Jeg så Vagn score med venstre!!
Lørdag d. 14 feb. spillede FCK, træningskamp, mod Herfølge, og fusionsnipsernes udsendte var på plads på sidelinjen.
Det var mildt i vejret, og undertegnede tog med glædes forventninger afsted mod KB's anlæg. Den første positive overraskelse kom efter en, umidelbart, håbløs løbetur efter bussen.

Da jeg var 20 meter fra bussen blinkede den ud, og skulle til at køre. Frustreret over min spildte energi, og kendsgerningen at jeg nu ville miste kick off, stoppede jeg op. Men nu skete det utrolige... Bussen stoppede, og holdt ind til siden.
Imens jeg forbløffet steg ind i bussen, takkede jeg chaufføren hvorpå jeg fik følgende kommentar. " Det var kun på grund af hatten. Havde den været gul og blå var jeg bare kørt." Det var på dette tidspunkt jeg begyndte at fornemme at der var noget stort på vej.

Jeg ankom til anlæget, lige tids nok til at finde mig til rette på sidelinjen, inden der blev fløjtet igang. Efter et hurtigt overblik, konstaterede jeg at startopstillingen var som følger: Zaza på mål. Rytter som højre forsvarer, M. Nielsen som center og Kim Madsen på venstre kanten. På midten var Ulle på venstresiden, Vagn på højre (han skulle vise sig at stå for dagens mirakel) og Hemningsløs, Goldbæk og smukke Larsen som de tre centrale på midten.
Helt fremme havde vi Torninger og "Clemme".

Kampen startede helt som forventet, med FC i teten, og Torninger havde to store muligheder inden for de første 5 min. Efterhånden som halvlegen skred frem, kom Herfølge dog mere med i spillet, og på et tidspunkt måtte M. Nielsen redde en afslutning på stregen, efter Zaza var blevet overlistet af en helt fri Herfølge spiller.
Lidt senere redde Zaza flot i en mand mod mand situation.

Det var specielt den centrale midtbane der haltede efter. Smukke Larsen gjorde det godt, som dirigent, men både Hemningsløs og specielt Goldbæk var for passive i denne del af kampen.
Forsvaret stod godt, og M. Nielsen var efter min mening banens bedste. På højre kanten gjorde Rytter hvad han skulle, og jeg tror ikke Herfølge kom igennem der en eneste gang. Helt fremme var Troninger og Clemme et godt makkerpar, der løb meget og suplerede hinanden godt. Som ægte FC'er må man jo frydes over den teknik Clemme har. Gang på gang samlede han lange afleveringer op, og spillede dem fornuftigt videre -hvis Herfølge da ikke lavede frispark på ham inden da. Men Herfølge kom altså til nogle farlige afslutninger, i første halvleg, efter gode kontra løb.

Efter pausen var der ikke tvivl om hvem der regerede på KB's anlæg. Herfølge kom stort set ikke til en ærlig afslutning, og specielt M. Nielsen var suveræn i forsvaret. Han vandt alt i luften, løb hurtiger end modstanderne og taklede præcist og hårdt. Rytter gjorde det også godt, men havde ikke så meget at lave. Til gengæld bakkede han flot om bag M. Nielsen, når dennes smarte ting en sjælden gang mislykkedes. Kim Madsen gjorde det ok. men var ved at blive overløbet et par gange.

Men så kom dagens højdepunkt... Efter en perfekt bold fra M. Nielsen brød Vagn igennem på højre kanten, og spillede den ind over til Clemme. Hans skud blev blokeret, og efter et par retur bolde endte bolden igen hos Vang, der med et brag af et skud bankede bolden i mål med højre benet. Det som alle FC'er anså for en fysisk umulighed var sket. Jublen ville ingen ende tag på sidelinjen. Og som Vagn selv udtrykte det efter kampen: " Nu må i lave en trøje hvor der står: Jeg så Carsten V. score for FCK".

Lidt senere var, en ellers meget anonym, Goldbæk ved at bryde igennem og blev...(ja du har gættet rigtigt) fældet. Det er simpelthen Herfølges varemærke at være gumpe tunge, og kun takle i knæhøjde. Bolden lå lige på kanten af feltet, i højre side og da "Smukke" gik til bolden var man næsten overbevist om at han ville lave en pind. Og ganske rigtigt. Som han selv ville have udtrykt det: Ja, så lå den jo der, og så sparkede jeg til den og så sad den jo dejligt lige i kassen!

Herefter var det eneste Herfølge kunne finde ud af, at lave frispark. Biil kom ind istedet for Goldbæk og Ronnie drengen kom ind på Kim Madsens plads. Til sidst kom også N. Dogan ind på midten istedet for Hemningsløs, der havde spillet en god anden halvleg. Biil var en del med i spillet, men mangler lidt gennembruds kraft endnu. Ronnie drengen klarede sig udmærket, men havde ikke så meget at lave, da Herfølge var færdige da han kom ind. På de to fløje klarede de gamle drenge Ulle og Vang sig fint, og løb begge en del.

Det var mig ret overraskende at samarbejdet mellem Clemme og Torninger var så godt. Sidstnævnte er så evigt glad at jeg begyndte at overveje den mulighed at han var i familie med Poul Richard :-). De fungerede godt sammen, og med Todi klar igen, har vi 4 angribere der ville kunne gå direkte ind i start opstillingen, på et hvilket som helst superliga hold. Det bliver et stort forår for dit, mit, buschaufføren og hele resten af Københavns fodboldhold...F.C.København.


Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1998
Sidste rettelse: 20. april 1998.