FCK’s holdopstilling (3-5-2):
Thomas Gill (2) – Thomas Rytter (5), Christian Lønstrup (5), Morten Falch (3) – Martin Biil (4), Peter Nielsen (6), Carsten Hemmingsen (5), Henrik Larsen (2) (62.: Claus Nielsen (4)), Niclas Jensen (6) – Brian Laudrup (7), Todi Jónsson (4)
Kampens dommer: Kim Milton Nielsen
18.316 tilskuere
Så var man der igen – gennem en flok buske kommer man ad en markvej ud til det landligt beliggende Brøndby Stadion. Med mudder på støvlerne maste vi os ind på tribunen, hvor der allerede en time før kampstart var grundigt proppet.
Måske er det et spørgsmål om at vi ser forskelligt på sagerne, BIF’erne og os, men de virker simpelthen som om de stortrives nede bag det ene mål. Udsendte ’Nipser synes derimod, at det er det argeste bæ. At fodboldens ægte fans altid tager opstilling bag det ene mål er en stupid myte, og mest udbredt af den slags kvaj som også gør os andre pinligt berørt ved at smide sig rundt i mudderet på Roskilde Festivalen.
Ikke at det ikke er hyggeligt nok, men det er da også det eneste der kan siges af pænt om den endetribune, og det har selvfølgelig mest med det gode selskab at gøre. På Sidelinien har man til tider registreret brok over, at når Brøndby skal spille i Parken er man nødt til at stå nede på D-tribunen. Er det skidt? Måske, aner det ikke, jeg har ingen planer om at dukke op dernede. Men det kan ikke være værre end de elendige forhold, vi har på OBS-tribunen.
Udsynet er for så vidt ikke så dårligt – lige bortset fra at man kun kan se det halve af banen! Og at halvdelen af publikum må se over skulderen på ham foran. Men adgangsforholdene er horrible. Tre tusinde mennesker lukket inde på en tribune med kun to små skakter som udgange? Absurd. Servicefaciliteterne er en joke, og toiletter findes ikke… i det mindste er der så et trådhegn til drengene.
Og endelig nægter man at servere øl – i stedet er der et underlødigt surrogatprodukt, som de lokale vistnok kaldte noget i retning af ’Fakse’. Disse triste bajere blev så hældt i kæmpebægre, for at vi nu også lige kunne sikre os, at de var helt flade. Vorherrebevares, og lad os så få en ordentlig fad i Parken på fredag.
Som vi stod der var der ingen der anede, at Lønstrup var yderst tvivlsom op til kampstart, og at der skulle have været ti minutter tilbage før man var sikker på, at han var i stand til at spille. Dette var så nok også grunden til, at Piotr Haren var nødt til at sidde på bænken. Det gav så det store problem, at bænken ikke kunne have plads til et alternativ i angrebet; hverken David, Thorninger eller Cliford var udtaget.
Kampen kom i gang, og der gik præcis otte sekunder før Brian for første gang modtog bolden, og samtidig modtog en hvinende pibekoncert. Dette blev ved kampen ud, og blev suppleret med sange som "Laudrup, din luder, du ligger snart og tuder". Deres Udsendte har ikke tænkt sig at fordømme noget fra Brøndby-supporternes side i denne retning. De præsenterede meget godt selv, hvilken klasse de besidder.
Forbløffende nok er det fra samme lejr, man hele vinteren igennem har måttet høre bjergprædikener om at de ’elsker kun sig selv’ og anser alle andre hold for uvæsentlige og inferiøre. Det forhindrede dem nu ikke i at synge den ene anti-FCK-sang efter den anden. Nogen vil måske forklare dette med at man kan hyle os eller Brian ud af den på den måde – om det så virkede, kan man diskutere. Det er nemlig komplet umuligt at høre Brøndby Support, som står 150 meter væk fra os, og Brian spillede en glimrende kamp. Og til dem som kastede skillemønt efter Brian, når han tog hjørnespark: lad endelig være, for både Brian og FCK svømmer i penge i forvejen.
