Mål:
30: 1-0 Henrik Pedersen
51: 2-0 Johnny Hansen (straffe)
70: 2-1 Brian Laudrup
79: 2-2 Martin Biil
Tilskuere: 8.115
Dommer: Knud Erik Fisker (hysterisk)
F.C. København (3-4-3): Karim Zaza 5 – Kim Madsen 4, Christian Lønstrup 5, Thomas Rytter 3 – Niclas Jensen 4 (75: Todi Jónsson 3) , Peter Nielsen 4, Lars Højer 4, Martin Biil 5 – Thomas Thorninger 3 (46: Claus Nielsen4), David Nielsen 5, Brian Laudrup 8
En venlig ældre herre i ølsalget sagde lidt sørgmodig, at han var ked af de forhold, som SIF byder de gæstende fans. Gid denne sympatiske holdning kunne brede sig op i klubbens ledelse. Det er nemlig 100% horribelt, hvad man bliver budt på Silkeborg Stadion, når man er kommet i bus gennem krogede landeveje og kønne, kuperede skove.
Måske vil dette virke mærkeligt for de mange tusinde tilskuere, der i går indtog pladser på stadions lange siddetribune på langsiden, eller endda på den stejle nye tribune for enden, men alle fans af hold, der har spillet i Silkeborg ved, at det er det absolut værste stadion i Danmark for udefans. 80 kr. står der på et skilt udenfor indgangen til vores ståpladser. 90 kr. koster det at komme ind i Parken og sidde ned. Men de ti kroners forskel dækker over en afgrund af forskel.
Nu skal stadionforholdene jo ikke have skylden for alt, men det er da typisk, at samme øjeblik man passerer syd for Odense, bliver himlen overskyet, og samme øjeblik man træder ud af bussen og som det første sætter sin støvle i noget fugtigt og mørkebrunt, begynder de første regndråber at falde. Og efter Deres Udsendtes notater at dømme begynder den seriøse regn efter 27 minutter, for på det tidspunkt flyder blækket på blokken ud. Og cirka da Johnny Hansen får bragt Silkeborg på 2-0 begyndte den seriøse regnstorm – her slutter notaterne nemlig, da blokken er komplet gennemblødt.
Kan det være så svært at overdække pladserne på sit stadion? Efter kampen er alle FCK-fans drivvåde, og der er en gedigen Roskildefestivalstemning til stede: Københavnere, bymennesker, checkede mennesker, der ikke er vant til at føle elementernes rasen ude på landet.
Hvis det så bare var overdækningen, der var knas med – man har trods alt hørt om manglende tribunetag før. Men at placere folk på en ’tribune’ som den SIF benytter til sine gæster er en hån og ligner faktisk ren chikane af udeholdet. Ingen kan komme ud fra Silkeborg Stadion og sige "Jeg har set en fodboldkamp" efter at have stået dernede for enden.
Lad mig beskrive stedet for de heldige mennesker, der aldrig har været der: For enden af det gamle atletikstadion, der udgør basis for Silkeborg Stadion, er der fem flade trappetrin op bag den kurve, som engang har udgjort løbebanen. På de fem trin står folk og prøver at skimte, hvad der sker. På det højeste sted står man en meter over banen. Men samtidig står man ca. 15-20 meter fra banen. Alt, hvad der foregår nede i den anden ende er det rene gætværk.
Det samme gælder oven i købet også hvad der foregår i den nærmeste ende af banen. Uvist af hvilken grund har SIF nemlig spærret publikums udsyn til banen med to rækker høje reklameskilte. Hvorfor nu det? Hvad får man ud af at stille en reklame for Jysk Leasing op lige foran 50-100 tilhængere af udeholdet? Skiltene gør, at man ikke kan se banen. Ja, jeg har set Brian score for FC! Men jeg anede ikke, at den var gået ind før han og resten af holdet jublede. Hvis de skilte ikke er chikane, hvad er de så? At tage penge for de pladser er en flabethed.
Samtidig er vi tvunget til at høre på den imbecile stadionspeaker, som åbenbart er overbevist om, at han skal underholde publikum under hele kampen. Den pinsel deler vi dog med alle andre tilskuere på stadion.
