Mål: 85. 0-1 Jens Madsen

F.C. København (4-4-2): Karim Zaza 3 – Thomas Rytter 5, Kim Madsen 6, Bo Svensson 7, Niclas Jensen 5 – Thomas Thorninger 6, Michael Mio 7, Donatas Vencevicius 5, Yüsüf Öztürk 5 (79: Martin Biil u.b.) – David Nielsen 4, Clement Cliford 6.

Ikke benyttet: Diego Tur, Thomas Lauridsen, Michael Stensgaard.

Dommer: Lars Gerner

Tilskuere: 12.660

"Herfølge, Herfølge, jeg hader Herfølge/
Herfølge og hendes succes!"

(omskrevet fra Souvenirs)

Det burde efterhånden være kommet derhen til, at man når man taber bare siver derud af, og bare ignorerer det bitre ved nederlaget…

Men efter sådan en superbitter tur som i aften er der ikke andet at sige, end at verden er dybt ond. Dette er deprimerende på samme måde som udekampen mod BIF var det, og ikke på en vi-er-bare-ikke-bedre-måde. Ligesom da F.C. København spillede som en pose – tjah, afføring er et pænt ord, mod netop Herfølge de to gange vi tabte til dem i Parken i sidste sæson.

Og det startede jo ellers så godt… og sådan fortsatte det faktisk også, for dette var en af de mest hjerteknusende kampe nogensinde. Dette nederlag var ikke ’surt’ – det var simpelthen fortvivlende, og vidnede om at ’processen’ ikke er færdig endnu. Men hele kampen igennem var det optimismen der prægede Deres Udsendte F.F., og når jeg kigger noterne igennem nu og tænker tilbage er det der kendetegner affæren, at man hele kampen igennem tænkte "Hvordan kan de føre ligaen – de kan jo overhovedet ikke spille fodbold!"

FCK stillede igen, som det er sket lige siden anden halvleg mod BIF, op i det som ligner en 4-2-4-opstilling. Men denne gang var den vigtige venstre wing – Todi Jónsson – væk. I stedet spillede Yüsüf Öztürk. Ellers var holdet det samme som det, som slog AB sidste søndag. Et dejligt optimistisk og offensivt hold, men det er jo dybest set af nød.

Vi kan ikke tilkalde nogen back-up til vores midtbane. På bænken fandt vi en back, to angribere og en målmand. Her slutter FCK’s muligheder. Og det er ikke godt nok. For vi har set Larsen og CV trække sig tilbage, og vi har mistet Ulle, Falch, Martin Nielsen, Peter Nielsen, Newroz Dogan, Bjarne Goldbæk og Kenneth Jensen til andre klubber – for slet ikke at tale om Den driblende Føntørrer. Og Løns og Højer er stadig skadede, og Claus Nielsen og Hemmingsen ligeledes.

Vi kan bestemt ikke kritisere de midtbanespillere som er klar. Men vi kan vel heller ikke sige tit nok, at der er brug for forstærkninger, og det det lige nu. Mio og Donatas havde deres stunder. Men hvor Donatas engang efter vinterpausen kan blive en styrmand, hvis han lærer at blive mere direkte, bliver Mio det aldrig. Mio er fantastisk, og han er i sit livs form. Men frisparksekspert og createur bliver han ikke.

Allerede efter et par minutter kunne man se, at det var en kamp som FCK skulle sidde på. Et giftigt angreb endte oppe i Herfølgeenden, og da David gik i luften pegede Gerner direkte hen på ham, og gik hen og gav ham en henstilling. Bestemt ikke urimeligt. I de seneste kampe har David strittet alt for meget med albuerne. Men siden: Uha, uha, Gerner… tal om at øde sin gode start væk.

For allerede minuttet efter så vi Gert Nodin skubbe Clement Cliford i ryggen. Ikke dømt. Og var det så bare den eneste gang, at Gerner lod voldeligt spil løbe… men vi må konstatere, at når Herfølge anklages for lidt af hvert, så er det ikke mindst dommernes medansvar.

Det var i hvert fald aldrig et tema, at Gerner kunne anklages for at slå ekstra hårdt ned på Herfølge pga deres sidsteplads i fairplaytabellen (lige foran FCK) og de anklager for svinskhed som har været fremført i pressen. Masser af frispark mod FCK-spillere blev ikke dømt, og enhver petitesse den anden vej fløjtede han for.

Deres Udsendte F.F. ved ikke hvorfor. Om det var et spørgsmål om at vise sig ekstra stædig med UEFA-folk på tribunen, eller bare en almen sympati for små hold og antipati mod store vides ikke. Men det betød at sol og vind blev delt fuldstændig skævt.

