1-0 14.min: Heine Fernandez
Gule kort:
47. Thomas Thorninger
89. Thomas Rytter
89. Heine Fernandez
Dommer: Finn Lambæk - Egentlig udmærket, men kunne godt have uddelt et par kort mere.
Tilskuere: 4.818
F.C. København(4-4-2 el. lign.): Karim Zaza 4 - Niclas Jensen 3 - Diego Tur 2 - Christian Lønstrup 2 - Thomas Rytter 3 - Claus Nielsen 4 - Carsten Hemmingsen 1 (45. Thomas Thorninger 3) - Lars Højer 2 - Peter Nielsen (anf.) 6 - Brian Laudrup 3 - David Nielsen 3 (73. Todi Jónsson UB)
Lad os da bare få det sagt først, så vi har dét på det rene. Sjældent har Deres Udsendte d.y. set magen til lort. Det var en gruopvækkende udstilling af mangel på opfindsomhed, vilje og engagement. En af de kampe, hvor modstanderen var rygende dårlige, men med en smule fight, lykkedes det dem alligevel at vinde. De behøvede ikke engang at gøre sig umage, for vi kunne ingenting og var nærmest ufarlige. Det var helt og aldeles 100% velfortjent, at Viborg vandt den kamp.
Hvordan kunne det så gå så galt?
Som udgangspunkt, stiller vi i en ultradefensiv opstilling, der vist mest minder om en 6-3-1. Det kan da ikke være rigtigt, når vi altså SKAL vinde, og ikke kan bruge uafgjort til noget som helst. Viborg er så dårligt et hold, at vi med største lethed kunne have præget den kamp fra start til slut, og med kombinationsspil have sat Viborgenserne under et betydeligt pres. Det kan man altså ikke med så mange boldflyttere på banen. Kig på holdopstillingen og vurdér så hvor kreativt og fremadrettet du syntes det er.
Nuvel, lad os da bare komme igang med selve
kampen.
Som det sig hør og bør, satte kampens dommer Lambæk kampen
igang med et fint lille fløjt. Spillet kørte tydeligvis ikke
fra start af for FCK, og især Hemmingsen gjorde sig selv
bemærket, ved konsekvent at smide bolden væk. Vi skulle små 10
minutter ind i kampen, før der skete en smule. Et frispark fra
venstre kommer godt ind over, og inde i feltet står Hemmingsen
fri, men typisk for hans indsats, rammer han slet ikke bolden.
Vi fortsætter med noget underligt fodbold, hvor David ofte må hente bolden på midten, og Laudrup er den eneste helt fremme. Hans eneste mulighed er så at vente på, at der kommer et par mand med frem, og så har Viborg jo haft rigelig tid til at få forsvaret på plads.
14 minutter inde i kampen laver Lønstrup noget af en fejlaflevering, og en Viborgspiller kan spille Heine Fernandez helt fri, og han scorer til 1-0. En noget unødvendig gave til et hold vi ikke burde frygte.
Det burde så udløse en raid-agtig stemning hos FCK'erne. Et sandt stormløb mod Viborgs mål i en nej-det-kan-vi-ikke-have-siddende-på-os-offensiv, men ak nej, boldflytteriet fortsatte ukonstruktivt med at plage det københavnske spil. I stedet blev Viborg faktisk ved med at være de farligste med et par nogenlunde forsøg.
Efter 23 minutter kommer vores første reelle chance. Laudrup laver et godt indlæg, og Kaptajnen får trykket godt og hårdt af, men desværre lige på Viborgs glimrende keeper Onyszko.
Tæt på den halve time overser Lambæk elegant en tilbagelægning til målmanden, der samler den op. Indirekte frispark naturligvis, og så alligevel ikke. Noget uforståeligt. Kort efter får FCK frispark uden for feltet efter en af alle disse småspark og riven omkuld, som Viborg spillere yndede at benytte sig af. Især mod Laudrup. Et eller to gule kort for at stoppe den slags unoder, havde nok været på sin plads. Frisparket bliver naturligvis taget af Højer, men den går lige over mål. Han har absolut ikke fået gang i den del af sit spil endnu.
Herefter følger endnu en frustrerende periode med lange bolde og intetsigende boldflytteri, og 10 minutter før tid er Viborg tæt på at bringe sig på 2-0, idet der i den grad udbryder panik i FCK'ernes forsvar. Resten af halvlegen er endnu én lang ørkenvandring.
I pausen bliver vi så underholdt med mountainbikeløb på løbebanen. Noget vi også kunne glæde os over umiddelbart inden kampstart. Stolt annoncerede stadionspeakeren, at der her var tale om nogle meget dygtige cykelryttere fra Viborg Cykelklub. Personligt fandt jeg det ovenud latterligt og ligegyldigt. En del af de ca. 200 FCK-fans fandt det da også meget passende at råbe "landsbytosser" efter de deltagende. Tja, noget skulle man jo have at varme sig på på det meget kolde og vindomsuste Viborg Stadion. Værst var dog ikke cykel-halløjet, men det faktum, at et lokalt band havde fået lov til at indspille en CD. Denne CD fra bandet Natural Born Hippies, der bar navnet Popshit, var de så glade for i Viborg, at vi skulle høre den igen og igen på deres jammerlige lydanlæg. Spar os dog for den slags. Det var nok med kulden, cykelløb og en forfærdelig fodboldkamp.
