23.08.99 F.C København - OB 1-0 (0-0)

52 min: 1-0 David Nielsen

Dommer: Steen Pedersen (god, det bør nævnes!)

Tilskuere: 11.295 (Imponerende til et bundopgør! Skråt op TV3!)

F.C. København 4-4-2
Karim Zaza 5 - Thomas Rytter 7, Michael Mio 8, Diego Tur 7, Niclas Jensen 5 - Christian Lønstrup 6 (afløst af Jüsüf Öztürk ub), Carsten Hemmingsen 4, Donatas Vencevicius 7 (afløst af Thomas Thorninger 4), Claus Nielsen 3 - Thomas Lauridsen 4 (afløst Todi Jónsson 6), David Nielsen 6.

Mandag aften i Parken. For første gang nogensinde betrådte Deres Udsendte d.æ. tribunerne på dette ikke-fodboldfanvenlige tidspunkt. Men TV-seerne har desværre fuldstændig fået magten i Faxe Kondi-ligaen. Der er dømt leflen for sofadyrene og os andre der mener det alvorligt med at støtte vore hold, ved korporligt at være på stadion når de spiller, vi må blot affinde os med mængder af irriterende kampflytninger. For TV3 hersker og de sutter rigtig meget røv efterhånden. Ikke desto mindre, og især derfor, er aftenens tilskuertal en sejr i sig selv. For os fans. For intet slår selvfølgelig at se FC i Parken. Absolut intet. Selv en åndssvag mandag aften!

Lidt i trods mod det hele, og nok især af ren nysgerrighed, valgte Deres Udsendte at gøre noget, som jeg ikke har gjort længe. Nemlig at placere mig på Øvre A. Lad det være sagt med det samme, der mangler selvfølgelig helt suset og intensiteten fra C, men man har faktisk et strålende overblik. Især fra de nedre rækker. Samtidig kan man så uforbeholdent nyde alle jer hardcore-drenge  og -piger modsat, og hold fast hvor I styrede derovre. Helt enormt og suverænt!

Kampen der var udskreget til et vigtigt bundopgør mellem to falmede storklubber, os selv og OB, bød på flere ændringer i den københavnske trup i forhold til AGF-kampen. Først og fremmest erstattede Karim Stensgaard i målet. Jeg kender ikke årsagen, men formoder at der gemmer sig en skade i forklaringen. For Stensgaard spillede sig ikke ligefrem af holdet i vores Århus-kamp. Sidste mandag (Åh jo, der var den igen!). Endvidere var der regulær debut til vores litauiske nyerhvervelse, Donatas Vencevicius, og ihvertfald debut i startopstillingen til Thomas Lauridsen.

Det virkede rimeligt nok at prøve nye folk, efter den sølle kamp i Århus, og københavnerne var da også fra start tydeligt indstillet på at revancere sig. De dominerede totalt de første ti minutter, rent spillemæssigt, men regulære afslutninger var det så som så med. Løns havde et forkølet skud meget tidligt og senere rykkede Rytter godt igennem på sin højreflanke og smækkede flere gode indlæg ind. Men inde i boxen foran manglede helt slagkraft. Hverken Lauridsen eller David kom rigtig til fadet.

Bortset fra en kort periode omkring de 12.-13. minutters spil var OB'erne stort set på hælene. Københavnerne blev gradvist farligere, men manglede alligevel hele tiden den sidste skarphed. David havde et godt forsøg, som strøg tæt over, og stadig var der indlæggene fra især højresiden. Rytter og Løns arbejdede glimrende sammen og det gav mængder af halve muligheder inde foran mål. Men som sagt, der manglede det sidste hele tiden. Pludselig slog OB så kontra og fik tilspillet sin en stor chance. Et skud prellede af på oversiden af overliggeren nede hos Karim, og må takseres til en svag afslutning, med tanke på hvor pænt stor chancen faktisk var.

Stadig var det københavnerne, der styrede spillet. Via højresiden og via Donatas, som efter et par nervøse indledningsminutter, spillede sig gevaldigt op og nærmest regerede totalt på midten. Ved hele tiden at flakke fra side til side, gøre sig spilbar og diske op med millimeterpræcise stikninger til fløjene. Samtidig blev den københavnske tolvte mand kastet på banen. Jer på C. Hele den sidste del af halvlegen blev ligeså meget jeres, som spillernes på banen. En opbakning der bar og bar, fremefter, og slutminutterne kom så det vi alle troede skulle blive belønningen. Et korrekt dømt straffespark, da en OB'er parerede et skud fra klos hold med armen, jeg mener det var Løns der skød. Hemmingsen blev sat til at ekskvere og udfri det vi alle troede skulle blive forløsningen på hvad der mere og mere var kommet til at ligne en storartet 1. halvleg. Men desværre. Et sjusket kort tilløb og bolden susede udenom Høgh'ens højre stolpe. Den kunne du fandeme ikke være bekendt, Hemmingsen!

Kort efter var der pause og mens FC Cheerleaders fyrede sit både genopstandne og nykorrigerede show af, kunne man så spekulere over, om der herskede en eller anden forbandelse over København. Spillet og chancerne havde berettiget til minimum en to-målsføring, og hvis det ikke havde været for Hemmingsens sjaskede koncentrationsevne var det ihvert fald blevet til det ene. Ja, faktisk gruede man en smule for 2. halvleg, gruede for hvordan det mentalt ville påvirke holdet. De er jo en anelse skrøbelige, de små pus, det har vi set før.

