23 min: 0-1 Andres Oper
90 min: 0-2 Søren Frederiksen

Udvisning: Michael Mio (90. min)

Dommer: Knud Erik Fisker (meget mærkelig!)

Tilskuere: 12.736

F. C. København 4-4-2
Michael Stensgaard 5 (Afløst af Karim Zaza 5), Thomas Rytter 6 (afløst af Thomas Lauridsen ub), Michael Mio 5, Piotr Haren 6, Niclas Jensen 7, Jüsüf Öztürk 3 (afløst af Lars Højer 5), Carsten Hemmingsen 5, Christian Lønstrup 6, Claus Nielsen 4, David Nielsen 6, Todi Jónsson 5.

Åh ja, kære læser. Så blev det Parken igen. Nyt funklende græstæppe, som så meget indbydende ud, og en meget emsig groundsman (hvilket jeg har fået at vide af FF at det hedder på rigtig engelsk!) higede over plænen som en fuldmoden hampplante både før kampstart og i pausen. Sikkert med meget nænsomme fødder. Formodentlig har han også i et diskret øjeblik smagt lidt på sagerne. Et godt stykke græstæppe skal velsagtens smages til, det ved enhver god gartner. Resultatet var ihvert fald en en sand pryd og man genkendte næsten de wembley'ske tværstriber i græsset.

På forhånd burde man næsten forbyde de to hold at spille dårlig bold på sådan et tæppe, et direktiv som selv en underlig dommer Fisker med rimelighed kunne tvinge begge mandskaber til at skrive under på i spillertunellen. Det gjorde han dog sandsynligvis ikke, men både København og Aalborg syntes dog indstillet på at efterleve forventningerne alligevel. For det blev en særdeles velspillet kamp. Hvilket sådan set heller ikke var usædvanligt de to mandskaber imellem. Der er efterhånden en vis tradition for at man byder hinanden op til en solid dans omkring begrebet underholdende fodbold.

I opstartsminutterne begyndte København ganske aggresivt, og fik meget hurtigt tilkæmpet sig et frispark på kanten af AaB's felt. Efter lidt finterier fik Niclas sparket noget der lignede en hæderlig afslutning afsted, som Jimmy Nielsen i AaB-målet med besvær fik bokset væk. Herefter styrede København sådan set begivenhederne. Uden at spille modstanderne af banen, uden at være knusende overlegne, blot på den måde at man følte de vidste hvad de gjorde og som sådan var lidt bedre stillet end modstanderen. Der var simpelthen mere idé i opspillet, der var vilje i tacklingerne og man vandt nærkampene, derfor kom man til flere gode afslutninger.

20-25 minutter gik med det lille, men dog tydelige, københavnske overtag. Masser af god bold til ære for græstæppet, ind imellem dog i lidt afventende og moderat tempo. Men der blev afgjort spillet godt, især fra hjemmeholdet. Som man også syntes nærmede sig scoringen. Den kom da også. En hurtig stikning i dybden til Todi, som han elegant drejede ind foran mål. En klumpspilssituation med en AaB-forsvarer, keeperen Jimmy Nielsen og Öztürk. Pludselig sejlede bolden roligt i nettet. Først jubel, Fisker pegede mod midten. Hvad skete der, lidt mere jubel. Fisker pegede vist stadig et eller andet sted hen. Så total nedtur, for hvor pegede Fisker egentlig hen? Scoringen blev annuleret og personligt aner jeg ikke hvorfor. Fra min position på C. konstaterede jeg bare de nedslående kendsgerninger. Ingen scoring. Stor undren.

I sekvensen efter smækkede AaB en lang bold frem på den københavnske banehalvdel. Den blev godt headet videre af Strandli i duel med Mio. Pludselig var AaB's estniske nyerhvervelse, Andres Oper, helt blankt med Stensgaard og lobbede. Den lignede betænkelig offside med en meter eller to. Igen fra min position ventede jeg bare på fløjten. Men den kom aldrig. Så Oper lobbede AaB foran 1-0. Hmm, betænkeligt, betænkeligt, ham Oper er en hurtig fyr, men var han så hurtig? Hmm ja, Fisker er jo egentligt et sjovt navn! Enten fanger han fisk eller også fisker han blot noget helt andet. Fisker mig her, vi fisker sikkert der, halli hallo, og tjuhej hvor hvor det går. 0-1 var jo ligesom ikke til at fornægte.

Lad os bare gribe til flosklen, at fodbold er et mærkeligt spil. Først troede vi os foran og istedet var vi bagud. Deres Udsendte må straks gribe til sandheden og sige at jeg ikke har haft mulighed for at benytte TV-billeder i vurderingsgrundlaget her. Hverken ved vores scoring, og annuleringen af samme, eller AaB'ernes. Derfor vælger jeg også at være lidt tilbageholdende. Men konstaterer kun at Fisker opførte sig mærkeligt. Endnu mere endda da han stak Mio en advarsel for de efterfølgende protester. Jeg mener, set som samlet sekvens var det da mere end forståelig at Mio og det meste af FC-holdet var frustreret. Hvorfor reagere så hysterisk? Skrevet igen mener jeg, hvis Mio har fyret et eller andet ukvemsord af, jamen så bør det vel ikke direkte undre. Det er vel ikke ren sjov, det her! Vel, Fisker!

