29.11.98 AB - F.C. København 0-0 (0-0)

29.11.98 AB - F.C. København 0-0 (0-0)

Dommer: Kim Milton Nielsen

Tilskuere: 4.753

F.C. København 3-5-2: Michael Stensgaard 8, Thomas Rytter 5, Piotr Haren 5, Michael Mio 4, Niclas Jensen 6, Carsten Hemmingsen 4 (afløst af Diego Tur ub), Lars Højer 4, Claus Nielsen 4, Henrik Larsen 5 (afløst Morten Falch 2), David Nielsen 4, Thomas Thorninger 6 (afløst af Todi Jónsson 6).

Dette efterår blev afsluttet i Gladsaxe Byggepark. En prisværdig forbedring af stadion derude er på vej, men foreløbig stod udsigten på en mistrøstighed, der mest gav associationer til noget fra det østlige Polen. Den ene langside, normalt vores fanside, var forvandlet til en kæmpe jordvold. Istedet blev vi dirigeret ned bag det ene mål, med udsigten til et pløret målfelt, som Stensgaard indtog i 1. halvleg, og en løbebane der sejlede i vældige vandpytter, samt Høje Gladsaxe-betonen som ulmende skyline. Oveni eksploderede pølsegrillen nedenfor så ind imellem i flammesøjler. Så, kære læser, velkommen til et eller andet Slivovice på den anden side af Warszawa. Deres Udsendte søgte dog efter lidt palaver ind på siddetribunen, først hed det at man skulle have billet på forhånd, dernæst kunne man alligevel købe. Hvor om alting var, siddetribunen var det eneste fornufige sted at placere sig, hvis man bare ville have nogenlunde overblik over kampen.

Selve banen var - ikke overraskende - elendig. En ting var målfelterne, men også hele midten var godt mærket af de sidste ugers regn og sne. Altsammen satte det sit tydelige mærkat på kampen. Det var simpelthen umuligt at spille bold i større omfang, langs jorden. Dog bør begge mandskaber have ros for at prøve, selvom anstrengelserne mest endte op i kluddermudderbold omkring midtercirklen. Ligesom i pokalkampen for et par uger siden stillede FC op i en lettere svækket udgangsopstilling (efterhånden en tradition når vi spiller i Gladsaxe!) Løns og Kaptajnen havde begge meldt fra, Løns med knæproblemer og Kaptajnen med sine trykkede ribben, som under træningen forleden var blevet yderligere forværret. Dette havde givet plads til en "sæsondebutant", Henrik Larsen, samt Claus Nielsen, som efterhånden kun spiller fast mod AB'erne.

Indledningsfasen var ganske intens, der blev kæmpet meget, men alt for sjældent nåede bolden ned omkring de to målfelter. AB'erne fik et par halve chancer, men det var FC der fik de to største muligheder. På hurtige kontraløb. I begge tilfælde ved Thorninger. Først blev han spillet blank af en lang tværspasning fra Niclas på kanten af feltet, men afsluttede millimeter udenfor stolpen. I den anden situation løb han på en tilfældig kontra fra en AB-forsvarer, og var brøkdele af sekunder fra at nå den før AB-keeperen Hoffmann. Istedet stødte de to sammen i det lille felt. Hoffmann fik pareret og samtidig frispark af dommer Milton, selvom situationen virkede ganske hændelig.

Herefter overtog AB'erne spillet, man kombinerede meget rundt, eller forsøgte ihvert fald, og fik etableret et pres. Men synderlig farlige blev de ikke. Kun da Mio helkiksede et spark, som skulle have været befriende, men som endte hos Peter Frank, der firsttimede elegant nede ved den ene stolpe. Men Stensgaard nappede suverænt. Ellers bestod AB-presset mest af par ordentlige skæverter af et par afslutninger. Samt et par hjørnespark, hvor Stensgaard viste stor styrke i luftrummet. Generelt stod vores bagkæde ganske solidt, Pjotte fik dirigeret offsidefælderne på plads, men i fremspilningerne kneb det mere. Der blev forsøgt med mange lange bolde, sikkert i erkendelsen af, at banens midte nærmest var ubrugelig. Men især Mio - som vi allerede har hørt - havde problemer med at styre sine opspil.

