Silkeborg IF - FC København 2-2 (1-1)

16.05.99: F.C. København - Silkeborg... 2-2 (1-1)

07. min: 0-1 Peter Lassen
16. min: 1-1 David Nielsen
61. min: 1-2 Johnny Hansen (Straffe)
77. min: 2-2 Brian Laudrup (Straffe)

Dommer: Knud Erik Fisker (som vanlig overpertentlig og meget svag ved begge straffesparkskendelser!)

Tilskuere: 9.029

F.C. København 4-3-3:
Karim Zaza 3, Thomas Rytter 5, Peter Nielsen 6, Michael Mio 6, Diego Tur 4, Niclas Jensen 6, Carsten Hemmingsen 4, Claus Nielsen 5, Thomas Thorninger 6 (afløst af Clement Cliford 4), Brian Laudrup 3, David Nielsen 6 (afløst af Martin B. Larsen ub).

Med skælmsk selvironi kan vi sige, at der er to ting som er sikre i løbet af en lang sæson. Forventningerne på FC er altid større end de faktiske resultater giver grobund for og kampene mod Silkeborg ender altid uafgjort.

For første gang i denne ombæring var det vores tur til at ligge hjemmegræs til. Umiddelbart glippede man en ekstra gang med øjnene, da man så den københavnske startformation udmønte sig. Kaptajnen var rykket ned på en libero-plads. Okay, på forhånd stod det klart at Løns var ude med en skade, men at træner Brink så valgte at se bort fra Pjotte som erstatningen, var dog alligevel en pæn lille overraskelse. Ikke fordi Pjotte havde spillet synderlig overbevisende på reserveholdet i tirsdagens Ørestadskamp, men trods alt forekom han som det mest oplagte valg. Til Brinks ros - og Kaptajnens - skal dog straks siges, at det ikke ligefrem virkede som nogen forsvarsmæssig svækkelse. Med den galante lille omrokering. På midten betød det så, at Claus Nielsen fik en mere central rolle, og heller ikke det virkede helt skidt.

Kampen begyndte lidt afventende og akkurat som FC begyndte at tage teten, efter hurtigt kombinationsspil i højre side og et udemærket indlæg som David akkurat ikke nåede, så drønede Silkeborg igennem i den anden ende. Nå ja, det er efterhånden en tradition, at vi skal komme bagud i åbningsminutterne. Som regel på et forsvarskiks. Situationen idag var ingen undtagelse. Slatne markeringer, især Diego må stå for skud, og en helt passiv Karim i fællesskab gjorde det nemt for Peter Lassen at bringe jyderne i front.

Dermed var bunden lagt til en ny Herfølge-kamp. Men denne dag ville FC det åbenbart anderledes. Man begyndte pludselig at spille fodbold. Med en fanden-i-voldskhed som har været savnet det meste af foråret. Og kombinationerne virkede, hurtige sideskift, og glimrende dybdeløb både hos Niclas i venstre og Rytter i højre. Hurtigt kom udbyttet også. Unge Laudrup rykkede mod baglinien og plantede sit indlæg i panden på David, der hårdt presset fik dirigeret bolden i målet.

Efter udligningen fulgte en længere periode, hvor FC nærmest sprudlende. På skift rullede angrebene frem mod Peter Kjær i Silkeborg-kassen. Det blev til en serie af gode og store chancer. Claus Nielsen forsøgte sig med halvt skud og halvt lob fra kanten af feltet. Kjær fik akkurat vippet bolden uden om målet. En meget arbejdsom Thorninger var tæt på i flere omgange. Bedst da han bragede bolden på stolpen.

Alene på spillet i denne periode burde FC have ført med 2-3 mål. Men en kombination af uheld og manglende evner foran kassen, sparede gæsterne fra hvad der reelt burde være endt som en ydmygelse. Det er skrækkeligt endnu en gang at skrive, men vi altså ikke en skid held. De der små marginaler som man har så meget brug, når man ligger ned, de kommer bare ikke. Selv ikke når det er fortjent.

Halvlegen sluttede med nogle gevaldige spilpauser. Dels blev Peter Kjær slået halvt groggy efter et sammenstød med Claus Nielsen, dels benyttede Silkeborg-spillerne generelt enhver given lejlighed til at lege sønderskudte kyllinger. Av, av, av og ind med massører og læger, av av av, og ind med bårer, av av av, og ud over sidelinien og skyndsomt på benene igen. Værre var det jo heller ikke, men der gik rigtig meget tid med det. Dette billede fortsatte iøvrigt langt ind i 2. halvleg.

