06.03.99 : F.C. København - Helsingborgs IF....... 1-3 (1-2)

Træningskamp:
06.03.99 : F.C. København - Helsingborgs IF....... 1-3 (1-2)

0-1 Mattias Jonsson
1-1 Todi Jónsson
1-2 Mattias Jonsson
1-3 Arild Stavrum

Dommer: Steen Pedersen

Tilskuerne: ca 6.800

F.C. København 3-5-2: Thomas Gill, Morten Falch, Piotr Haren, Thomas Rytter, Niclas Jensen, Henrik Larsen (afløst af Claus Nielsen), Peter Nielsen (afløst af Diego Tur), Carsten Hemmingsen, Martin Biil (afløst af Michael Mio), Brian Laudrup (afløst af David Nielsen), Todi Jónsson.

Måske havde du det på samme måde i formiddags, kære læser, men det regnvejr var forbandet irriterende. Man havde ligesom glædet sig til denne dag, gensynet med Parken og den unge Laudrup i umbro'en derinde og alt det der, og så piskede det bare ned med den type regn, der bare kan fortsætte i dagevis. Hvilket den nok også gør. En svinestreg, det var lige hvad det var. En regulær svinestreg.

Okay, Deres Udsendte trak selvfølgelig i sin sure regnfrakke og hakkede afsted på cyklen. Med aktionærbilletten i lommen. I dagens anledning stod entréen derfor på (A- eller) Carlsberg-tribunen. For afvekslingens skyld. Hvilket gav et glimrende udsyn, men ikke meget stemning. Den kom vanen tro fra modsatte langside, og det gjorde I faktisk atter ganske godt. Jer ovre på Nedre C. Selvom det kun var en træningskamp, formen skal selvfølgelig heller ikke toppe allerede.

Meningen med at lægge denne sidste træningskamp i Parken, var at give spillerne lidt superliga-føling inden det for alvor går løs næste søndag. En glimrende idé, hvis det ikke lige havde været for den &¤¤%# regn. Banen druknede allerede inden kampstart i pytter og mudder og indbød ikke ligefrem til nogen større fest for teknisk bold. Alligevel skal det med det samme siges, at begge mandskaber slap usædvanligt godt fra kampen. Den blev i lange perioder meget seværdig.

I forhold det der ligner træner Andersen's idealopstilling, var Løns ude. Småskadet efter onsdagens MFF-kamp. Istedet havde Pjotte overtaget libero'en. Dagens modstander var de allsvenske to'ere, Helsingborgs IF. Dem der har fulgt lidt med i fodbolden hinsidan, vil vide at de smed mesterskabet på gulvet i efteråret. Ramt af pludselige gummiben, lykkedes det HIF at tabe til et af bundholdene i allersidste spillerunde, og alle mesterskabsdrømme forduftede til de røvkedelige AIK Stockholm (23 mål i 26 kampe, det siger vist alt!). Men altså absolut en habil modstander at byde indenfor i Parken, til denne sidste testkamp.

Kampen begyndte i et rasende tempo, med københavnerne i noget der lignede total offensiv. Der blev afsluttet meget, men skarpheden var det så som så med. En situation tidligt i halvlegen lugtede af straffe, da den unge Laudrup blev kantet lidt voldsomt af en forsvarer bagfra. Og da en forsvarer lidt senere fik lov til at halvparere med hånden, så kan vi nok med at rette bygge på kontoen og højt og flot påstå, at vi blev snydt for et straffe. Dér i 1. halvleg.

Nuvel, dommer Pedersen var af en anden opfattelse, og i stedet scorede skåningerne så. Midt i halvlegen på et flot angreb, hvilket det meste af FC-holdet også erkendte. De stod nemlig stille og beundrede. På dette tidspunkt var kampen også blevet mere jævnbyrdig. Den første københavnske offensiv havde lagt sig og HIF viste snart at de også kunne det der med at spille bold.

Det skånske mål satte dog igen blus under københavnerne, og udligningen lå tykt i regnvejret allerede i minutterne efter. Men vi skulle hen omkring den halve time før den blev effektueret. Hurtige kombinationer omkring unge Laudrup, sendte Biil afsted på højrekanten. Et behersket indlæg, og et sublimt hovedstød af Todi. Kapow, man opfattede det knap nok. Det var virkelig flot.

Herefter sank tempoet en anelse, begge hold virkede noget møre ovenpå den hæsblæsende indledning. I slutminutterne fjumrede Biil så i vores eget felt og tabte regulært bolden. I to forsøg scorede skånske Jonsson så anden gang, og dermed blev det tre gange Jonsson i målstatistikken.

2. halvlegen begyndte noget mere tung end første. Igen københavnsk forcering. Men de store chancer kom først, da HIF atter fik udjævnet spillet. En formidabel pasning af unge Laudrup, satte Todi helt fri. Men keeperen klarede flot. Senere var unge Laudrup alene afsted og forsøgte at vippe bolden over keeperen, men han fik langfingeren på. Claus Nielsen kom ind tidligt i halvlegen, som erstatning for en flad Larsen, og bragede snart et imponerede skud på overliggeren.

I den anden ende skøjtede FC-forsvaret godt rundt og det gav også masser af chancer den anden vej. Alt i alt kunne det måske havde stået 5-5 sidst i halvlegen, hvor spillerne efterhånden trådte i mudder til knæene. Istedet blev det så 3-1 i skånsk favør, da Gill mente at han skulle gøre forsvaret kunsten efter, og fjumrede bolden lige ud til en HIF-angriber, der scorede på kampens sidste reelle spark. Det var det. Den sidste testkamp var overstået, og resultatmæssigt var den intet at hyle ud i regnen med.

Opsummering. 2x FF! "Fjumrende forsvar" og "Flydende fodbold"! Hvis vi starter med det første, så var forsvaret simpelthen en ren katastrofe. De to markeringer, Falchen og Rytter, hang hver et par kilometer fra deres modstandere, og som libero sejlede Pjotte bare rundt i vandpytterne. Og når hele bagkæden kører så løst, skal der altså ikke ske mange personlige fejl, før modstanderne får scoret. At Løns måtte sidde over, bør ikke være nogen undskyldning her.

På den positive side var selve kombinationsspillet fremover. Det var i lange perioder en nydelse, med masser af opfindsomhed og masser af bredde, via wingbackerne Niclas og Biil, og noget af bedste jeg har set fra københavnsk side længe. Må jeg igen lige minde om banen, kære læser, den var ikke ligefrem skræddersyet til den type bold, og når man kan slippe så godt afsted med det alligevel, hvad kan det så ikke blive til. Blot må man kraftigt anbefale at der fremover bliver scoret lidt mere på chancerne. For de var der, og nogle var store.

Vores tre bedste: Kaptajnen, Brian og Todi!
Vores tre værste: forsvarerne!

Og lad os så komme videre til Brøndby Stadion!

Fusionsnipserne