klar fremgang, David var her, der og allevegne, Traoré gik ind og virkede meget solid på den centrale midtbane, og Hjalte Nørregaard viste nogle fine sprintergennembrud inden han blev skiftet ud. Den ene gang efter den anden lykkedes det for Biil at løbe fra den meget flade firerkæde, som HBK stillede med. Og nede fra sit straffesparksfelt råbte og skreg Stensgaard og piskede holdet fremad.

Kampen var ikke køn i anden halvleg, men der blev gået OK til den. Også HBK sloges godt for det, men mål kunne de ikke score. De havde haft deres stund, og når de endelig fik chancerne rodede de rundt i et ellers ikke dirkefrit FCK-forsvar.

Til sidst blev vi belønnet for fremmødet og tålmodigheden med to mål til fra David. Først efter at en håbefuld diagonalbold fangede de fire bageste svenskere på flade fødder. David trak ind fra venstre side og scorede fladt; 40 minutter har der været spillet.

Og til sidst kampens mest kontroversielle situation. David fik endnu en friløber i venstre, trak igen ind, og lobbede denne gang bolden over målmanden, og alle (!) så bolden over stregen inden en svensk back fik den ud i spil igen. Linievogteren mente dog ikke at bolden var inde, men at svenskeren derimod havde reddet den med hånden. Dommeren gav os et straffe, men undlod uforklarligt at give et rødt kort for handlingen. At dette ikke udløste en baneinvasion kan vist kun forklares med at der næsten ikke var nogen tilskuere… og så måske 4-1-føringen, og at der trods alt er tale om en træningskamp… og at den næsten var færdig, og at der er enormt langt til banens midte… og at det var meget koldt. Men OK, katastrofen lurede helt afgjort.

David scorede sikkert på straffesparket, og vi kunne tage hjem efter at have set Heine Jørgensen brænde vores sidste chance på et helt frit hovedstød 6-7 meter ude.

David, som havde set noget over-dressed ud, men retfærdiggjorde at rende rundt med en hvid stjerne i rubinrødt hår i disse lidt sølle omgivelser, var yderst skarp og selvfølgelig kampens oplevelse. Men selv om man ikke skulle komme til at se ham score fem kasser kan man sagtens checke Ø-holdet ud. En masse af de knægte kan sagtens spille bold, godt endda. Og for bare et halvt år siden var det såmænd Bo Svensson og Clement Cliford der spillede Ørestad. Der skal nok komme andre med op snart.

Fusionsnipserne