Efter pausen virkede det som kampen gik lidt i stå. Begge hold fik klumpet spillet sammen på midten og der skete ikke meget foran de to mål. Claus Nielsen havde et godt gennembrud, men afsluttede lige på Kjær. Niclas havde et direkte frispark som susede en halvanden meter over.

I den anden ende havde Silkeborg fået noget bedre fat. Det havde dommer Fisker til gengæld ikke. Et kvarters penge inde i halvlegen forærede han jyderne et straffespark. Åbenbart skulle Mio havde hevet Henrik "Tømrer" Petersen omkuld, men det lignede nu mere en solid maveplasker fra Baunehøj Badet. Straffesparket omsatte Johnny Hansen så sikkert i en ny Silkeborg-føring. Overhovedet ikke fortjent, men igen meget symptomatisk for hele vores forår.

Atter måtte FC knokle op ad bakken, og idag var viljen til at komme helt op. At så Fisker fortsatte sine mærkværdige kendelser, ved at forære os et straffe i den anden ende, tja, det hjalp jo også. Reelt stank kendelsen langt væk af kompensation for hans første bommert. Clemme blev muligvis hægtet en anelse i klumpspillet foran Silkeborg-målet, men han svævede nu også ganske godt. Men et hold i krise må naturligvis tage imod den slags med kyshånd, og det gjorde Unge Laudrup så ved at score sikkert. 2-2.

Båret frem af en helt igennem sej gang Nedre C, huhej hvor I styrede igen idag, forsøgte FC at sætte det sidste pres ind og fremtvinge den sejr, som forlængst burde have været i hus. Men det lykkedes aldrig helt at koble et større pres. Et par hjørnesparkssituationer var det nærmeste, selvom viljen absolut stadig var tilstede. I overtiden var det så lige ved at lykkes alligevel. Indskiftede Biil rykkede glimrende fra venstrekanten og endte pludselig i fri position på kanten af feltet, midt for mål. Men hans afslutning sejlede lige udenom. Endnu en stor chance, og endnu en spildt chance.

Altså forblev traditionen tradition. Uafgjort mod Silkeborg. For tredje gang i denne sæson og for sjette gang i de sidste to. Ud af seks mulige forsøg. Skal man le eller græde? Tja, da man gik fra Parken var der to indre stemmer, der sloges indbyrdes:
Der var pessimisten, som konstaterede, at når vi ikke kunne vinde en sådan kamp, med så store chancer og så godt spil, så vinder vi vist ikke flere kampe i dette forår.
Og der var optimisten, som lagde sig i kølvandet på den skånselsløse hyldest som spillerne blev sendt fra banen med. Fra Nedre C. Trods alt var man tilfreds. Spillet var især i 1. halvleg i lange perioder glimrende, spillerne turde noget og udfordrede, og vilje var der - som nævnt ovenfor - masser af. Så på den baggrund var det langt bedre end set de sidste to kampe, og i lyset af onde cirkler og alverdens krisesnak, så var uafgjort da en lille opmuntring. Efter at have været nede to gange.

Til slut vil Deres Udsendte dog tillade sig at brokke sig. Helt frit for leveren og med risiko for at blive upopulær blandt mange trofaste læsere. Men en bestemt spiller, eller nærmere hans attitude, er altså begyndt at irritere mig. Vi taler om den Unge Laudrup. For at sige det lige ud, han virker meget uengageret. Det er muligt, at hans rolle kun er prædefineret til offensiven, men Brian går ikke ind i eneste tackling frivilligt, han ofrer sig ikke bare en lille smule for holdet og udstråler ikke et fuldt hjerte for det han har gang i. Jovist, han lagde op til Davids scoring og han ekskverede straffesparket bombesikkert. Men der mangler altså noget. Misforstå mig ikke, jeg er normalt ikke utaknemmelig. Men denne søndag lignede han altså en mand som kun var 80% tilstede, og det bliver altså for lidt. I længden og i en situation hvor vi skal kæmpe for hvert eneste point. Så gør os og FC den tjeneste, Brian, at få gjort din egen situation op? Vil du spille for os i Faxe Kondi Ligaen et par sæsoner mere, eller vil du allerhelst spille lidt aftægtsbold med storebror! Og hvis du virkelig mener det med FC alvorlig, så gør os dog i det mindste den tjeneste at komme over og sige tak for kampen og opbakningen. Vi bider ikke, er tværtimod mere end glade for at have dig i truppen. Vi vil bare helst have en 100% Brian Laudrup.

Fusionsnipserne