29 min: 1-0 Michael Madsen
60 min: 1-1 Clement Cliford
79 min: 1-2 Thomas Lauridsen
Dommer: Tonny Poulsen
Tilskuere: ca. 1.100
F.C. København 4-3-3
1. halvleg: Karim Zaza - Thomas Rytter, Kofi Dakinah, Michael Mio
(anf.), Kim Madsen - Carsten Hemmingsen, Lars Højer, Niclas Jensen - Clement Cliford,
David Nielsen, Martin B. Larsen.
2. halvleg: Michael Stensgaard - Thomas Rytter, Kofi Dakinah, Piotr Haren
(indskiftet efter ca. 15 min.), Kim Madsen - Jüsüf Öztürk, Carsten Hemmingsen (anf.),
Claus Nielsen - Clement Cliford, Thomas Lauridsen (indskiftet efter ca. 20 min.), Martin
B. Larsen.
Ud ad Nørrebrogade, videre ad Frederikssundsvejen og til venstre ved Ølstykke. Således rykkede Nipserne on the road, iført flot sommervejr og med gammel Clash-nostalgi over bilens musikanlæg. En hurtig sviptur til det mere landlige Sjælland og det første samtaleemne lå lige for, den legendariske grillmedister på Ølstykke Stadion. Måske var forventningerne skruet en anelse i vejret, men rygterne havde svirret alle vegne, ikke mindst på Sidelinien. Man kunne frygte skuffelsen, men det var der ingen grund til. Da grillmesteren endelig fik åbnet sin bod, kunne Deres Udsendte blandt mange andre, bl. a vores nye sportsdirektør Holmstrøm, betragte de kulinariske genistreger. Herfra gives prompte 5 kokkehuer til medisteren og mesteren derude for hans grillkunst. Og to lunse velsmagende og tarmindbundet kød til kun 30 kroner. Med brød. Her kunne man dæleme sagtens lære noget i Parken.
Selve græsplænen derude så usædvanlig velbarberet ud og burde nærmest indbyde til teknisk fodbold. Den fangede københavnerne dog ikke umiddelbart. Kampen begyndte temmelig rodet, men hjemmeholdet lignede dog et mandskab med betydelig mere struktur end os gæster.
Umiddelbart var de ikke synderlig farlige, et par langskud i den kraftige medvind var det bedste, som de diskede op med. Det københavnske opspil var til gengæld miserabelt, mange lange bolde der endte i ingenting og når man endelig forsøgte at kombinere langs den flotte bane, var afleveringerne simpelthen for uskarpe. Samtidig manglede man åbenlyst tempo i opspillet. Enten var midtbanen slet ikke med i spillet eller også fungerede den nærmest som stopklods, fordi hverken Højer eller Hemme formåede at smække præcise førstegangsafleveringer og Niclas mest forfaldt til lange dribleture på egen hånd. Netop Niclas ville man åbenbart teste på midten, således havde Kim Madsen overtaget hans normale venstreback. Det var ingen succes. Kim Madsen spillede ganske enkelt forfærdeligt og blev gang på gang overløbet af Ølstykke-angriberne.
Derfor var det heller ikke underligt, at Ølstykkes føringsmål blev skabt via fejl i vores venstreside. Først Kim Madsen som simpelthen blev tørret, og så siden hos Hemmingsen, der stod forbavsende passivt, da hjemmeholdets Michael Madsen fra kanten af feltet bankede bolden i nettet. En fortjent føring til Ølstykke.
Kort efter havde københavnerne vores bedste forsøg i halvlegen. En hurtig kontra hvor David fandt Clemme i højresiden af feltet. Men Clemme halvflugtede tæt forbi stolpen i ganske fri position. En pæn stor chance.
I den anden ende lykkedes det pludselig Rytter at spille en Ølstykke-angriber helt fri på en noget kikset tackling, men han sparkede svagt uden om Karims mål. Som halvlegen var ved at rinde ud, var den hel gal med markeringerne i forsvaret. Vi blev simpelthen for nemt spillet tyndt i den flade 4-backer, men Karim reddede ved at styrtdykke og nappe bolden fra en helt fri Ølstykke-mand.
Tjah, nøgternt betragtet var 0-1 faktisk ganske billigt sluppet ved pausen. Et bare rimeligt skarpt superligamandskab havde snildt scoret tre kasser og i den anden ende kunne vi højest - ja, allerhøjest og med lidt velvilje - gøre krav på en scoring. Sagt på en anden måde, som man stod der i pausen i solen, så var det faktisk svært at se os selv som andet end solid nedrykningskandidat. Så håbløst så det ud.
