04.02.1999: F.C. København

Træningskamp d. 4/2-99: F.C. København - Køge 1-1 (0-0)

1-0 Lars Højer
1-1 En Ka...øh... øgemand (Straffe)

Tilskuere: 764

F.C. København 3-5-2: Karim Zaza, Morten Falch, Christian Lønstrup, Thomas Rytter (afløst af Kim Madsen), Niclas Jensen, Peter Nielsen (afløst af Diego Tur), Claus Nielsen, Lars Højer, Martin Biil (afløst af Yusuf Öztürk), David Nielsen, Todi Jónsson (afløst af Carsten Hemmingsen).

Det var i sandhed en ubarmhjertig og stormfuld aften på KB-anlægget. Alligevel var der atter mange, der havde forskanset sig tæt omkring kunstbanen. 764 var det tal, som Deres Udsendte efter minutiøs tælleri nåede frem til og han er ganske sikker i sin sag. Helt sikker!

I forhold til i lørdags var Unge Laudrup ude, ligeså Mio. Begge formodentlig ramt af den influenza, som havde hærget truppen i dagene op til kampen. Istedet var Rytter rykket ned som højremarkør, mens Falchen fortsatte hvor han slap forleden. På midten var det hjemkomne U-landsholdspiller Claus Nielsen som idag skulle agere offensiv midt. Mens ligeledes hjemkomne Niclas gik ind som venstre wingback.

Grundet den stride blæst, der føg på tværs af banen, var forholdene fra start næsten umulige. Allerede tidligt formåede Kaptajnen at lave et indlæg op mod vinden, som knækkede i en 90 graders vinkel, og nær havde snydt Køge-keeperen. Ellers dominerede københavnerne kampen solidt, og spillede ganske pænt over både højre og venstre flanke. Imponerende pænt trods forholdene. Det blev snart til en serie meget store chancer. Todi havde et par stykker, bl. a. et godt hovedstød som keeperen fik pareret med en flot refleks. Men David må nok tage de største afbrændere på sine skuldre. Størst da han simpelthen spurtede fra hele Køge-forsvaret, men istedet for roligt at udplacere Køge-keeperen, hamrede han en gevaldig skævert af.

Bagude fungerede det godt, Falchen ligner mere og mere en mand der er opsat på venstremarkøren, og Rytter var som sædvanlig meget bevægelig ude på højre. Hurtig fremme, hurtig tilbage. Der gik en halv time før Køge fik den første reelle afslutning, og de tre kunne ligne den rette sammensætning til bagkæden. Midtbanen så derimod noget tyndere ud. Kaptajnen havde et par gange svært ved at slippe bolden, hvilket bremsede unødvendigt i opspillet. Claus Nielsen formåede aldrig helt at sætte sig igennem, mens Højer slap nogenlunde hæderligt fra det meste. Begge flankerne var til gengæld en fornøjelse at skue, Biil er simpelthen bare helt suveræn for tiden, og Niclas var hele tiden udfordrende, men havde den utaknemmelige opgave at måtte smække sine indlæg op mod vinden i 1. halvleg.

Pludselig var Todi så ude. Hemmingsen var hoppet ind på midten, og Claus Nielsen rykket frem ved siden af David. Formodentlig kom rokeringen ligeså meget bag på de fleste andre tilskuere, som den gjorde på Deres Udsendte. Men det ændrede nu ikke forfærdelig meget ved kampbilledet. Københavnerne var stadig helt spilstyrende, men formåede ikke at finde netmaskerne. Så det forblev målløst ved pausen, selvom 4-0 havde været mere beskrivende.

I pausen måtte Deres Tænderklaprende så skaffe sig varm kaffe på Qvisten, og endte samtidig i alenlang kø, da andre havde fået samme fornuftige idé. Dette betød at han gik glip af begyndelsen af 2. halvleg og ærgerlig måtte konstatere, at han havde misset to mål, da han omsider nåede tilbage til banen. Fra andenhånd fik han dog oplyst at Højer havde bragt københavnerne foran på et godt spark fra kanten af feltet. Et spillemål, ikke frispark denne gang. Køge havde så kort efter udlignet på et temmelig tyndt straffespark, ifølge flere uvildige tilskuere.

Nuvel, 2. halvleg var godt i gang. Og den københavnske opstilling var ændret på en del pladser. Kaptajnen og Rytter var taget ud. Kim Madsen og Diego Tur var kommet ind, sidstnævnte måtte dog snart udgå igen, og udgjorde nu sammen med Løns forsvaret. Falchen var rykket frem på midten, hvor også DS-spilleren Yusuf Öztürk havde overtaget højrekanten for Biil. (Öztürk var med i den ungseniortrup på 18-20 årige, som sidste efterår blev toer i DS, kreds 1. Men tæller ikke umiddelbart med i Andersen's normale 24 mandstrup. Han gjorde det iøvrigt udmærket, og kan måske blive et spændende emne som kantspiller på sigt!).

Københavnerne var nu knap så spilstyrende som i 1. halvleg. Kampen blev ganske rodet, og dalede afsindigt i kvalitet. Relativt hurtig måtte Diego så udgå igen, svækket af sygdom, og eftersom der ikke var flere omklædte reserver spillede københavnerne halvlegen og kampen ud med en mand i undertal. Falchen rykkede atter tilbage i forsvaret, denne gang i højre side, mens Hemmingsen måtte agere spilfordeler på midten. Formodes det! For Deres Udsendte var virkelig på et hestearbejde med alle de eksperimenter og rokeringer.

2. halvlegs største chance tilfaldt Højer. Helt alene igennem afdriblede han Køge-keeperen og skulle sådan set bare ligge bolden i et tomt mål. Men han missede af ubegribelige årsager og sendte den langs med mållinien, istedet for over. Også David havde et godt tilbud, men hans dag var det bestemt ikke.

Og således blev det så 1-1, begge mål fes forbi Deres Udsendtes falkeblik, og således forløb endnu en kold træningskamp, der de ekstreme vejrmæssige forhold taget i betragtning nok må betegnes som af temmelig tvivlsom værdi. For begge mandskaber. Men der var da plads til et velkomment gensyn med Benny Johansen, der fra sidelinien styrede sine Køge-tropper. Og mon ikke han var godt tilfreds, ihvert fald med resultatet! Omstændighederne var vist heller ikke lige den gode Benny's stil!

Fusionsnipserne