Danmarksserien kreds 2.
FCK 2 (4-3-3): Rune Petersen – Kofi Dakinah, Bo Svensson (anf.), Kim Madsen, Piotr Haren (33. Michel Rytkönen) - Ronnie Sørensen, Rasmus Andersen, Thomas Kjærbye – Clement Cliford, Rasmus Hvid, Martin B. Larsen (33. Will Orben (60. Michael Larsen)).
Dommer: Rene Ågerup.
150 tilskuere.
På denne lidt kølige fredag aften på Frederiksberg, blev tilskuerne vidne til en højst ejendommelig kamp. Herfølge ligger nr. 1 i rækken og spillede også derefter, i modsætning til FCK, hvis spil i den grad var rodet og usammenhængende. Det mest triste i den forbindelse er, at når FCK 2 spiller dårligst og taber, er det oftest superligaspillerne der falder igennem. Ikke fordi de direkte sjofler holdet, men især fordi det ikke er "deres" hold, og derfor ikke giver sig 100%. (At de så heller ikke altid giver sig 100% på superligaholdet er en anden sag!)
Det ejendommelige i denne kampe bestod i at efter Herfølge totalt havde domineret 1. halvleg og førte 3-0 ved pausen, ændrede kampen sig totalt da Herfølges målmand Claus Udengaard blev udvist i starten af 2. halvleg.
FCKs forsvar bestod af fire spillere fra superligatruppen. Desværre var alle fire centerforsvarere, hvilket gjorde at de måtte spille på nogle andre pladser end de er vandt til. Kofi Dakinah spillede højre back og Piotr Haren i venstre side. Specielt Kim Madsen havde en dårlig dag.
Allerede efter få minutters spil fik FCK chancen for at bringe sig foran. Efter at Herfølges målmand var gået forkert ud af sit mål, havnede bolden hos Clement Cliford, som forsøgte at dreje den op i det fjerne hjørne. Skal vi være flinke og sige at den ikke var tæt på at gå ind!
I det femte og syvende minut bragte Herfølge sig foran med 1-0 og 2-0. Store forsvarskiks, især fra Piotr Haren og Kim Madsen, gav både tid og plads til Herfølge. Piotr spillede rent faktisk og fremme på banen, men i forsvaret manglede han ofte.
Af de tre angribere var Rasmus Hvid ene om at vise klasse. Han tacklede sig til flere bolde og løb godt i dybden. Martin Biil på højrekanten var meget anonym. Det kan man desværre ikke sige om Cliford, som ofte fik bolden, men mistede den lige så hurtigt igen.
I en situation jagtede Rasmus Hvid en forsvarer, fik bolden tacklet fra ham, og spillede Cliford fri fra en spids vinkel. Målmanden var på skovtur, så Cliford skulle blot tordne den i kassen. Hans skud mindede desværre alt for meget om Peter Nielsens brændte straffespark mod Herfølge for et år siden. Et alt, alt for blødt skud som en forsvarer nåede at tackle væk.
Kort efter fik Cliford en friløber. Alene med målmanden gik han dog kold og skød lige på ham. Minuttet efter lavede Piotr Haren en alt for kort tilbagelægning som blev opsnappet af en angriber som scorede. Vupti! I stedet for 1-2 stod det pludselig 0-3.
Herefter valgte træner Flemming Petersen en lidt utraditionel dobbeltudskiftning efter blot en halv time. Martin Biil og Piotr Haren blev afløst af Michael Rytkönen og Will Orben. Hvorfor det var de to der skulle udskiftes skal være usagt. Det havde måske været mere forståeligt at udskifte Kim Madsen og Clement Cliford.
Efter en pinlig og ydmygende 1. halvleg kunne man i pausen nyde kaffen, som både er bedre og billigere end den man køber i Parken. Hvorfor siger folk altid at spillerne "går til halvleg"? Der er en 1. og en 2. halvleg. Det der ligger i mellem hedder vel en pause?
Fem minutter inde i 2. halvleg skete den episode som ændrede kampen. Claus Udengaard i Herfølges mål sprang ud mod bolden med armene i vejret og parerede bolden uden for feltet. For Deres Udsendte var det umuligt at bedømme om han ramte bolden med armene eller om den ramte brystet. Dommeren mente at det var armene, og dermed skulle han naturligvis ud. Skal man formulere det diplomatisk virkede det som om at målmanden var uenig i afgørelsen! Han var meeeget lang tid om at komme over til dommeren, i det han skældte ud på linjedommeren. Da dommeren viste ham det røde kort kom der nogle gloser, som en saglig fusionsnipser naturligvis ikke vil gengive på skrift. På vej i bad nåede han både at kaste en vandflaske, afprøve sin ene støvles hårdhed mod udskiftningsboksen og give linjevogteren fingeren. Publikums hånlige tilråb var ikke nok til at formilde manden.
Hermed skiftede kampen totalt karakter. Med en markspiller på mål trak Herfølge sig naturligvis længere tilbage på banen, og gav plads til FCK.
Der manglede 40 minutter af kampen, men alligevel begyndte FCK konsekvent at spille lange og høje bolde frem. Herfølges forsvarere havde en gennemsnitshøjde på 2m og 20, hvilket betød at en Cliford f.eks. havde det svært. Det blev til 5 (FEM!) reelle afslutninger fra FCKs side i resten af kampen. To af dem gik ind, ved topscorer Rasmus Hvid. I betragtning af det ret pæne scoringssnit i 2. halvleg var det ganske uforståeligt at der ikke blev forsøgt mere udefra.
Fem minutter før tid blev anfører Bo Svensson udvist. Alene med en angriber mente dommeren at han havde taget bolden med armen. Herefter kom Herfølge igen længere frem og scorede til 4-2 i overtiden da FCKs forsvar havde givet op.
En helt fortjent sejr til Herfølge, som spillede klart bedst, og som var gode til at stresse FCKspillerne i hele 2. halvleg så de aldrig fik ro over spillet.
De eneste FCK spillere der kunne være deres indsats bekendt var Thomas Kjærbye, Ronnie Sørensen og Rasmus Hvid.
Fusionsnipserne
Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1999
Sidste rettelse: 21. august 1999.