Kampreferat

29.3.98 - F.C. København - Aarhus Fremad (1-0) 3-1

25 min: 1-0 Todi Jónsson
62 min: 2-0 Peter Nielsen
85 min: 2-1 Peter Dursun
87 min: 3-1 Peter Nielsen

Dommer: Claus Bo Larsen (Noget svingende, især havde han svært ved at fatte, at fodbold og håndbold er to forskellige sportsgrene!)
Tilskuere: 7.845

F.C. København: Karim Zaza 5, Diego Tur 3, Morten Falch 4, Michael Mio 6, Carsten Hemmingsen 5, Thomas Rytter 7, Bjarne Goldbæk 5 (afløst af Carsten V. Jensen ub), Henrik Larsen 5, Peter Nielsen 7, Todi Jónsson 7 (afløst af Kenneth Jensen ub), Thomas Thorninger 5 (afløst af David Nielsen 6).

Foråret var så småt kommet til vores kære hovedstad denne søndag. Der var mere behagelige fantemperaturer over Parken end vi har oplevet i de første runder. Modstanderen var Aarhus Fremad, der på alle måder havde fået en ulykkelig start på foråret. To nederlag, og oveni dødsfaldet for klubbens mangeårige primus motor Jan Hammerholt. For os københavnere var det en kamp, der skulle vindes. Pointtab her ville være et definitivt Bye-Bye til de gulddrømme, som mange af os stadig klynger os til. Kampen startede ganske roligt. Som ventet var århusianerne meget defensive. FCK'erne forsøgte med lange bolde at dirke det massive forsvar op. Uden den store succes. Afleveringerne var simpelthen for upræcise, begge de herrer Peter Nielsen og Goldbæk manglede endnu den skarphed som vi så i efteråret. Så det endte med, at århusianerne fik den første åbne chance. Men Karim kom godt ud af sit mål, og dækkede elegant af. Chancen tændte lidt op under københavnerne, man begyndte kombinere bedre, og midtbanen begyndte at spille bold langs jorden. Ikke losse. Efter 25 minutter kom udbyttet. Et hurtigt taget frispark sendte Rytter på tværs i straffesparksfeltet. Ved bagerste stolpe dukkede Todi op, som trold af en æske, og udplacerede med et smukt hovedstød Aarhus-keeperen Niels Christian Jørgensen. Målet satte for alvor gang i det københavnske spil. Det kunne nemt være blevet til endnu et mål mere inden pausen, da Todi atter steg til vejrs og headede på stolpen ved et hjørnespark. Anden halvleg startede ligesom første lidt træg, men med F.C. København som klart spilstyrende. Midtbanen var nu ved at finde formen, især Peter Nielsen virkede som havde han ædt en portion Skipper Skræk-spinat i pausen. Han tog teten, dirigerede, og slog en række fornemme afleveringer. Derfor virkede det også logisk, at det blev ham der scorede det andet mål. Efter hurtige kombinationer på venstrekanten, ved Smukke Larsen og Thorninger, blev han spillede fri midt for mål. En meters penge uden for straffesparksfeltet. Og det kan han, den gode Nielsen, det der med at fuldstændig paralysere keeperen og så svinge kattepoten, så bolden bare sejler i netmaskerne ude ved en af stolperne. 2-0. Dermed syntes kampen også afgjort. Århusianerne havde ikke meget at komme med, og en tredje københavnsk scoring hang da også tykt i luften til der manglede cirka 5 minutter af kampen. David Nielsen, der afløste Thorninger midt i halvlegen, havde to glimrende forsøg. Ved det første kommer han et millisekund for sent til Rytters fremragende indspil, og får kun snittet bolden så den løber parallelt med målstregen istedet for at passere den. I andet tilfældet er han direkte uheldig, da han tæt opdækket, får drejet Carsten V.'s indlæg på ydersiden af stolpen. Som sagt, den kamp burde være afgjort. Desværre skete det igen, københavnerne gik for langt tilbage i slutminutterne. Men værre var, at man sjuskede og spillede utilgiveligt ukoncentreret i de bagerste rækker. Værst var Diego, der to gange - en gang i hver halvleg - helt unødvendigt blev overløbet af sin Aarhus-angriber. I begge situationer så det ud som han helt undervurderede sin modstander, og den slags må bare ikke ske. Det duer ikke, Diego, du kan meget bedre! Lidt kritik skal også falde på Falchen, som spillede en af sine mere anonyme kampe. Da Aarhus Fremad reducerede, så han meget tvivlsom ud i den tacklingssituation ved baglinien, der førte til Dursun's scoring. Eller vi kunne også sige, manglende tacklingssituation. For Falchen tacklede simpelthen ikke og solgte fuldstændig Karim i målet med sin slatne attitude. Heldigvis fik reduceringen ikke den store betydning, da Peter Nielsen i minutterne efter - stadig med "pausespinaten" dunkende i kroppen, spurtede gennem Aarhus-forsvaret og sluttelig prikkede sin egen halvt reddet afslutning ind forbi en noget sovende forsvarer. Jamen, så var den kamp vel på plads. Næ, ikke helt. Igen skulle man lave dumme fejl hos københavnerne. Denne gang må Karim stå skud. Der blev dømt straffespark mod ham, da han sprang ud i en århusiansk angriber med knopperne forrest. I en ganske harmløs situation. Selvfølgelig er det naturligt, at målmænd beskytter sig i direkte konfrontationer med angriberne, men Karim kom simpelthen med fremstrakt ben og udspilede knopper. For dumt og for urutineret! Efter en ellers solid kamp af Karim! Det efterfølgende straffe misbrugte århusianerne dog. Endelig var den obligatoriske, den død-og-pine-nødvendige sejr hjemme. Den var fuldt fortjent. Der var klasseforskel på de to hold, så sejren burde have været større. Momentvis blev der budt på flydende opspil og opfindsomme dybdeløb. Især Rytter udmærkede sig igen på højreflanken, den mand er sgu for sej. Peter Nielsen løftede både sig selv og hele holdet med sine sidste 45 minutter. Han er også for sej, men det vidste vi jo godt! Todi lignede en, der for alvor er ved at komme i omdrejninger igen. Det tegner godt. Men forsvaret må og skal spille langt mere koncentreret i de kommende to udekampe, i Ålborg og Silkeborg, hvis vi skal skovle points med hjem!