2. halvleg begyndte som 1. halvleg sluttede. AB'erne pressede, og formåede nu at blive tanden farligere. Ved et tilfælde stod en AB'er fri i feltet, men en lang glidende tackling fra Hemmingsen parerede. Senere var det Chris Hermansen, som slap igennem ovre i højre side af feltet, men her kom Stensgaard hurtigt ud og klarede med en benparade. Som i 1. halvleg blev det atter FC'erne der producerede det bedste tilbud. Igen ved hurtigt kontraspil. Denne gang ved Thorninger. Han kæmpede sig igennem og sendte en bold fladt ind foran, hvor David blev tacklet akkurat i skudøjeblikket. Lidt senere cyklede Todi, der i mellem tiden havde afløst Thorninger, igennem og spurtede fra 2-3 AB-forsvarere, men han endte for langt ude i siden til at kunne passere Hoffmann, som ellers var sidste forhindring. Istedet forsøgte han med en tværaflevering, som endte i ingenting.

Efterhånden som halvlegen skred frem, blev det tydeligere og tydeligere at 0-0 ville blive den sandsynlige udgang. Selvom begge hold forsøgte til det sidste. Der manglede hele tiden den sidste åbnende aflevering, og mon ikke at banen efterhånden fik gjort benene godt møre. AB'erne havde en serie på 3 hjørnespark i rap, som alle endte hos 200 kampsjubilaren Højer. På en eller anden måde. To gange parerede han ud over baglinien, sidste gang ekspederede han bolden væk. I den anden ende fik indskiftede Falchen en god mulighed, da bolden pludselig dumpede ned i hans fødder. Men fra kanten af feltet afsluttede han lige i favnen på Hoffmann.

Omkring selve indskiftningen af Falchen måtte man dog undre sig. Han afløste Larsen, som formodentlig var kørt træt, men Falchens indstilling til tingene var mildest talt slatten. De første 10 minutter han var på banen, gad han knapt løbe. Sådan virkede det ihvert fald set udefra. Det er muligt at Falchen ikke ønsker at forlænge med FC til sommer, men med den indstilling han udviste, finder han næppe noget alternativ. Højst risikerer han at blive reduceret til permanent DS-spiller.

Men som det begyndte, således endte det. På denne sidste søndag i november, i denne efterårets sidste kamp. Trænervikar Brink holdt sine ord, efter Herfølge-kampen udtalte han, at vi ikke ville tabe mere dette efterår. Det gjorde vi ikke, hvis vi ser bort fra Europa Cuppen og pokalens ekstratid. Faktum er faktisk at i de 2½ måned som Brinken har siddet i cheftrænerstolen har vi ikke tabt en eneste superligakamp. Og det er fandeme flot arbejde, Kim Brink! Meget flot. Når Sølvræven overtager efter nytår, får han et hold som i allerhøjeste grad er med i mesterskabskampen. Og sådan så det faktisk ikke ud den dag i september, hvor Karlsson besluttede at stoppe og rejse hjem.

Denne søndag blev så også sidste kamp med Stensgaard mellem stængerne. Og tillad, kære læser, men Deres Udsendte ærgrer sig sgu. For ikke alene var Stensgaard fremragende i dag. Igen i dag. Men han ligner en keeper, der rummer noget MEGET stort. Men tingene kan åbenbart ikke være anderledes. Øv, siger jeg bare, og må du så blive lykkelig i Soton, kære Michael..

Over and Out fra det østlige Polen!
Og god vinterpause til alle herfra!

Fusionsnipserne