Speakeren lægger ud med at sige: "og så står der med nr. 11: Brian Laudrup" ved oplæsningen af FCK’s holdopstilling. Det må være det berømte underspillede jyske vid. Hvis bare manden holdt sin stil underspillet hele resten af kampen. I stedet råber han op hver gang der er scoret på andre stadions, også tit mens spillet er i gang, og ved mærkelige sammentræf sker det som regel under FCK-angreb, at han kæfter op om scoringer på Aalborg stadion, eller såmænd om tilskuertallet i en 1. divisionskamp i Odense.
Respekt for, at man ikke har råd til en lystavle, som vi jo har tre af i Parken, og hvor en diskret lyd gør opmærksom på, at der er scoret, så speakeren ikke behøver at annoncere det. Men det er sagt ligeud pisseirriterende, at den midtjyske stand-upkomiker in spe skal misbruge det faktum til at råbe op hele kampen igennem.
Og det hører slet ingen steder hjemme at råbe "Peder Knudsen!" i højttalerne, når vedkommende spiller tackler en FCK’er – også selvom FCK’eren er selveste Brian Laudrup. Det er blot en trist udstilling af provinsielle komplekser og "han skal ikke tro han er noget"-holdning. Og at råbe "Uha-uha!", når David brænder en stor chance til 2-3 er bare skadefryd. Hvor helvede er SIF’s fairplayindstilling henne? SIF’s stadionspeaker er et for det første dybt kikset og bondsk og for det andet temmelig usympatisk bekendtskab.
Over 8.000 tilskuere var til stede, og mon ikke det var Brian, de var kommet for at se? Han blev piftet ad af de lokale SIFosi, om end guderne må vide hvorfor. Jeg kan til nød forstå hvorfor Brøndbys fans pifter ad Brian – han er trods alt startet i BIF A/S og slutter nu karrieren hos rivalerne. Men Silkeborg? Hvilken interesse har de i at pifte ad ham? Er det bevidstheden om, at så god en spiller får de aldrig? Eller er det et forsøg på at få ham til at spille dårligere? Det var i så fald ikke særlig vellykket.
I pausen udloddede man præmier, og blandt toppræmierne var fodbolde signeret af netop Brian. Først efter de præmier kom signerede holdbilleder af SIF… De bolde er sikkert vundet af nogle af dem, der har piftet højest. Det er en indstilling, jeg aldrig lærer at forstå.
Men jo, kampen! Der skulle gå fire minutter inden den første hælaflevering fra Brian, der nu ser ud som om han er godt med i spillet. Det må også passe ham glimrende, at faktisk hele holdet omkring ham består af fine boldspillere. Som det ser ud nu, kan Hemmingsen godt få svært ved at vinde sin plads på midtbanen tilbage, især hvis Kim Brink fortsat foretrækker at spille med tre angribere.
Personelt er der såmænd ikke den store forskel fra hvad Christian Andersen prøvede i de første kampe, og hvad Brink forsøger nu med vores 3-4-3-opstilling. Den helt store forskel er i, at Løns og de to mand på kanterne ikke går så vildt og uhæmmet med i angrebet. Og så er det ikke som midtbanespiller, men som decideret angriber, at Brian er med.
Ja, faktisk kan man sige, at Brian spiller som sig selv, at han har fået besked på at gå ind og gøre hvad han er bedst til på en måde som han nu selv synes er den rigtige. Hvordan kan man lægge en spilleplan for et genialt naturtalent som ham? Han var banens bedste spiller, det har han været før, og det kommer han til at blive mange gange fremover. Morten Bruun mandsopdækkede ham, og det gjorde han udmærket. Men han kunne slet ikke følge med, da Brian med et kort hælchip spillede Biil fri til en lang løbetur, der desværre ikke endte i en afslutning.
Det var 20 minutter inde i kampen, der på det tidspunkt ikke havde budt på meget, kun til et par løse chancer. Peter Lassen gik godt igennem og skød lige på Karim, Og Biil havde en flot helflugter fra højre side, som Peter Kjær reddede uden større kvaler.