Til anden halvleg havde Brink fået den fortræffelige idé at skifte Hemmingsen ud med Thorninger. Den var også svært at slippe udenom, men hvorfor dog vente til halvlegen? Der står ikke i fodboldreglerne at man ikke må skifte ud før!
Således løftet lidt af et minimal håb om lidt offensivt fodbold, tog vi hul på anden akt af farcen.
Straks tog Claus Nielsen en god tur og spillede Thorninger fri, men desværre var hans skud lige på Onyszko. Herefter fik Thorninger en advarsel for vist nok ikke at have meddelt, at han var blevet skiftet ind. Herefter fik vi etableret noget, der mindede om et pres, og vi havde da et par udmærkede hjørnespark, der som så meget andet desværre løb ud i sandet.
I stedet for at vedholde det minimale pres vi havde skabt, så kom Viborg stært igen, og kun et par gode redninger af Zaza og en redning på stregn af Niclas holdt et spinkelt håb i live. Dette håb svandt dog langsomt i takt med, at FCK absolut ikke skabte noget, der var værd at notere. Vi manglede fight, offervilje, kampglæde og gejst i en grad så utilfredsheden på tilskuerrækkerne var meget markant. Der blev råbt og skreget. Med alle midler forsøgte vi at få spillerne til at forstå, at det vi var vidne til var fuldstændigt uacceptabelt. Det var ikke et professionelt fodboldhold værdigt. Kim Brink fik også et par hårde ord med fra lægterne. Faktisk var det også berettiget. Han manglede mod til at satse hele baduljen, når det krævedes. At skifte David ud med Todi 10 minutter før tid nytter altså ikke ret meget. Pil dog en forsvarsspiller ud for en angriber.
Mod afslutningen af kampen havde vi et par gode tilbud. Et hovedstød af Todi, dog uden så meget kraft, og en Brian Laudrup fri, men en en noget vag afslutning, der ikke voldte Onyszko det store besvær. Der var som om, at der ikke rigtigt var nogen af dem der troede på det. Laudrup prøvede med de kendte smådriblinger, men manglede nogen at aflevere til. Desuden kan det faktisk blive lidt trættende at se på hans fikse hælafleveringer, når der ikke er nogen til at modtage dem. Han skal altså tro lidt mere på det, og afslutte noget mere. 1000 gange så ofte som han gør nu. Vær dog uselvisk, når du kan konstatere at dine medspillere ikke kan for fem kroner fodbold den dag.
Så var det heldigvis forbi. Farcen, ørkenvandringen og ydmygelsen. Kaptajnen og Claus Nielsen var de eneste der turde komme over til os fans efter kampen. Sammen med Zaza, var de også de eneste, der kunne være deres indsats bekendt. Kaptajnen gik forrest og viste sig værdig til at bære anførerbindet. Han prøvede i det mindste alt hvad han kunne. Det samme kan man sige om Claus, der på trods af ikke at være den etablerede spiller, hele tiden forsøgte og kæmpede bravt. Hatten af for dem! De fik også de roser fra FCK-fans'ne, de var berretiget til, og undertegnede skal blankt indrømme, at han sagde til Kaptajnen, at nu måtte han meget gerne gå ned i omklædningsrummet og skælde dem hæder og ære fra. Til dette nikkede han, og mon ikke også han gjorde det, thi hans indsats berettigede ham til at gøre det.
Det var en pinlig dag på Viborg Stadion. En horribel omgang frøkenfodbold, hvor spillerne ikke engang gad at kæmpe, når spillet ikke kørte. Det var en udstilling af alle de værste fejl på FCK's hold, og for første gang i mange år, følte deres udsendte det nedværdigende at være FCK'er. Dermed ikke sagt, at jeg ikke igen vil være at finde på div. stadions rundt om i landet, men nu må der altså til at komme andre boller på suppen.
Lad os bare se i øjnene, at en placering i top tre ikke er realistisk og ej heller fortjent. Nu må vi ud og finde glæden ved at spille fodbold igen. Vi skal ikke spille defensivt og håbe på uafgjort. Det betaler sig ikke. Vi skal vinde nogle kampe, og kan vi ikke vinde, så kan vi underholde og fighte. Lad os begynde at se fremad, og så småt spille nogle af de unge ind på holdet. Få den gamle glød og teknik, som vi alle elsker, tilbage, og fri os fra pindsvinefodbold og boldflytteri på tværs og tilbage på banen. Brug resten af kampene som én lang forberedelse til næste sæsson. Vi behøver ikke købe nogen nye spillere. Vi har dem der skal til. Men modet og glæden - den er væk.
Viborg vandt fortjent 1-0. Ikke fordi de var gode, men fordi vi var dårlige.
Fusionsnipserne
Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1999
Sidste rettelse: 19. april 1999.