Skal vi tale om retfærdighed her, så var den såmænd meget svær at få øje på. Men stillingen var sat, og AaB kan sikkert bryste sig i morgendagens presse over, hvad der hedder en smart og taktisk gennemført defensiv. Åh jo, de spillede da heller ikke skidt, aalborgenserne. Slet ikke. I minutterne efter scoringen fik de endnu et par chancer. Først lykkedes det en af deres angribere at sparke Stensgaard i hovedet, sikkert ganske uforsætligt. Derefter fik de hjørnespark og famlede en afslutning på stolpen, da samme Stensgaard ragede noget forvildet omkring.

Men helhedsbilledet fra 1. halvleg var faktisk, at den var københavnsk. Det var os der skabte kampen og især på den noget problematiske midtbane, så man en genkommen Løns vise sine kvaliteter. Han deltog i meget, rigtig meget, og demonstrerede han bestemt kan udfylde en rolle meget lig den som Solbakken havde hos AaB. Nemlig som dirigenten, manden med overblikket, manden der kan levere stikningen til en af frontløberne.

Men smal AaB-føring ved pausen, og pludselig slog det Deres Udsendte at der manglede et eller andet. Jovist, vores Cheerleaders. Hvor fanden var de henne? Også før kampen? Vi fik nogle gæve KB-knægte og vi fik en storslået velkomst til vores litauiske "Sid Vicious", som rettelig hedder Donatas Vencevicius. Tror jeg nok. Hallo, hvis det var mig, som fik den hyldest af C., så ville jeg glæde min røv i laser for at spille på det hold. Hallo, Litauen, hallo, Vence! Hvad så dér! Men igen hvad med de smækre tøser? Ak, kære læser, efterfølgende kan man jo godt se hvad der var galt. Ikke sandt! Her så man kun Henrik Larsen varme Karim op til at overtage keeperpladsen. For åbenbart havde Stensgaard fået et så voldsomt slag i hovedet, at han måtte trække sig.

2. halvleg begyndte ellers med et voldsomt FC-pres. Allerede i første minut blev det til en kæmpechance, da Todi driblede mod baglinien og ind i AaB-feltet. Men som det meste i denne 2. halvleg strandede det på, at vi manglede folk foran mål. Alligevel blev det til 2-3 kvalificerede afslutninger inden for de første 5 minutter og alligevel ingen udligning. Det syntes stadig ikke retfærdigt.

Herefter fulgte en lang periode hvor københavnerne atter var spilstyrende. Ærligt talt, AaB, I skabte vist ikke en regulær chance før til allersidst i halvlegen. Nej vel! Desværre var det københavnske opspil heller ikke for skarpt. Alt for ofte strandede det på kanten af feltet og den tætte AaB-defensiv. Kun sjældent nåede man bagom forsvaret, og når man endelig gjorde, ofte ved enten Todi eller David, så blev det også snerten på farligt. Men også kun snerten, fordi enten den ene eller begge de herrer så pludselig manglede inde foran mål. Men absolut cadeau til både Todi og David for deres arbejdsindsats, for den var stor.

Hen mod slutningen af halvlegen kom så Thomas Lauridsen på banen. Afløsende en arrig Rytter, der faktisk også havde spillet rigtig godt på højrebacken. Han formåede at skabe et par glimrende dybdeløb, men kom aldrig frem til en reel afslutning. Dertil skærmede AaB stadig for godt. Igen vil de sikkert blive rost for en strålende taktisk triumf. For sådan er vel nu engang. Vinderen napper hele molevitten. Og AaB vandt og det cementerede de i de absolutte slutminutter ved at score til 2-0 på en dum FC-fejl. En ellers flot arbejdende Hemmingsen valgte noget dumdristigt at heade tilbage mod Karim i en ganske uskyldig situation. Den lalleglade jyde, Søren Frederiksen, stak imellem og scorede. Bøh, det var 90. minut, og måske betød det ikke så meget, og Mio var lige blevet udvist. For sit andet gule kort. Det første som nævnt for protester overfor den mærkelige dommer Fisker, det andet egentlig reelt nok for en lidt for voldsom tackling.

Og det var sådan set det. København mod Aalborg 0-2. Niclas havde spillet fremragende en kamp, og fortjente fidusbamsen som bedste FC'er, og ifølge Deres Udsendtes subjektive vurdering ligner AaB et særdeles godt bud på at genvinde mesterskabet. De har klasse og de har tyngden og rutinen til at stå distancen. Mens vi selv, os københavnere, tja vi får sikkert allerede tudet ørene fulde af krise. Man fornemmer det, medierne står på spring. Huhej, kan I lugte blodet. Men egentlig sporer jeg, altså Deres Udsendte, masser af fremgang. Der blev faktisk spillet udmærket fodbold i lange perioder. Vi har faktisk et ungt hold og de gjorde det glimrende denne fredag aften. Havde retfærdigheden været en del af fodboldspillet var uafgjort også blevet det minimalistiske udbytte. Så lad os trisse over og pisse i buksen og se på vores hold, som det de reelt er, et hold i støbeskeen. Ingen mesterskabskandidat, men et hold i en læreproces. Så foreløbig er der dømt godkendt herfra. Og så lad bare sportsjournalisterne hyle og skrige, vi andre ved dog trods alt bedre...

Fusionsnipserne