Om det var opbakningen fra C til Hemmingsen straks efter miséren, om det var opbakningen fra C generelt, så var det ihvert fald intet at frygte. Københavnerne fortsatte i 2. halvleg, hvor de slap. Hurtigt drønede Rytter igennem på kanten og videre ind i OB-feltet og afsluttede prompte. Men Lars Høgh parerede. Kort tid efter fik OB's Hemmingsen et gult kort. Det var lidt pudsigt for københavnske Hemmingsen fik det samme i slutningen af 1. halvleg. Altså røg både storebror og lillebror i dommerens sorte bog og uafgjort match lokalt i Hemmingsen-familien. Iøvrigt var begge kort rimelige nok.

7 minutter skulle der gå. Så kom den endelig. Forløsningen. Det mål vi havde ventet og sukket desperat efter. Donatas på midten stak præcist bolden til venstre, Niclas skød afsted og sendte sit indlæg mod Davids pandebrask, og han svigtede ikke. Måske var det bare betydningen, men selve målet står stadig for mig som aldeles glimrende. Davids hovedstød var så helt perfekt, og Lars Høgh sprællede så helt vidunderligt forgæves. 1-0.

Det var betydningsfuldt og det var enormt fortjent. En knap times arbejde, en knap times vilje, og en knap times godt spil udmøntede sig omsider positivt. Men kampen var dog langt fra slut og desværre så vi i minutterne efter scoringen, hvad vi har set mange gange før, at københavnerne trak sig for langt tilbage. Det gav OB'erne et helt unødvendigt stort overtag i en periode på 10-15 minutter, og kunne nemt være endt fatalt, ved en eller anden tilfældig nedfaldsbold i vores felt. OB-presset var dog relativt harmløst, det bør siges, og Karim kom i virkeligheden aldrig på de store prøvelser. Men blot tanken var næsten nok til at få en voksen mand til at skide i bukserne, for vi har vitterlig set det mange gange før. Denne unødvendige passivitet, de alt for mange unødvendige og nemme boldtab på midten, og hele denne unødvendige pindsvineopstilling efter et føringsmål.

Det lykkedes dog Brink fra sidelinien at få vinket holdet en smule frem igen. Og de sidste minutter udviklede sig til en slags ping-pong bold, hvor der aldrig skete det store i de respektive straffesparksfelter. Konstatere kan vi dog hurtigt, at vi slet ikke er skarpe nok i kontrafasen. Chancerne var der, og de blev flere og flere, i takt med OB'erne forsøgte at presse højere. Men vi nåede for sjældent igennem, og hvis det endelig skete endte det i rent boldnipseri, så OB-forsvaret nemt kom på plads.

Men alt i alt holdt det hele meget godt, vi fik den tiltrængte sejr, sæsonens første, og ja - der var faktisk meget godt. Men også meget der bør blive bedre. Først og fremmest burde vi havde vundet større, vurderet på det spilmæssige overtag. Også fordi man lidt ironisk kunne konstatere, at OB faktisk mindede lidt om os selv. Egentlig spillede de meget fint, dog virkede de ofte et halvt gear under os, og inde foran mål var de for det meste harmløse. Siges skal det i den forbindelse også, at midterforsvaret med Diego og Mio spillede rigtigt godt. Diego var bundsolid og pillede stort set OB's formodede bedste angrebses, Søren Andersen, ud af kampen. Mens Mio bare var kongen på banen denne aften. Og ganske fortjent kåret til Man of the match på Carlsberg Corner efter kampen.

Et par andre præstationer er også værd at nævne. Donatas. Huhej, for en debut for vores nye nr. 4. Han blev taget ud midt i 2. halvleg, men var strålende, så længe kræfterne slog til. Eminent teknisk, og med et fint blik for afleveringerne og ikke mindst evnen til at stikke dem præcist til medspillerne. Det tegner virkelig lovende! På negativsiden må vi nok gribe lidt fat i Claus Nielsen. Det kører ikke rigtig for ham. Som allerede nævnt kom venstrekanten aldrig op på niveauet som Løns og Rytter kørte i højreside. Primært fordi Claus for ofte gjorde tingene sværere end nødvendigt. Der gik for meget hæl og tå og efterfølgende sjuskede boldtab i det, og det er en dårlig idé at forsøge det smarte, når tingene ikke helt funker. Så små slag, Claus, det skal nok komme!

Sluttelig skal lige lyde en ros til 3. halvlegsarrangementet Carlsberg Corner. Det sparker godt nok røv, gør det. Selvom en ældre herre... hmm.. som Deres Udsendte ikke ligefrem er til Hit'n Hide og lignende dåsetechno, så er arrangementet i sig selv, selve idéen med lige at svale ned i godt selskab ovenpå en kamp, strålende. Der går selvfølgelig en masse fan-pleasing i den slags, og sådan skal det være. Vi sluger gerne skulderklap fra både Don Ø, Carlsberg, spillerne og de andre, for guderne skal vide at det ikke altid har været lige nemt at være rigtig københavnsk fan, og der skal nok også komme rigelig med genvordigheder fremover. Så squeeze og please os, for Carlsberg Corner er simpelthen et hit!