Kampreferat

29.4.98: F.C. København - Ikast 4-1 (1-1)

9. min. 1-0 Todi Jónsson.
35. min. 1-1 Lars Larsen.
73. min. 2-1 Martin B. Larsen.
76. min. 3-1 David Nielsen.
90. min. 4-1 Carsten Hemmingsen.

Tilskuere: 6626.

FC København: Karim Zaza (4) - Diego Tur (4), Morten Falch (4), Michael Mio Nielsen (4) - Niclas Jensen (3) (Carsten V. Jensen (5)), Henrik Larsen (5) (Martin B. Larsen (8)), Bjarne Goldbæk (5), Peter Nielsen (7), Carsten Hemmingsen (4) - Todi Jónsson (4), Thomas Thorninger (4) (David Nielsen (7))

Dommer: Kim Milton Nielsen (6)

I ly af arbejdsmarkedets storkonflikt spilledes onsdag aften pokalsemifinale. FC Københavns startopstilling var vel egentlig ikke helt 3-5-2, som vi har skrevet ovenfor, men en kombination af mange varianter. Som regel trak man sig tilbage i en lettere krum firebackkæde, når Ikast var i angreb, mens formationen i opspilsfasen var anderledes - men mere om det senere.
Det var et hold uden de store overraskelser, der kom på banen. Dog manglede FC en højre fløj, hvilket den flagrende Bjarne Goldbæk formodetlig havde fået besked på at være. Her kunne Lars Højer Nielsen med fordel have været anvendt, bl.a. med hans gode indsats mod OB in mente. På venstrekanten var der endnu en gang blevet plads til Niclas Jensen, som undertegnede endnu ikke har set spille ventrepladsen godt nok til at holde de andre velkvalificerede midtbanefolk ude. Det første kvarter var FCs. Anført af en på det tidspunkt forrygende Goldbæk bølgede det ene angreb frem efter det andet. Efter 9 minutter gav det bonus: Smukke-Larsen forlængede et indlæg til Todi, der helt inde i målfeltet kunne sparke bolden bagom sig selv i mål. FC havde herefter overtaget i nogle minutter endnu, men Ikast kom bedre og bedre ind i kampen. Ikasts store spiller var Lars Larsen. Han havde overtaget 9-tallet og anførerbindet fra Lars Brøgger, og var kampen igennem i landsholdsklasse.
FC København fik derimod problemer med opspillet. I angrebsfasen opererede Karlsson med et W i forsvaret, hvor Tur og Falch var bagest, mens Niclas Jensen, Carsten Hemmingsen og Michael Mio lå i spidserne. Da Peter Nielsen og Goldbæk samtidig trak langt frem, blev det Niclas Jensen, Carsten Hemmingsen og Michael Mio, der skulle spille sig igennem Ikasts endnu temmelig kompakte fosvar. Al respekt for d´herrer, men det er næppe FCs store kreative kræfter, og man ønskede at se Larsen, Goldbæk og Nielsen inddraget i opspillet langt mere. De få gange, det skete, blev det også farligere. Bl.a. havde Henrik Larsen et par gode afleveringer, der kunne have givet mål. I angrebet var både Thorninger og Jónsson ikke overbevisende, men omvendt heller ikke direkte dårlige. Det var dog logisk, at Ikast fik udlignet sidst i anden halvleg. Lars Larsen modtog en lang aflevering, og med et født lob i Todi-klassen sejlede bolden over Zaza i målet.
I halvlegen fik vi endnu en gang lejlighed til at overvære det nye tiltag "FC cheerleaders". At se unge piger stikke måsen i vejret kan sikkert være godt nok, men det har ikke det store med fodbold at gøre. Det andet nye tiltag, familietribunen, er netop et tiltag, der skal fjerne lidt af den smålumre værtshusstemning, så hvorfor vi skal belastes med tøserne er ikke godt at vide. Nu kan man selvfølgelig argumentere, at det er nemt nok at være kritisk, hvis man ikke er lidt konstruktiv, så derfor vil skrivende fusionsnipser konstruktivt foreslå, at man fjerner dem.
Anden halvleg bedrede ikke FCs spil. Henrik Larsen, som mit selskab var enig i var blandt de bedste FCere i første halvleg, lod sig efterhånden mærke af den dårlige behandling, han fik af store dele af hjemmepublikummet. Bjarne Goldbæk faldt samtidig mere og mere ud af kampen, så det var tydeligt, der måtte ske noget. Det "noget" blev indskiftning af unge Martin B. Larsen i stedet for "gamle"-Larsen. Straks fra start var Biil på færde. Han var i et højere tempo end holdkammeraterne, og FCs spil blev for alvor forbedret, da Niclas Jensen og Thomas Thorninger blev udskiftet med Carsten V. og David. Det skabte store chancer, bl.a. brændte Todi for anden kamp i træk en friløber, som unge-Larsen stod bag. Kort efter kom forløsningen fra kampens FCKer: På et indlæg fra Peter Nielsen steg Biil til vejrs og headede hårdt bolden i mål. Herefter var Ikast væk, og FCK scorede endnu to gange: David Nielsen med et hårdt, fladt skud fra kanten af feltet, og Carsten Hemmingsen på en kopi af søndagens mål mod OB.
Tilbage står dog igen, at FCKs spil stadig ikke fungerer godt nok. Spørgsmålet er, om man ikke skulle brede midtbanen mere ud ved at have en egentlig højre og venstre midtbane, så FCK i højere grad kan komme over fløjene. Og så ville det være utrolig interessant at se, hvad unge-Larsen kan gøre mod AGFs gavmilde forsvar - når han er med fra start, vel at mærke.