25.07.99: Viborg - F.C. København 2-1 (0-0)

66: 1-0 Heine Fernandez
67: 2-0 Morten Poulsen
72: 2-1 David Nielsen

Tilskuere: 2.168

Dommer: Finn Lambek

F.C. København: Michael Stensgaard 4 – Thomas Rytter 5, Piotr Haren 4, Michael Mio 4, Niclas Jensen 3 (87: Kim Madsen u.b.) – Lars Højer 3 (73: Yüsüf Öztürk 4), Carsten Hemmingsen 4, Claus Nielsen 4 – Martin Biil 3 (69: Clement Cliford 4), David Nielsen 4, Todi Jónsson 5

Ikke benyttet: Rune Pedersen

Hver gang vi er på besøg på et lille provinsielt stadion siger brokker vi os traditionelt over forholdene i kampreferatet. Denne gang er ingen undtagelse, for Viborg Stadion er afgjort meget ringe og et de værste i superligaen.

Nu var det ca. to et halvt år siden Deres Udsendte F.F. sidst havde været derovre, men siden da var intet sket. For det første spillede FCK også pauvert dengang og tabte; og for det andet var de de samme usle pladser, vi blev henvist til. Dengang var det omkring frysepunktet, nu føltes det bare sådan. Lige hvor vi stod var der nemlig pivåbent for den berygtede vestenvind. Og i dagens anledning var Viborg det eneste sted i Danmark, hvor det ikke var sommer.

Selv når man stod på øverste trin af ståpladserne så man ad helvede til. Jo længere nede man stod, jo mindre kunne man se. Men jo længere oppe man stod, jo koldere var det. Pest eller kolera, der er frit valg. Der var dog forbløffende mange FCK-fans derovre. Især forbløffende, når man tænker på at vi ikke har vundet derovre siden Kim Mikkelsen gik amok i en snestorm for snart 5 år siden.

Publikumstallet siger det hele. 2.168, kun det halve af hvad der var da Brian Laudrup var til stede i foråret, og et tydeligt bevis på at de ’trofaste’ lokale fans vil skide hul i deres i virkeligheden ganske glimrende hold. Men mon ikke også det har noget med stadion at gøre? I kampprogrammet lover formand Bruno Jensen i hvert fald, at der skal arbejdes på et nyt stadion. Så kom dog i gang!

I øvrigt var programmet gratis. Nok en god idé. Det kører ikke rigtig for redaktøren. Mon ikke træner Kim Poulsen er lidt ked af hverken at være med på holdbilledet eller gennemgangen af truppen, som begge stammer fra foråret? Mon ligahovedsponsor Faxe er tilfredse med det pixelerede billede i deres reklame? Og mon ’Dagens kampsponsor’ er tilfreds med det store tomme rum, der står under netop denne overskrift (til gengæld blev det læst op i højttalerne midt under kampen. De fleste blev således klar over at det var Bil-Xperten)? Vores reporter i VIP-loungen kunne fortælle, at VFF var meget stolte over at have hele 96 sponsorer. Flot! Det er næsten lige så mange som der er tilskuere. De må jo føle, de får noget for pengene… I øvrigt fik vi den sædvanlige bonderøvsagtige boykot af FCK-omtale i bladet. Så voks dog op, og få et liv.

Jeg har ladet mig fortælle, at der tidligere har fundet eksotiske ting sted på den bane, der går rundt om fodboldbanen – en smal grusbane. F.eks. et mountainbike-løb ved sidste FCK-kamp. Denne gang bestod underholdningen i at tre af byens spidser kørte et go-kartløb før kampen og i pausen. Det var turistchefen, lederen af indkøbscentret og en person ved navn Kaffe-Kaj. Kaffe-Kaj vandt overlegent begge heat, selv om en idiot på FCK-afsnittet følte sig kaldet til at smide en bajer efter ham.

Og den stakkels turistchef havde endda afbrudt sin ferie i Norge for at kunne deltage… Efter at have set de tre landsbytosser er der i hvert fald ingen der kan påstå at VFF A/S er en virksomhed i underholdningsindustrien. Noget andet er, at en pinlig episode opstod, da nogle FCK-fans fik løbets dommer Ulrik Wilbek til at skrive autografer på deres programmer. Helt ærligt!