En ny ting i FCK-spillet var indførelsen af hjørnesparkskombinationer. Den første virkede! Thorninger spillede ind over, han fandt Cliford som puffede den bagud til Öztürk. Skuddet gik over, men det var tydeligt at træningen havde stået på kombinationer i den forgangne uge.

Lige fra det skete i andet minut sad FCK totalt på kampen. Vi så et smukt kontraangreb startet af Bo, hvor han for alvor viste sit tekniske repertoire. Det sluttede med Davids skud på Jakup Mikkelsen. Öztürk var med i et lynhurtigt kontraangreb, hvor han ingen fandt foran mål. Efter små tyve minutter så vi David stornipse i feltet, inden han efter at have fedtet længe spillede Thorninger helt fri. Men Thorninger smækkede den lavt hen mod Jakup Mikkelsen, der klarede let.

Og FCK blev ved med at angribe i al den tid, mens vi intet så fra Herfølge. De stillede i en 4-3-3-opstilling, hvilket lyder offensivt, men tro mig: det er det ikke. Det er det samme feje lort som før.

De var aldrig kommet for at spille fodbold. Grave sig ned, det kunne de, og torsdagens aviser vil sikkert bringe artikel efter artikel om det tapre landsbyhold, der klarer sig mod alle odds.

Ja, undskyld mens jeg brækker mig. Herfølge spiller det mest gyselige bold i superligaen. Livrem og seler bliver taget i brug når nr. 1-positionen skal forsvares. Den grimmeste fodbold i Danmark er ikke bare en mulighed når der skal spilles ude mod de hold som prøver at spille rigtig fodbold – nej, det er idealet!

Voldeligt spil anklages de for – behøver vi sige mere end at træneren selv har karantæne, og at to af de vigtigste spillere, Lars Jakobsen og Henrik Lykke, netop er vendt tilbage fra samme? HBK’s spillestil er den supersvinske, og i aften var hovedeksponenten for dette Gert Nodin, der vel nåede at få begået ca. 10 frispark mod Clement Cliford. Ca. lige så mange som hans makker Steven Lüstu.

Herfølge var aldrig i Parken for at spille fodbold. Og så må man kalde os naive når man tror de var det. Efter tyve minutter sad FCK på kampen med en stor bred mås, og det blev de ved med.

Godt og vel tyve minutter inde hakkede Niclas et skud lige over. Efter en lille halv time så vi et meget flot angreb, som kørte over mange stationer: Thorninger, David og Rytter bl.a., inden den kom over til Öztürk, som headede lige på Jakup Mikkelsen.

I mellemtiden fik vi se Herfølge losse Cliford ned en del gange og tonse ham i ryggen; ikke mindst den fyr som Parken udråbte til "Gert Nodin – banens største svin!" Utroligt usympatisk spiller, må man sige.

Herfølge bidrog, udover frisparkene, ikke med noget. Men desværre var det kæmpestore FCK-overtag ikke noget som gav ret mange store chancer. De nævnte chancer var helt OK, men alle nogle som endte i ret harmløse skud langt udefra. Til sidst i halvlegen var det så som om, at FCK var ved at miste modet. De mange frispark og den manglende effektivitet virkede som den begyndte at frustrere. Til sidst havde Bo Henriksen endda en reel chance på et hovedstød, men han missede i helt fri position.

En god ting ved FCK-spillet var kontrafasen, som er blevet meget kvikkere efter at 4-4-2-systemet er blevet indført. Her er det en fordel at have Mio liggende på midten. Han er en del mere boldsikker end Hemmingsen. Samtidig var det en nydelse at se Bo Svensson, som flere gange brød Herfølges spage angreb og skyndte sig at slå kontra. Et blændende overblik har han.

FCK virkede friske igen i begyndelsen af anden halvleg og lagde ud med et par chancer til Thorninger, som begge gange fik skudt på Mikkelsen – men igen var det skud som færingen ikke havde problemer med. Og det havde han da slet ikke da Rytter afsluttede en ny hjørnesparkskombination med at skyde ti meter over.

Herfølge begyndte nu at angribe lidt mere – mindre havde været umuligt – og Kim Madsen viste hvor god han er som centerback, da han i sidste sekund reddede os fra at Bo Henriksen fik lov til at slippe fri. Det var ti minutter inde, og kampen var på dette tidspunkt yderst underholdende.

Både på grund af chancer og frispark, for Herfølge og Gerner holdt linien. Som da Nodin igen lavede en udømt svinestreg – men denne gang krydrede han sit repertoire lidt. Det var David Nielsen, der denne gang blev losset ned. Det virkede som om, at Steven Lüstu nu havde fået den vigtige opgave at slagte Cliford. En opgave han løste fint.