Hvad der så skete inde i omklædningsrummet vides ikke. Men ihvertfald var der ændret kraftigt på midtbanen, da spillerne kom ud igen. Claus Nielsen og Öztürk rykkede ind for Niclas og Højer og pludselig var holdet som forvandlet. Nu blev der spillet fodbold i højt tempo, der blev kombineret langs jorden, og modsat 1. halvleg hvor Biil havde stået næsten anonym og ensom på højreflanken, så blomstrede han nu. Rykkede, driblede og kombinerede. Alene det første kvarter skabte vi flere chancer end i hele 1. halvleg. Et glimrende langskud af Claus, en kæmpechance til David efter et hurtigt Biil-ryk, som David symptomatisk for hans indsats idag blæste højt over.
Efter et kvarters københavnsk up-tempo kom udligningen ganske fortjent. Atter et Biil-ryk på højreflanke, et flot indlæg, som blev afsluttet med en halvflugter af Clemme. Herefter bølgede angrebene frem, med Claus og Öztürk som dynamoer på midten blev det yderligere til en serie store muligheder. Størst til Biil, da han skar gennem feltet og afsluttede fladt ved stolperoden. Ølstykke-keeperen fik pareret og bolden endte i en klump foran målet, hvor den på forunderlig vis løb til hjørnespark i stedet for i netmaskerne. Senere blev det indskiftede Lauridsens tur. En hurtig afslutning som keeperen reddede via stolpen.
I modsat ende havde Ølstykke et par sporadiske kontraer, men de var bestemt ikke ufarlige. Især fordi både Rytter og Madsen på hver sin backplads havde problemer med markeringerne. Ligesom Mio virkede meget tung i midten. Han blev logisk nok snart afløst af Pjotte. Det stabiliserede en smule, uden at det dog blev overbevisende.
Godt 10 minutter før tid bragte københavnerne sig foran. Denne gang var det et indlæg fra venstre, fra Clemme, som allestedsværende Biil headede på overliggeren. Riposten fangede Lauridsen hurtigt og sparkede ind. Hvilket fortæller en hel del om netop Thomas "Fløde" Lauridsen, vores nye striker. Han lavede ikke de store numre, men han sparkede kvikt, når chancen bød sig, han var hvor han skulle være, og han scorede. For tredje kamp i træk. Sådan!
Slutminutterne udviklede sig til en rigtig gang sommerbold. Der blev satset vildt og københavnerne, der havde været igennem en hård træning om eftermiddagen, virkede efterhånden noget møre i kanterne. Det gav Ølstykke et par store chancer for at få den udligning, som de egentlig havde fortjent. Men kombinationen af en sikker Stensgaard og svage afslutninger fra hjemmeholdet sikrede sejren.
2-1. Det var bestemt ikke prangende, slet ikke overbevisende, kampen set som helhed. Ligesom i sidste uges opvisningskamp i Fredensborg så man igen en mærkbar forskel på det københavnske spil i de to halvlege. Det ligner næsten en tanke, som Deres Udsendte blot gætter sig til - eller skal vi sige - klynger sig til. Men muligvis har diktatet fra trænerbænken lydt på lange bolde i 1., kombinationer langs marken og over midten i 2. halvleg.
Som sagt rent gætværk, men egentlig ganske naturligt hvis man bruger træningskampe som denne til at indarbejde forskellige spilmønstre. Som efter kampen i Fredensborg kan man ikke rose de unge folk nok. Claus og Öztürk gjorde hele forskellen på midten, satte tempo og styrede. Førstnævnte har jeg svært ved at se uden for startopstillingen på søndag i Viborg, og sidstnævnte må være meget MEGET tæt på. Öztürk regerer med et seriøst fighterhjerte, og er samtidig en særdeles habil tekniker. Midt i 2. halvlegen lavede han kampens detalje da han først erobrede bolden, smart lobbede den over hovedet på en Ølstykke-spiller, og derefter sendte Biil afsted med en dyb stikning. Samme Biil ligner også en mand til startopstillingen. Hvis han ellers snart kan holde sig skadesfri, rummer han potentialet til noget meget stort. I forsvaret så vi Kofi spille hele kampen, han virkede lidt nervøs i starten, men spillede sig væsentlig op - det virker næsten trivielt at gentage! - efter pausen. I front arbejdede Clemme godt og knoklede meget, men i situationerne inde foran mål virkede han meget klejn og nem at flytte. Personligt har jeg svært ved at se ham som førstevalget fremfor Todi, der i dag sad helt uden for sammen med Thorninger. På den anden side så scorer han jo...
Nuvel, på søndag, efter kampen i Viborg, er vi alle blevet noget klogere. Fugl eller fisk? Dette mandskabs potentiale er godt nok meget svært at vurdere, alene fordi de næsten spiller som nat og dag i samme kamp. Rigtigt meget hænger på, hvor godt de unge står distancen. Realistisk set bør vi nok ikke sætte næsen op efter meget mere end en midterplacering. Efter at have set Intertoto-kampen i Gentofte og nu de sidste to træningskampe, så falder pessimismen langt nærmere end optimismen. Ihvert fald for Deres Udsendte. Så er dét sagt og så er der heller ikke sagt for meget. Fugl eller fisk? Tja...
Fusionsnipserne
Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1999
Sidste rettelse: 20. juli 1999.