Nå, men til kampen. Det skal vi jo. I opstillingen ovenfor ser man FCK’s holdopstilling stå som den 4-3-3, der fremover skal bruges. Tættere på sandheden er det, at vi så den berygtede 4-5-1 i fuld effekt. Begge kantangribere, Todi i venstre side og Biil i højre, lå langt tilbage på banen kun fem minutter inde. Og det endda efter en meget frisk FCK-start, hvor holdet for det første kombinerede godt, og for det andet havde første halvlegs største chance i form af Jónssons gennembrud fra venstre side, der sluttede med at han skulle vende på en tallerken og hugge med højre. Todi er ikke ligefrem højrebenet, og kom for langt tilbage, så den gik over. Gud ved hvad der var sket, hvis den var gået ind. Men den slags teorier er jo ubrugelige…

Resten af halvlegen var der næsten intet godt FCK-spil at fortælle om. Det er desværre lige nu et hold, der har himmelråbende brug for en styrmand på midtbanen. Det tætteste vi har er Claus Nielsen, men selvom han både arbejder knaldhårdt, og er stærk og kan holde på bolden og fordele den, er han endnu ikke den fuldendte dirigent, og har ikke rutinen og overblikket til at kunne styre spillet. Det kommer garanteret. Men lige nu er en midtbane med Højer, Hemme og Claus mest en arbejdende og mindre en skabende midtbane.

Det var formentlig også grunden til, at det meste opspil foregik ved at en lang bold blev losset op til David, der så skulle heade den ned til sine medspillere – som normalt ikke lå noget sted i nærheden. Og når så bolden var på midtbanen skulle der slås for den. Fem mand, der sloges indædt og skabte overtal. Det gav en masse vundne bolde, og det bedste FCK viste i første halvleg var den fight der blev lagt for dagen når Viborg havde bolden. Men når vi havde den tog fantasiløsheden over. Ikke et ondt ord kunne der siges om indsatsen, men kønt var det ikke, og heller ikke farligt på nogen måde.

Todi og Biil kom næsten aldrig til baglinien. Todi, der arbejdede langt mere end man er vant til, var til gengæld giftig når han trak indad. Det gav et par frispark, som ikke blev til noget. Og kort før pausen havde han et godt hovedstød på mål. Biils indlæg var der ikke meget ved, men når der skulle kombineres var han godt med. Problemet for de to var dog mest, at hver gang der var et kontraangreb i gang lå de begge laaangt tilbage på banen, og lod David løbe med bolden så længe, at VFF hver gang nåede tilbage.

Da FCK-midtbanen fungerede godt, og da forsvaret undtagen en situation hvor Thomas Frandsen havde sneget sig frem og var ved at have en gigantisk chance var vågnet, var det én lang gang sliden på midtbanen. En meget dårlig kamp for den udenforstående. Direkte grim fodbold.

Det blev heldigvis bedre i anden halvleg, især desværre for den neutrale tilskuer og Viborg. Ironisk, når FCK faktisk blev bedre i begyndelsen af anden halvleg. Spillerne kom længere frem. Flere folk i feltet, Biil fik mere plads i siden, Todi blev ved med være udfordrende. Men chancer opstod kun tilfældigt og aldrig gennemspillet. Til gengæld var Viborg helt ude af kampen.

Efter en time (!) kom den anden rigtig gode FCK-chance – på dette tidspunkt havde Viborg også haft muligheder, men det var også tilfældigheder, og blev blæst langt over – på et Højer-frispark i venstre side hvor Todi igen var fældet. Desværre blev skuddet rettet af, men Onyszko havde nu nok nået den alligevel, for han var helt ude i hjørnet. I øvrigt så man en elegant detalje, da Claus N. maste VFF’s mur tilbage – en mur, der stod alt for tæt på. En acceptabel art selvtægt, kunne man kalde det.