Samme Cliford var tæt på i de minutter, hvor han kunne have overlistet Jakup Mikkelsen med et skud/indlæg, der blev rettet af, og et godt fladt skud fra kanten af feltet – men det skal lige med, at sidstnævnte nok var gået udenom selv om Mikkelsen ikke havde haft fingrene på.

Alle midler gjaldt for Herfølge. Et godt kontraangreb, som der var en del af for FCK, blev bremset med hånden. Meget professionelt, og så kom ingen da til skade. Det blev selvfølgelig ikke dømt. Kontraspillet fungerede nu, og efter at have set kampe som de første par stykker i denne sæson i Viborg og Silkeborg var det en fornøjelse at se. Kun for to måneder siden var vores kontraangreb nemlig de langsomste i landet.

Et perfekt kontraangreb lykkedes efter en lille halv time. Donatas driblede i venstre side og spillede så dybt ud i siden til Öztürk, der jo er højrebenet og derfor trak ind i banen. Han lagde et smukt indlæg, som David forlængede med hovedet, og Cliford løb i position, lidt som da han scorede ude i Brøndby. Her brændte han desværre ved at skyde over.

Vores største chance i kampen, og siden fulgte lidt forvirring, som om at man nu tænkte at 0-0 alligevel var meget sandsynligt. Ti minutter før tid havde Kim Madsen et smukt langskud med retning mod krogen, som desværre ikke var helt hårdt nok til at snyde Mikkelsen.

Gerner fandt endelig sit gule kort frem. Uvist hvorfor gik det én gang til David Nielsen. Deres Udsendte F.F. så ikke hvad der skete, og dermed ikke sagt at det var forkert. Til gengæld kunne det ved et kort kig i kampprogrammets disciplinliste konstateres, at David kommer over 15 strafpoint og ikke kan undgå karantæne mod OB.

Og så skete til sidst det der bare ikke måtte ske. Helt idiotisk stormede Karim Zaza efter en håbefuld aflevering. Ja, han stormede såmænd helt ud af feltet. Men han nåede den ikke. Og så havde vi balladen, for mens han rendte forvirret rundt røg bolden ind over, hvor Kim Madsen begik sin eneste fejl ved at heade den blødt lige ud midt i feltet. Der stod Jens Madsen klar til at losse den op i nettaget forbi en desorienteret Zaza.

Det var fandeme ikke godt nok. Det er ikke i orden. Det er amatøragtigt så det basker. Én ting er, at man kan være lidt ærgerlig over ikke at kunne score mod et tophold med et godt forsvar. Men man har fandeme at koncentrere sig, for at Herfølge har spillet rædsomt hele kampen betyder altså ikke, at de ikke scorer hvis de får bare halvanden chance.

Kim Madsen så ikke godt ud der, men den panik som fik ham til at forære Jens Madsen bolden skulle aldrig være opstået. Karim skulle selvfølgelig aldrig have været på den skovtur. Og når han beklager sig i TV over, at man efter hans mening ikke har 100% tillid til ham, må det være tid at se lidt indad og spørge, om der muligvis kunne være en god grund til det. Deres Udsendte F.F. er ikke i tvivl – en udflugt som denne havde man kunnet acceptere fra en 19-årig Karim, men i dag er det et tegn på at modenheden ikke har indfundet sig. Så på med Stensgaard, og så siger vi at det er en del af ’processen’. Karim er en skideflink fyr, men verden er ond, og sådan er det bare.

Det var det. I overtiden fik Henrik Lykke endelig sin chance i den store ’los Cliford ned og slip ustraffet’-konkurrence, og den tog han. Det lykkedes os at få bolden igen, og Niclas skulle til at lægge ind over, da Gerner fløjtede af midt i angrebet. Slut på en ækel oplevelse, og slut på en horribel dommerpræstation.

Samtidig kunne nr. 2-5 i ligaen ikke vinde. Herfølge er nr. 1 med tre points ned til de nærmeste forfølgere. Og det siger alt om superligaen på en dag hvor den evigt umulige Knud Erik Fisker saboterer Esbjergs chancer for overlevelse ved at godkende et AGF-mål som aldrig skulle have været dømt. Det er en syg liga, hvor Herfølge med hjælp fra et råddent dommerkorps kan føre. Det er et sygdomstegn for fodbolden, og det er bestemt intet mysterium at folk ikke gider komme til kampene. Selv i Parken må folk efterhånden tænke, at det ikke er umagen værd mere, når den slags kan ske.

Jeg hader, som indledningsvist nævnt, Herfølge. Herfølge er fodboldens død. Superligaen har spillet fallit, og John Faxe og Herfølge Boldklub er der for at hente boet. Vil sidste mand venligst slukke lyset, når I går.