Det første, der skete i kampen, satte Brian i gang. Han driblede ned mod baglinien og sendte et meget højt indlæg ind fra højre overfor den noget forvirrede BIF-rookie Mads Olsen – det dumpede ned foran Niclas Jensen i venstre side, og selv om Niclas tæmmede den meget dårligt, fik han et ekstra forsøg, da Henrik Larsen og Ole Bjur væltede ind i hinanden. Og så scorede han fladt nede i hjørnet.
Så hvorfor udlignede BIF kort efter? Alle på vores afsnit var stensikre på, at nu skulle de nok køre den hjem. Det så meget, meget lovende ud til at begynde med. Men en del af forklaringen kan nok findes i, at Morten Falch desværre spillede rigtig skidt – han var sat på at markere Bent Christensen, og det magtede han desværre ikke rigtigt. Det var hans mand, der lagde op til det meste, med Falch liggende langt væk fra sig.
1-1-målet var alt, alt for let givet væk. Bolden stukket dybt ned i vores venstreside af Ruben Bagger til den fremragende Ole Bjur – Niclas var ikke i nærheden, og Larsen satsede det hele på at tackle bolden væk, men faldt så uheldigt og så meget skidt ud. To mod én, og Christensen var helt blank inde på midten.
Værre skulle det blive. Det var enten frosne lemmer eller ungdomssløvsind, der gjorde Ole Bjur i stand til at score til 2-1. Fire mand, og vi tager navnene: Løns, Larsen, Falch og Biil, undlader helt at gå til Bjur, der uden nogen indblanding overhovedet spadserer igennem og prikker bolden forbi Thomas Gill.
Man stod og overvejede, om ikke Gill gjorde det lidt for snildt for Bjur ved slet ikke at gå ud og prøve at spærre, og den mistanke fik for alvor næring kort efter. En tilbagelægning havner hos Gill, der nonchalant dasker den 25 meter væk, til en noget så fri Kim Daugaard i Brøndbys højreside. Han lægger straks en glimrende bold til Ruben Bagger, der header blødt på mål. Gill bliver stående, da han bedømmer den til at gå udenom. Men den går ikke udenom.
Det var en meget, meget skidt måde at debutere på. I tv-transmissionen (yep, vi indrømmer blankt: ’Nipserne snyder og bruger tv!) ser man Gills ansigtsudtryk skifte fra afslappet til fortvivlet, da bolden hopper i mål. En forfærdelig fejl at begå, og så i en kamp med den vigtighed – hvordan kan man være nonchalant i en kamp mod BIF, der lige har bragt sig foran?? Det skal i øvrigt også siges, at Martin Biil heller ikke hjalp i den situation – han kom slet ikke op i hovedstødsduellen.
De tyve minutter tilhørte kun BIF, og tilfredse trak de sig tilbage og forsvarede sig. Ebbe Sand, der var ret anonym, så ud til at gå tilbage på midtbanen, så man havde den klassiske (altså klassisk, hvis man er fra Norge) 4-5-1-opstilling i fuld effekt. FCK fik chancer, men ikke store: et lækkert frisparkschip fra Brian blev snittet udenom mål med hovedet af Hemmingsen, og Martin Biil fik en friløber, hvor han set fra Obs-tribunen (giv dog de tribuner et andet navn – D, nord, eller noget andet, denne hjemmeside er ikke en reklamesøjle for discountvarehuse!) skød på stolpen, men i virkeligheden ramte stangen bag mål, der holder nettet. Og efter noget flot et-to-spil med Brian, der nu var glimrende, skød Todi blødt på mål.
Stemningen var nu meget flad hos os, mens BIF’erne hyggede sig gevaldigt med bl.a. deres klassiske udgave af ’You Are My Sunshine’, hvor det lyder som om de synger "Don’t ever taking my Brøndby away"! Hydr…
Ti minutter tilbage, og Christensen gjorde igen grin med FCK-forsvaret; han fandt Ebbe Sand, der flot spillede Daugaard helt fri. Men bolden hoppede skævt og afslutningen tog overliggeren. Det var meget flot angrebsspil af BIF’erne, og selvom vi tit har gjort os muntre over Bent Christensen, er det nok for tidligt at afskrive ham totalt som topspiller i superligaen. Men han havde det også let.