Efter en halv time havde vi så balladen; Silkeborg havde flyttet deres spil længere op, og vores midtbane virkede lidt desorienteret. Peter Lassen fandt Christian Duus, der skød på mål, Zaza tabte bolden, Henrik Pedersen fulgte op scorede. Måske så det lidt mystisk ud, hvad Zaza lavede, men han fik i hvert fald ikke hjælp af sit forsvar. Zaza stod iøvrigt glimrende.
Pedersen skulle selvfølgelig lige hen og markere sig ved at håne FCK-fansene. Hvor modent. Hvorfor nogen vil sætte sig i bås med typer som Mark Strudal og Jimmy Kastrup fatter jeg ikke. Men lad ham bare hygge sig med det – små glæder til små folk.
Efter dette sad Silkeborg komplet på første halvleg og FCK var ilde ude. Rytter havde en meget skidt periode, og ved to lejligheder var han skyld i store Silkeborgchancer med slemme fejlbedømmelser. Og Pedersen havde en solid hovedstødschance, som han helt fri sendte udenom.
Sidst i halvlegen så vi Fisker i fuld effekt. På kun to minutter klarede han at stange fire gule kort ud, inkl. gult til hele SIF’s angreb for protester. Deres udsendte mener alvorligt, at han burde kigge mere på hvad der foregår når bolden er i spil, og ikke være så pokkers pedantisk og lektor Blomme-agtig. Seks advarsler kunne kampen overhovedet ikke trække.
Halvleg, heldigvis. Det var koldt og vådt og ubehageligt, og FCK var ikke særlig gode. Chancer var sjældne og tilfældige. Men lyspunkter var der, det største måske at Biil og Brian ser ud til at have fundet et glimrende samarbejde. Og desuden, at Løns bagved havde et godt overblik og var meget dygtig til at rydde op, når Rytter og Kim blev overløbet, hvilket dog heller ikke skete så tit.
I pausen blev den ret anonyme Thorninger skiftet ud med Claus Nielsen, hvilket faktisk gav et bedre angrebspres på trods af at det kunne virke ret defensivt. Det virkede samtidig som om Brian trak mere over i venstre side for at variere lidt, hvor så Claus lå mest i højre sammen med Biil.
Det så straks bedre ud, og så meget desto bitrere, at der skulle dømmes straffe fem minutter inde i anden halvleg. Deres udsendte indrømmer blankt, at han ikke har gnist af idé om hvad der skete. Og da timeren på videoen ikke var sat til, må det stå som et gæt. Der var noget hiven og flåen, og så løber Fisker ind mod pletten, så meget så jeg. Og jeg så også, at Karim var ved at snuppe Johnny Hansens spark.
Herefter fortæller mine sidste, slørede noter, at FCK pressede hårdt lige efter målet, og det gjorde de såmænd kampen ud. Jeg kan herefter huske, at David efter et hjørnespark havde en stor chance, og at hans ellers velplacerede skud fra nært hold meget flot blev reddet af Peter Kjær.
Det er utroligt, så svært det er at huske detaljer fra en kamp, som man kun kan skimte langt væk, og som man ikke kan tage noter fra. Næste detalje er Brians mål. Vi så ham trække ind mod midten og skyde, og vi så bolden trille blødt ind mod mål, til den forsvandt under skiltene – derefter så vi en meget glad Brian juble med resten af holdet.
Næste minde er et klumpspil foran SIF’s mål. Pludselig stod Martin Biil fri og smækkede til, og sekunder senere stod han ellevild nede foran FCK-fansene. Og til sidst husker jeg Davids friløber, en kæmpestor chance for at afgøre kampen – men han sendte den udenom.
Skrivende ’Nipser vil hermed gerne gøre bekendt, at han er meget meget træt af at rapportere under komplet håbløse stadion- og vejrforhold. Og at det begynder at ligne en tanke, at regn eller sne vælter ned over ham. Forhåbentlig er det lidt mere acceptable forhold næste gang… men efterhånden er det svært at tro på. En ting er sikkert: om det så skal koste dobbelt billetpris, så nægter jeg nogensinde at stå på Silkeborg Stadions skodtribune bag målet én gang til. Det er for trist.
Kun en flot fight og en opvisning af Brian Laudrup reddede denne kamp fra at være en meget ærgerlig oplevelse, men det var altså mest de lokales skyld.
Fusionsnipserne
Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1999
Sidste rettelse: 6. april 1999.