FCK ude af inde-DM!!!
Lørdag eftermiddag stillede FCK og 15 andre hold op til øst-semifinalen i inde-DM. Seks hold skulle findes og FCK var som forsvarende danmarksmester en af favoritterne.
FCK stillede op med Martin N. i mål, samt seks markspillere, hvoraf tre var på banen ad gangen. De seks var Ulde, Stefan, Cliford, CV., Falch og Dogan.
Første kamp var mod KFUM Roskilde og efter en famlende start scorede Ulde på et skud udefra. Dogan viste senere sin hurtighed og scorede kampen sidste to mål til slutresultatet 3-0.
Anden kamp var mod Brønshøj. En højst besynderlig affære!! Efter 10 sekunder skyder Brønshøj langt udefra og Martin klarer den skuddet op på overlæggeren, men Brønshøj opfanger riposten og 0-1. FCK ryster forskrækkelsen af sig og Martin har et skud på overlæggeren og CV har også et godt forsøg. Pludselig taber Martin bolden og 0-2! Kort tid efter ryger Stefan ud og på et flot lop bringer Brønshøj sig på 0-3. 0-4 bliver det da Brønshøj langt udefra sparker i et tomt mål. CV. har et skud på overlæggeren før han lidt heldigt i en takling kan reducere til 1-4. Brønshøj scorer til 1-5 kort før tid. At tabe 1-5 i en kamp, hvor man harspillet og mange chancer er utroligt. Brønshøj havde en god målmand og vi var desværre ineffektive og bange for at skyde på mål.
Nu havde vi kniven på struben. Sidste kamp mod Birkerød skulle vindes! Birkerød kommer på 0-1 på et af de berømte langskud fra egen halvdel som ender i et tomt mål. 0-2 bliver det på en kontra. Her troede man det var slut, men så tog Martin sagen i sin egen hånd og reducerede først på et sololøb, hvor han bruger bagbanden og senere udligning til 2-2 på et skud udefra. Nu begyndte man at tro på det igen, men så kommer Birkerød på 2-3. CV. udligner til 3-3 på et skud udefra, men det afgørende mål formår vi ikke at lave.
Skrivende fusionsnipser forlader herefter hallen og er derfor ikke i stand til at fortælle læserne hvem der går videre. Hvad rager det også os!!!
Inde DM er slut for denne gang. Exit i et stævne med meget lav tilskueropbakning. Til trods for at stævnet fodboldsmæssigt var mere underholdende var der forbavsende få tilskuere og selv om FCK tilskuermæssigt var i overtal, så var det en tam affære.
Martin og i sær CV viste at de havde rutinen og tog over, da der skulle kæmpes, men desværre var det ikke nok Ulde forsøgte sig men skudbenet var ikke rigtig indstillet, så kom igen Ulde. Falch var ikke helt på toppen og de tre unge; Dogan, Cliford og Stefan kunne ikke klare presset og brændte mange chancer.
I morgen er der en ny turnering - i Stockholm, så kom igen gutter!!


Fusionsnipserne.
Copyright © 1997-1998
Sidste rettelse: 20. april 1998.