Kun fem minutter efter går det så galt. Hemmingsen vinder en bold i vores venstre side, og en VFF’er både sparker ham og skubber ham i ryggen. Lambek dømmer ingenting, og så kan Viborgenserne kombinere sig igennem lynhurtigt og finde Fernandez. Som sædvanligt er der ikke noget pis med ham; 1-0. Ikke så fortjent efterhånden.

Spillerne koger nu grundigt, og kun et minut senere kører Viborg et kontraangreb af høj klasse. Niclas trækker for langt ind i banen, satser alt i en tackling, der ikke lykkes, og straks bliver en lang bold spillet ud til den glimrende og lynhurtige Morten Poulsen, der smadrer den ind i det lange hjørne.

Her ser man hvad Viborg har at byde på. Én solid og hovedstærk angriber, og én der scorer mål på alt. Og to hurtige mænd på kanterne. Det virker, og de er gode. Det så vi hele foråret. Tænk på, hvordan de mishandlede Brøndby og Lyngby. Og også vandt fortjent over FCK. Dengang var FCK passive og stillestående. Denne gang var vi aggressive, men desværre ikke hele tiden.

Gejsten viste sig ellers straks efter 2-0-målet. Cliford kom ind i stedet for Biil, der virkede træt. Det var ikke det store, han viste, men det virkede positivt at få ham til at spille lidt anderledes end Biil. Han driblede mere og trak indad, samtidig med at Rytter nu konstant gik med frem for at overlappe. Et par minutter efter målet var det ved at virke, da Rytter fandt David, der headede blødt ned i hjørnet, men det blev reddet. Samme recept, men med ekstra power, da Rytter minuttet efter nåede til baglinien og igen fandt David, der igen headede lavt, denne gang i mål.

Og så gik FCK desværre i stå igen. Vi skulle hen til slutningen før der igen var fare på færde. FCK fik en række hjørnespark – i øvrigt afbrudt af Finn Lambek, der på ynkeligste vis skulle hen og demonstrere sin autoritet ved at smide Henrik Larsen ud for at have råbt et eller andet, sikkert enormt slemt, efter nogen. Hvor pinligt at se ham stå i sin korpulente, Eric Cartman-agtige skikkelse og puste sig op når han skal henvende sig til folk. Vorherrebevares.

De førte dog ikke til meget. De sidste minutter var mest præget af at lange bolde blev losset frem, og Kim Madsen blev sat ind for at være targetman. Lige meget hjalp det, og heller ikke at Stensgaard til FCK-fansenes jubel kom med frem til det sidste hjørne. Den sidste chance havde Viborgs reserve Klaus Kjærgaard, endnu en hurtig kantspiller med endnu et farligt kontraangreb. Og så var det slut.

Som nævnt flere steder var det bestemt ikke fight, det skortede på. Det var en opmuntring at se. Men det var ikke rart at se hvor ugiftige FCK var. Med kun en mand fremme – som naturligvis trak tilbage i banen en gang imellem for ikke helt at forsvinde ud af kampen – havde vi ikke meget at byde på offensivt.

Spillestilen er desværre den, som virker bekendt andre steder fra. Ja, faktisk ligner det betænkeligt den, som de to berygtede trænere Skovdahl og Drillo har praktiseret. De to har sat gode angribere som Solskjær og Peter Madsen ned som midtbaneslidere. Måske er det fremtidens stil. Men det er til at græde over, hvor grimt det er at se på. Jeg håber ved gud ikke, at det er sådan det skal være. Vi er advaret om, at det kan blive noget knokkelspil, vi vil se på udebane fremover. Men lad os håbe, at dette kun var startvanskeligheder. Og at det bliver 4-3-3 af gavn såvel som af navn.

Ellers er det meget tvivlsomt, om der igen er nogen, der orker at rejse hele vejen til Viborg Stadion for at se et lignende arbejdsraseri; uden de spillemæssige kvaliteter til at matche. Jeg er nu ikke så bange, for ved de få lejligheder hvor holdet spillede bolden rundt på jorden var der tre-fire fremragende angreb, og især ved målet viste FCK, at man sagtens kan spille simpel og direkte fodbold uden at skulle losse Drillo-bolde 50 meter frem.

Fusionsnipserne