Mon ikke det var frustrationer over at BIF havde så let adgang til vores felt, der gjorde at den ellers altid fair spillende Rytter lige pludselig mistede besindelsen og lossede John Faxe ned ude ved sidelinien. Han skulle faktisk have været smidt ud, men Milton gav ham ikke engang en advarsel. Vi har tit brokket os over Milton, og det bliver vi ved med, men i dag kan vi ikke skælde ham ud for at være imod os, kun for generel uduelighed. Vi blev stærkt hjulpet af ham ved flere lejligheder, og vi blev stærkt snydt af ham ved andre – men det der hjalp os var afgørende ting, det var det ikke når han snød os. Rytters held var en af disse afgørende ting.
Det skal også med, at når Faxe og Hemmingsen var i nærheden, var der konstant optræk til øretæver, og også Daugaard, Bagger og Falch begik nogle ret grove frispark. Det greb Milton slet ikke ind overfor. To advarsler blev der givet, til Hemme og Faxe, og det er jo bare som det skal være. Der skulle have været mange flere.
Kort før pausen fandt Brian med en helt perfekt høj pasning Todi inde midtfor mål. Men skuddet var for svagt til at true nogen, og mere skete der ikke.
Vi var ikke mere end et minut inde i anden halvleg før vi igen var heldige i forsvaret, hvor Niclas skvattede over sine egne ben, og Bjur fandt Sand fri foran mål – heldigvis er Sand ikke mere så giftig som for et til halvandet år siden, så han skød udenom. FCK overtog nu spillet, men meget blev det ikke til, kun et par skudforsøg udenom af Anføreren, indtil Brian pludselig driblede udenom Colding, der ellers havde dækket ham flot, og fandt Todi, der headede langt ved siden af.
Meget nips var der, og det blev først farligt, da Per Nielsen lavde sin første store fejl og spillede Brian fri. Inde i feltet gik Vragel til ham, han væltede og Milton dømte straffe. Det straffespark var i bedste fald diskutabelt, det ser ud som om Vragel prikkede bolden en rum tid før Brian faldt. Men endnu værre for Milton var, at hvis han dømmer straffe her, så er han også nødt til at vise da Silva ud, for så er der tale om en klokkeklar nødbremse. Det er da meget fint, at han ved hvad der sker hvis man skyder et direkte frispark i sit eget net, og kan fortælle om det i Onside, men et er et søkort at forstå, et andet skib at føre. Der er ved at gå Peter Mikkelsen i manden, og det er jo grufuldt.
Mod slutningen kvajede han sig igen. En lang bold blev losset op mod FCK’s mål, og Gill, der virkelig fik en mareridtsdebut, kunne ikke få fat på den. Han tabte den ned foran Peter Madsen, hvorefter han moslede ham ned. Selv på vores pladser i nabokommunen kunne vi se, at der var straffespark og rødt kort. To udvisninger slap vi for – lækkert! Tak, Milton!
Men ingen tak for at afbryde midt i et FCK-angreb, kun få sekunder efter at du havde nægtet os et gigantisk frispark lige på kanten af feltet. Det så meget mistænkeligt ud. 1 minut og 14 sekunders overtid var der, i en halvleg med tre udskiftninger, hvor Faxe var til behandling på banen i langt over et minut. Så kan det altså betale sig at trække tiden ud. Fair play my arse.
Det ændrede ikke på, at BIF-sejren var fortjent nok. FCK har stadig et stykke at gå, før alt er trimmet og perfekt. Men der var masser af positivt i kampen… og hvor ville Deres Udsendte dog ønske, at man kunne runde en reportage fra Brøndby Stadion af med nogle andre ord end disse!
Fusionsnipserne
Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1999
Sidste rettelse: 15. marts 1999.