1-0 Jannick Rasmussen
2-1 Rasmus Hvid
FCK 2 (4-3-3): Rune Petersen (Brian Viskær) – Michael Larsen, Kofi Dakinah, Carsten V. Jensen, Samir Berrah, Yusuf Özturk (anf.), Hjalte Nørregaard, Jannick Rasmussen, Dennis Bo Mortensen (Rocky Schmücker), Rasmus Hvid, Dennis Mysing.
Dommer: Rene Ågerup.
Ikke særlig mange tilskuere i det pragtfulde vejr.
Forårssæsonens sidste danmarksseriekamp var flyttet til den lille Vanløse Idrætspark, da Frederiksberg Idrætspark blev benyttet til andet formål, og træningsbanerne på KBs anlæg skulle have ro.
Modstanderen var nyoprykkede Maribo som ligger sidst i rækken, selvom de dog er kommet i gang med at samle point på det seneste. FCK2 var handicappet af 7-8 afbud, da flere af de unge spillere netop er blevet studenter. Fusionsnipserne ønsker disse spillere tillykke med huen.
I stedet for var truppen suppleret op med nogle ynglingespillere som normalt ikke spiller på danmarksserieholdet. Disse spillere, heriblandt stortalentet Dennis Bo Mortensen, gjorde det godt men manglede noget rent fysisk i forhold til de rutinerede DS spillere.
Ganske overraskende var Maribo uhyre tæt på at bringe sig foran allerede efter få minutter. Rune Petersen kunne ikke holde et ellers ikke specielt hårdt langskud, og på reposten lykkedes det på imponerende vis deres anden angriber at brænde. Uha Rune! FCK2 kom sig hurtigt over denne forskrækkelse og spillede rigtig godt i det meste af halvlegen. Anfører Yusuf Özturk spillede en god kamp på midtbanen. Han bliver i det hele taget bare bedre og bedre, og skal snart begynde at træne sammen med superligatruppen. Thomas Myssing på højrekanten og Jannick Rasmussen i venstre gjorde deres til at åbne spillet, og havde begge flere gode indlæg. Inde foran mål kneb det dog med at komme til chancer. Især holdets topscorer, den lange Rasmus Hvid løb forvildet rundt det meste af tiden. Rigtig farligt blev det kun når den lille højre back Michael Larsen gik med frem. Det gjorde han flere gange og fik både tid og plads til at drible rundt i deres forsvar. Han stod for halvlegens flotteste detalje da han fra banens midte stille og roligt løb op, snød et par mand, hvorpå han med et følt spark prøvede at løfte bolden over i det fjerneste målhjørne. Deres målmand kunne kun stå og se på at bolden gik lige over mål. Synd for Michael Larsen, den havde fortjent at gå i mål. Mod slutningen af halvlegen da de fleste af spillerne mest af alt bare ventede på at de skulle til pause, fik FCK2 pludselig straffespark. Deres Udsendte opfattede ikke helt hvad der skete, men tilsyneladende var en FCK spiller blevet revet i armen. Nok ikke det største straffespark der er set i nyere tid! Den meget svagt spillende Rasmus Hvid skulle sparke. 0-0 ved pausen, Efter pausen var spillet ikke meget bedre, men nu fik vi da nogle mål. Efter fem minutter havde FCK2 igen forsøgt sig med et kort hjørnespark og igen ikke fået andet ud af det end et indkast. Dette blev forlænget ind i feltet hvor Jannick Rasmussen dukkede op og headede den i nettet til en fortjent føring. Den holdt dog ikke længe, da det nu var Maribos tur til at få et underligt straffespark. Denne gang havde en FCK spiller tilsyneladende taget hånden til hjælp, hvilket dommeren takserede til et straffespark. Maribos skytte vidste i modsætning til Rasmus Hvid at man godt må tyre, hvilket han så gjorde og udlignede. Nu begyndte varmen for alvor at sætte sit præg på spillerne. Tempoet faldt mærkbart ligesom spillets kvalitet også gjorde. Kun Carsten V Jensen gjorde sit til for at holde dampen oppe. Han spillede en flot kamp, hvor han ofte fungerede som en slags spillende træner. Hele tiden giver han dessiner kommer med tilråb til de unge spillere. Han ligner en mand der nyder sit job. Med ti minutter igen går Carsten V mod baglinien, hvorfra han får skovlet bolden ind til Rasmus Hvid der pludselig viser hvorfor han er topscorer på holdet. 2-1 til FCK2 holdt kampen hjem og gav holdet den femte sejr i de sidste seks kampe. De få tilskuere havde en god dag i solen i Vanløse IdrætsparkFusionsnipserne
Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1999
Sidste rettelse: 20. juni 1999.